De bedste metoder til at lære børn at læse
Der er ikke to børn, der lærer at læse på samme måde. Det er derfor, der er mange forskellige metoder. Det afgørende, når det kommer til at finde metoder til at lære børn at læse, er som regel at vælge én tilgang og holde sig til denne.
For undervisere er det dog en god idé at kombinere forskellige metoder og strategier. På den måde kan de tilpasse sig behovene hos de børn, der er i klassen. Det er særlig vigtigt for studerende, der har specifikke læringsbehov.
Det er vigtigt at huske, at motivation er et afgørende element. Vi skal være tålmodige for at undgå at skabe negative associationer med skolen og læring generelt.
Førlæsnings-færdigheder
Børn begynder at tilegne sig de færdigheder, de er nødt til at have for at mestre at læse, fra det øjeblik de bliver født. Faktisk kan et barn, der blot er 6 måneder gammelt, allerede skelne mellem lydene fra sit modersmål og fremmedsprog.
Når børn er 2 år, kender de allerede til nok lokale fonemer til regelmæssigt at skabe mere end 50 ord. Mellem 2 og 3 år er der mange børn, der lærer at genkende adskillige bogstaver.
Som de finmotoriske færdigheder bliver bedre, vil evnen til at skrive, tegne og kopiere former også blive bedre. Vi kan kombinere dette til at hjælpe dem med at begynde at skrive bogstaver.
Der er mange måder, hvorpå forældre kan tilskynde deres børns førlæsnings-færdigheder. En af dem er at pege på bogstaver, når de læser en historie. Det kan også være brugbart at spørge deres børn om deres dag og tale med dem hver dag for at fremme udviklingen af deres narrative færdigheder.
Det er vigtigt at tage dine børn med i bogforretninger og på biblioteker, og også at læse med dem. Jo mere børn læser med deres forældre, undervisere og omsorgspersoner, des mere vil man sikre, at læsning bliver en naturlig fritidsaktivitet i familien.
Metoder: Man kan lære børn at læse med den fonetiske metode
Et fonem er den mindste fonologiske enhed. Det er den korteste artikulation af en vokal- og konsonantlyd. Fonemer er de basale enheder af det talte sprog.
I et alfabetisk sprog bliver lyde overført til bogstaver og kombinationer af bogstaver for at repræsentere ord. Derfor afhænger læsning af et individs evne til at afkode ord i en række lyde. Kodning er den modsatte proces af at læse, og det er sådan, vi lærer at stave.
Den fonetiske metode (også kaldet fonik) hjælper med at lære at læse nogle af bogstaverne og lydene, der udgør stavelser, ord og fraser.
Det er en metode, der tager os fra det mest simple til det mere komplekse. Den nemmere del er at gå fra at genkende det første bogstav til at læse stavelsen. Den sværeste del er at læse det ordene først og dernæst skride frem, lidt efter lidt, mod målet om at læse hele sætningen.
Det er en af de mest populære metoder til at lære børn at læse. På samme tid er det også en af de mest brugte. Til at starte med kan processen være langsom, og der er mange pauser, når man læser. Lidt efter lidt bliver den kognitive proces, der er involveret i “oversættelsen” mellem bogstaver og lyde, automatisk og mere flydende.
Læsning med det blotte øje
Denne metode lærer at læse på ordniveau. Børn springer afkodningsprocessen over, og de udtaler ikke ordene ved at bruge deres bogstaver og stavelser. I stedet lærer de at læse ved at genkende ordenes skrevne form.
Konteksten er vigtig, og det kan hjælpe at forsyne med billeder. Mere velkendte ord kan indledningsvis blive præsenteret alene, dernæst i korte sætninger og slutteligt i længere sætninger. Som deres ordforråd vokser, begynder børn at selv at finde mønstre og regler, og disse vil hjælpe dem med at læse nye ord.
Læsning via denne metode er en automatisk proces, og nogle gange kaldes det at læse med det samme. Efter at have været eksponeret for forskellige ord adskillige gange vil børn begynde at læse de fleste af de ord, de finder, ved første øjekast.
Den lingvistiske erfaringsmetode er en af de individuelle metoder til at lære børn at læse
Den lingvistiske erfaringsmetode til at lære at læse er baseret på individualiseret læring. I denne bliver ordene lært forskelligt ved hvert barn. Idéen er, at det er meget lettere at lære ord, som børn er velkendte med.
Undervisere og forældre, der gør brug af denne metode, kan skabe historier, hvori børns yndlingsord bliver brugt i forskellige kontekster. Børn kan for eksempel lave tegninger ud fra disse ord og sætte dem sammen i en mappe for at skabe en speciel læsebog.
Man kan søge efter disse ord i børnelitteratur og bruge dem til at hjælpe børn med at gætte meningen med de ord, de ikke kender, som og når de opstår i hver kontekst. Det er en god strategi til at forbedre læseforståelsen.
Kort sagt er det essentielt at tage hvert barns behov og interesser i betragtning, når man lærer børn at læse. Vi er nødt til at være særligt opmærksomme på, hvordan de udvikler sig, og altid være opmærksomme på deres specifikke behov.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Basok, M. y Coria, R. (2019). Habilidades motoras necesarias para la preescritura en niños de 5 años . Universidad Nacional de San Martín. Instituto de Ciencias de la Rehabilitación y el Movimiento.
- Bello, S. A., & en Fonología, P. El (aló) fono, el fonema I (conceptualización). Semana 6. http://bibliotecadigital.caroycuervo.gov.co/1019/51/Fonema-Fono-Material-de-apoyo-OCR.pdf
- Calle Orellana, E. M. (2016). Propuesta de intervención basada en conciencia fonológica y apoyo visual (Bachelor’s thesis, Universidad del Azuay). https://dspace.uazuay.edu.ec/bitstream/datos/5558/1/11887.pdf
- Lilliana Borrero Botero. Enseñando a leer: Teoría, práctica e intervención. Editorial Norma, 2008.
- Mora Gil, C. R. (2017). Programa de habilidades cognitivas para mejorar la comprensión lectora en niños con dificultades de comprensión del cuarto grado de Primaria en una institución educativa del distrito de San Martin de Porres, 2016. https://repositorio.ucv.edu.pe/bitstream/handle/20.500.12692/7367/Mora_GCR.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Ortega Beltran, J. S. (2021). Propuesta de Promoción de Lectura a través del Podcast para Bibliotecas Escolares. https://ciencia.lasalle.edu.co/cgi/viewcontent.cgi?article=2056&context=sistemas_informacion_documentacion
- Ramos Sánchez, JL (2014). Enseñar a leer a los alumnos con discapacidad intelectual: una reflexión sobre la práctica . http://riberdis.cedid.es/handle/11181/4371