En grædende baby: Sådan beroliger du dem

Det kan være svært, når din baby ikke vil stoppe med at græde. Men hvis du følger disse råd, vil det være meget lettere, end du tror.
En grædende baby: Sådan beroliger du dem
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 14 november, 2018

Gråd er noget, der er ganske almindeligt hos babyer. En grædende baby hjælper os med at vide, hvis der er noget, han har brug for, om han har smerter eller føler sig utilpas. Mange førstegangsmødre har en tendens til at bekymre sig, fordi de tror, det kan betyde noget slemt. Men der er ingen grund til panik. Alle babyer græder. Vi er blot nødt til at lære, hvordan vi beroliger en grædende baby.

Det er rigtigt, at disse situationer ofte skaber stress og udmattelse for forældre. De kan endda skabe en form for angst, fordi du ikke forstår helt præcist, hvorfor du har en grædende baby, eller hvordan du skal berolige ham. Dette kan være bekymrende i starten. Men heldigvis kommer godt forælderskab med øvelse, og med tiden vil du lære hvordan du afkoder din babys signaler.

Nogle af årsagerne til gråd er meget simple: sult, træthed eller smerte. I disse tilfælde er der mange brugbare råd, du kan anvende for at hjælpe med at berolige og afslappe din baby.

Hvordan kan jeg berolige en grædende baby?

Giv din baby mad

Når du ved, hvordan du identificerer signalerne, din baby sender for at sige, han er sulten, er du et skridt foran ham. Babyer har en tendens til at lave visse fagter for at indikere, at de har brug for at spise, inden de begynder at græde. Dette kan blandt andet være, at de laver lyde med læberne eller putter deres hænder i munden.

Lad din baby komme af med luft

Babyer sluger luft, når de bliver ammet eller får flaske. Dette gør babyer meget utilpas, så du skal forsøge at hjælpe din baby med at bøvse. For at gøre dette skal du placere babyen over skulderen og forsigtigt klappe babyens ryg, indtil hun bøvser.

Skift din babys ble

Din baby kan være utilpas, fordi han har en beskidt ble. Sørg for, at du tjekker din babys ble regelmæssigt, så du ved, om den skal skiftes. Dette er ofte årsagen til en grædende baby. Det er heldigvis noget, du hurtigt kan løse.

Giv din baby noget, de kan sutte på

Giv din baby en sut eller noget lignende, som han ikke kan synke. Dette hjælper virkelig med at afslappe din baby, da det skaber en meget tilfredsstillende følelse for din baby. Du kan også lade ham sutte på en af dine fingre.

babyer putter deres hænder i munden, når de er sultne

Massage

En blid massage kan være meget afslappende for babyer. Desuden hjælper de babyer med at slippe af med luft i maven. Dette kan være meget lindrende, som vi nævnte ovenfor. Du kan også forsigtigt vugge din baby, da nogle babyer har behov for konstant bevægelse. 

Lad en anden holde din baby

Som forældre vil vi selvfølgelig gerne være dem, der er i stand til at berolige vores babyer, men sommetider har vi brug for hjælp. Det kan være afslappende for både dig og din baby, hvis du lader en anden berolige din grædende baby. Babyer kan fornemme, når deres forældre er anspændte eller nervøse. Kontinuerlig gråd kan være meget irriterende. Når vi er irriterede, påvirker det, hvordan vi behandler andre. 

Mors varme

Det er meget beroligende for de fleste babyer at være i direkte kontakt med deres mors hud. Når din baby ligger på dit bryst og hører dit hjerteslag, får han en følelses af beskyttelse. 

Desuden har små babyer en tendens til at være mest komfortable, når de er et varmt sted. Hvad kan være bedre end at lade det varme sted være hans egen mor? 

Vær forsigtig med din babys beklædning

Nogle babyer er meget sensitive over for fornemmelsen af deres beklædning. Der kan være et lille mærke eller et vis stykke stof, der gnider sig imod din baby og gør ham ondt. For at løse dette skal du blot sørge for, at din babys tøj er blødt og ikke indeholder generende stykker stof. Husk også, at det er meget vigtigt, at du klipper alle mærker af.

Til sidst skal du sørge for, at din babys sko ikke klemmer, da dette kan ødelægge cirkulationen. 

mor giver sin baby et kys på kinden

Hold øje med din babys tænder

Der er en god chance for, at din baby er ved at få tænder. Dette gælder især, hvis han er mellem tre og syv måneder gammel. Hvis han bider eller tygger på ting, hvis han savler meget eller ikke vil spise, så kan dette være årsagen.

Den eneste måde, hvorpå du kan lindre denne naturlige proces, er ved at lade ham tygge på noget. Det er bedst at give din baby noget koldt (ikke frossent), som han kan tygge på, da det vil reducere hævning i gummerne.

Se en læge

Det er almindeligt for babyer at opleve kolik – især efter de har spist. Hvis din baby er irritabel eller græder ukontrolleret, kan dette være årsagen. Hvis din baby er utrøstelig, så er det bedst, at du beder din læge om hjælp. Det er måske ikke noget alvorligt, men det er bedst at være på den sikre side. På denne måde kan forældre have ro i sindet og undgå at lave forkerte antagelser.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.