Episodisk hukommelse: Hvornår skaber børn minder?

Hvornår begynder børn at danne deres første minder, og hvordan fungerer hele forløbet? Det skal vi kigge nærmere på i dag.

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Zuleyvic Adriana Cuicas

Sidste ændring: 21 december, 2022

I dag skal vi kigge nærmere på episodisk hukommelse. Der er meget få mennesker, der har klare minder om ting, der skete, da de kun var få måneder gamle. Selv minder fra vores første og andet år, er svære at huske. Læs videre, hvis du ønsker at lære mere om episodisk hukommelse.

Faktisk starter vores tidligste minder i gennemsnit i alderen 3 år og 4 måneder. En af grundene til dette er, at vores hjerner endnu ikke har udviklet evnen til at opbevare selvbiografiske minder før det.

Nogle mennesker siger, de har slørede minder fra deres barndom. Der er endda nogen, der påstår, at de har mentale billeder af at være i deres vugger. Men eksperter er skeptiske over for minder fra den tidlige barndom. Selvom de er slørede, kan de faktisk bare være baseret på historier, de har fået fortalt af deres mor om deres barndom.

De mentale billeder, omdannes ifølge videnskaben til noget, som du har oplevet, som om det var et sløret minde. Så det meste af tiden repræsenterer de faktisk ikke rigtige minder.

Vi ved, dette er sandt, da episodisk hukommelse tager form i tiden efter 3-årsalderen. Episodisk hukommelse er hukommelsen, der opbevarer selvbiografiske begivenheder. Den indeholder data om specifikke øjeblikke, steder, associerede følelser og andre detaljer, der beriger vores erindringer.

Episodisk hukommelse: Din babys minder dannes igennem et kompleks forløb

Fra fødslen og indtil 3-årsalderen gennemgår et barns hjerne en periode med hurtig udvikling. Børns hjerner skaber en stor mængde af nye forbindelser i løbet af livets første år. Forskere har endda bevist, at et barn på 1 års hjerne har flere forbindelser end på noget andet tidspunkt i livet.

Imidlertid vil den hjerne, der engang var så produktiv med forbindelser, ændre sig med tiden. Ifølge forskeren Catherine Loveday fra Westminster University er vores hjerner nødt til at “beskære” sig selv. Det er en nødvendig aktivitet for hjernefunktionen at komme af med nogle af disse forbindelser. Denne hjerneproces er lidt som at beskære et træ, og igennem dette forløb mister små børn deres tidlige minder.

Nogle teorier hævder, at udviklingen af sprog bidrager meget til sindets evne til at skabe minder.

Nylige forskningsundersøgelser bekræftede dette vedrørende børns minder. Forskere tilføjer, at episodisk hukommelse ikke kan lagre minder om ting, der involverer visse koncepter, som et barn endnu ikke forstår.

Det er svært for vores hjerner at kodificere, før vi har et sprogligt begreb for hver detalje. Med andre ord kan et barn ikke optage en begivenhed i sin episodiske hukommelse, hvis hun endnu ikke har lært at snakke. Tale gør det muligt for barnet at kodificere hver detalje og følelse ved navn.

Et andet interessant faktum er, at udviklingen af hippocampus er vigtig, når det kommer til kodificering og opbevaring af episodiske minder. Hippocampus fortsætter med at udvikle sig i den tidlige barndom. Dette forklarer, hvorfor børn ikke kan lagre tidlige minder af deres liv. Deres hjerne er simpelthen ikke klar endnu.

Minder og hjerneplasticitet

Det vides ikke helt præcist, hvorfor nogle minder slettes. Men nogle forskere bekræfter, at dette opstår, da små børns hjerner stadig er meget plastisk og kontinuerligt omorganiserer sig selv.

Gennem denne proces slettes minder for at give plads til ny indlæring. Og specialister insisterer, at børn begynder at udvikle evnen til at optage permanente minder fra omkring 3-årsalderen.

Struktureret sprog er også iblandt de kapaciteter, som dit barn er nødt til at lære for at kunne lagre minder. Børn har brug for en fortællingsstruktur for at kunne huske en begivenhed klart og tydeligt. De er nødt til at være i stand til at beskrive deres oplevelser og lagre dem på en sammenhængende måde.

Børn skal også have evnen til at fortolke deres oplevelser. Dette opstår, når vi erindrer en begivenhed og fortolker, hvad der skete. I denne alder er dit barn allerede begyndt at erhverve sig evnen til at skelne mellem det sædvanlige og det usædvanlige.

Du kan hjælpe dit barn med at binde sine minder bedre sammen

Du ved allerede, at episodisk hukommelse kræver et vis modenhedsniveau for at lagre information. Men der er også teknikker, der giver dig mulighed for at hjælpe dit barn med at binde hans minder sammen.

For eksempel: da minder næsten altid forbindes med følelser, kan du derfor tilbyde din baby en lang række oplevelser. For at kunne huske, har børn brug for at udforske, røre, føle… med andre ord: de skal gennemleve begivenhederne. Det er ikke nok bare at fortælle dem, at tingene eksisterer.

Stimulering af dit barns sanser er en anden måde, hvorpå du kan hjælpe dit barn med at huske øjeblikke med mere intensitet. Så når du fortæller dit barn om et særligt øjeblik, så kan du også vise ham billeder eller videoer af begivenheden. Du kan også indarbejde dufte eller smage.

Visuel hjælp er en af de bedste måder, du kan stimulere dit barn på. Det er meget nemmere for dem at huske en fortælling, hvis det kommer sammen med et billede.

Det hjælper også at snakke med dit barn om ting, der sker. Samtaler hjælper ikke kun børn med at binde deres minder sammen, men også med at lære at udtrykke deres følelser.

Dialog er brugbart, når du skal forklare dit barn, at forskellige følelser er normale. Du kan snakke med dit barn om hans tristhed, frygt, smerte, osv. Når du gør det, hjælper du ham med at skabe minder på en positiv måde.