Partnere: Vi Er Forældre, Men Vi Er Også Partnere

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 12 juli, 2018

Du og jeg har nu den bedste gave i verden: vores baby. Men vi er også partnere udover at være forældre. Vi er to i én. Partnere, som fortsætter med at udveksle blikke og være opmærksomme på, at vi er gået ind i en ny æra, noget større, mere intenst og anderledes…

Når man taler om et pars forhold i forhold til deres børn, er det meget almindeligt at finde bøger og artikler, som forklarer, hvordan vi på den ene hånd er nødt til at være enige i barnets uddannelse. Eller hvordan vi på den anden hånd er nødt til at stå ansigt til ansigt med den tomme rede fase sammen, når vores børn er klar til at forlade hjemmet.

Men nu… hvad med selve parret? Hvad sker der i den intime og private sfære, når babyen først er født, og vi på en måde ikke er de samme som før?

Både faren og moren gennemgår en lille intern revolution, hvor nye roller optræder, hvad enten de ønsker det eller ej. Der opstår nye ansvar, som på en måde påvirker selve forholdet.

I dag vil vi kigge nærmere på dette.

Nu er vi tre: Når partnerskab vokser i enhver forstand

Der er dem, som taler om en lille krise, nye roller og endda modstridende følelser. Indtil for nyligt blev det ofte sagt, at det er almindeligt for faderen at føle sig “forskudt.”

Barnets intime afhængighed af moderen skubbede faderfiguren til siden.

Men i dag er forælderskab mere aktivt og mere nærværende, hvilket inviterer os til at fokusere på parrets private atmosfære i forhold til deres barn, på en måde som er mere plejende, rig og positiv for alle.

Vi er trætte, men vores partnerskab, magi og kærlighed ledsager os

Det er slut med spontane planer, madlavning for to, weekendture… Vi ved, at alt forandrer sig. Men et barns ankomst er en stor forandring og på en positiv måde. 

Derfor er det almindeligt, at de mest komplekse øjeblikke er dem, hvor du kommer hjem fra hospitalet, deler ansvar, hvor du skal trøste, skifte bleer og justere arbejdsplaner.

Alt er nyt, og alt er intenst. Og parrets nye oplevelser leves altid med intensitet. De er udfordringer, som i retur giver os mulighed for at lære hinanden meget bedre at kende.

Dette er tidspunkter, hvor vi ender med at elske hinanden mere. 

Mor og far takker dig for at lade dem være i fred. De bygger rede!

Nye forældre vil uden tvivl værdsætte de små intervaller, hvor de får fred og ro, efter en baby er født. Denne tid bruges på at lære det nye familiemedlem at kende. På et senere tidspunkt vil der være tid til at venner kan lære den lille nye skat at kende. Og på et senere tidspunkt kan vi fylde huset med bevægelse, latter og godt selskab.

Men nu ønsker alle forældre bare at bygge rede, og den periode varer som regel indtil faderens barselsorlov – som er kortere end moderens – er slut.

Det hjælper ikke blot forældrene med at lære deres baby at kende, men også at kunne have ham tæt, give ham massere af kys, kærtegn og opmærksomhed.

Vi er partnere, vi er stadig én, men vi er også to i denne nye æra

Der vil opstå flere forhindringer under denne nye fase. Forhindringer og ansvar, hvor vi er nødt til at have barnets tarv i tankerne.

Men der er også ét aspekt, som vi ikke må forsømme: vores forhold som partnere, vores bånd. Den magi, som er nødt til at fortsætte med at vokse igennem de små detaljer.

Sommetider er denne rutine så krævende, at vi forsømmer visse ting, når vi opdrager et barn. Vi glemmer at se hinanden i øjnene, grine uden grund og mest af alt: sige søde ting til hinanden og værdsætte hinanden, som vi gjorde før.

Vi ved, at babyen har brug for alt, men det betyder ikke, at vi ikke kan have tid til intimitet. En særlig dag, hvor vi lader familien hjælpe os med at spise middag alene, eller en kort ferie, hvor vi kan snakke sammen og bibeholde båndet.

Desuden kan vi ikke glemme, at dette forhold bygges på en dag-til-dag basis, og det er i vores hjem og i vores hverdagsliv, at den mest betydningsfulde kærlighed får næring. Det er, når vi passer på hinanden og fodrer os selv med gode øjeblikke, partnerskab, kærtegn, latter og de blikke, som siger alt uden brugen af ord.