Bibelske Navne Til Baby Drenge Og Deres Betydning

· 25. august 2018

Lad ikke fordomme om bibelske navne afholde dig, når du skal vælge et navn til dit barn. Mens nogle af dem er gammeldags eller af mode, så er der masser af smukke muligheder at vælge imellem. Desuden bærer bibelske navne dybe og betydningsfulde meninger.

Mange forældre foretrækker at vælge babynavne, som har en form for baggrund eller historie. Hvis det er tilfældet, så kan bibelske navne være lige, hvad du leder efter.

Hvis du ikke er bekendt med navne fra Biblen, samt deres betydning, så er du kommet til det rette sted.

Biblen nævner mange forskellige mennesker – faktisk mere end 3000. Mange af disse personer var kendt for mere end blot et navn.

Med så mange muligheder at vælge i mellem er det ikke noget under, at så mange mennesker vælger at give deres babyer bibelske navne.

Som du nok kan forestille dig, har hvert af disse navne en dyb betydning. På samme tid har disse betydninger en dyb forbindelse til sprogets og kulturens oprindelse.

I denne artikel giver vi dig en liste med bibelske navne, som stadig er i brug i dag. Vi giver dig også oplysninger om deres oprindelse og betydning.

9 bibelske navne til drenge

1. Elijah

Dette navn er af hebraisk oprindelse, og det staves oprindeligt Eliyyah. Det er et meget populært navn rundt omkring i verden. Dets betydning: Guds instrument. 

Hovedegenskaberne bag dette navn er udholdenhed og koncentration. Personer med dette navn er ofte beundringsværdige og foretrækker at have tingene planlagt og under kontrol.

2. Adam

Dette navn hentyder til den første mand på jorden, som snart blev forenet med den første kvinde, Eva.

Navnet Adam har dybe religiøse og spirituelle rødder. Det stammer også fra hebraisk og betyder “Ham, som er mand.” 

Dette navn antyder styrke og spiritualitet. Det udtrykker også den menneskelige naturs pragt og ufuldkommenhed. Dette er takket være den fristelse, som jordens første beboere bukkede under for.

Adam har det med at være følelsesladet, forsigtig, åbensindet og meget social. Men deres uskyld kan modarbejde dem.

dreng

3. Zachariah

Dette er et andet navn med hebraisk oprindelse. Det betyder “Herren har husket” eller “Herrens minde.”

Zachariah var en præst i Judas stamme i det første århundrede e.Kr. Englen, Gabriel, viste sig for ham og fortalte, at hans kone, Elizabeth, ventede sig en baby.

Da Zechariah ikke troede på nyheden, gjorde Gud ham stum indtil hans søns, Johannes Døberen, fødsel.

En person med navnet Zachariah er som regel klog, praktisk og realistisk. De har en tendens til at nyde at være derhjemme, og de er åbne for at forstå de følelsesmæssige situationer hos dem omkring dem.

4. Tobias

Tobias er et almindeligt navn i dag, og det betyder “Guds godhed.” Den oprindelige version af dette hebraiske navn er Tobiyyahu.

Dem, som bærer dette navn, søger ofte selvstændighed, men dette gør dem ikke mindre sociale og kommunikative.

“Alle disse navne har en dyb betydning. På samme tid har disse navne en dyb forbindelse til sprogets og kulturens oprindelse.”

5. Lucas

Dette er et af de mest populære og velkendte bibelske navne. Betydningen stammer fra det latinske udtryk lucius, som betyder “oplyst” eller “lysgivende”. 

Folk med navnet Lucas er ekstrem kloge og går meget op i konstant selvforbedring. De er energiske, og denne energi spreder sig til dem omkring dem.

6. Nicholas

Alle har hørt navnet Nicholas, men det er få, som ved, at det fremkommer i Biblen. Det er af græsk oprindelse og betyder “Ham, der bringer sit folk til sejr.” 

Dem med navnet Nicholas er hjælpsomme, uselviske og har en stor kapacitet for teknisk læring. De er villige til at ofre sig for andre – for deres familie, arbejde, miljø og i romantiske forhold.

7. Uriah

Historisk set er navnet Uriah et bibelsk navn, der er blevet brugt til at symbolisere illumination. Faktisk refererer det på hebraisk specifikt til dét lys, som stjernerne afgiver.

Personer med navnet Uriah har det med at være selvsikre og fast besluttet på at gå efter muligheder. 

Dette kan på en måde gøre dem krævende og materialistiske. men de opretholder den underfundighed og blidhed, der kendetegner dem.

8. Ishmael

Dette er et klassisk navn, som stadig bliver brugt rundt omkring i verden i dag. Ishmael kommer af det hebraiske Yismael, som betyder: “Guden, der lytter.”

Personer, der hedder Ishmael, er intuitive personer. De nyder at lytte til andre og udvise forståelse. Endvidere er de åbne, venlige, sociale, hårdtarbejdende og trofaste.

dreng læser en bog

9. Ezekiel

Dette kan godt se ud som et moderne, eksotisk navn. Men navnet Ezekiel stammer fra de bibelske tider. Yehezqui-el er den oprindelige version, og det betyder “Guds styrke.”

Disse personer har det med at være kloge, modne og besidde en sund fornuft. 

De har det også med at være meget beskyttende overfor deres elskede. De ofrer som regel deres fritid og bruger den på deres lidenskaber og ansvar, i stedet for at læne sig tilbage og slappe af. 

Som du kan se se, besidder de stor ydmyghed og de kender deres grænser.

Du vil få en overflod af vidunderlige muligheder, når du bruger Biblen til at finde navne til din søn. Den vil ikke bare give dit barn et fantastisk navn, men også den rige betydning og historie bag navnet.

Bare fordi et navn er bibelsk, betyder det ikke, at det er gammelt eller forældet. Mange bibelske navne er stadig meget almindelige i dag, selvom historierne bag dem måske ikke er så velkendte.