Karakteristika og fordele ved mentalisering
Har du nogensinde undret dig over, hvordan mennesker kan “læse” andre folks tanker? Altså denne evne er kendt som mentalisering, og den involverer udviklingen af intepersonel og intrapersonel intelligens. Ønsker du at vide, hvad de forskellige karakteristika og fordele ved mentalisering er? Hvad er det til for? Hvornår tilegner man sig det? Så læg godt mærke til den information, vi vil dele i den følgende artikel, så du kan finde ud af svarene på disse spørgsmål.
Før vi fortsætter, bør du vide, at babyer ikke bliver født med evnen til at implementere denne mentale færdighed. I stedet bliver det gradvist udviklet gennem oplevelse og de forhold, som børn etablerer med andre.
Hvad er mentalisering?
Mentalisering, også kendt som refleksiv funktion, er en mental kapacitet. Den gør det muligt for dig at forestille dig og forstå dine egne mentale tilstand og dem hos andre for at opfatte og fortolke dine egne handlinger og adfærd og dem hos andre. Med andre ord består det af at bruge visse tanker, følelser, ønsker, overbevisninger, behov, motivationer osv. til at forklare din egen og andre folks adfærd.
Denne komplekse, kognitive evne er fundamental for at etablere tilfredsstillende sociale og kærlige relationer. Relationer baseret på gensidig hjælp, kommunikation, empati, selvsikkerhed og aktiv lytning.
“Evnen til at sætte dig selv i en anden persons sted er en af de vigtigste funktioner ved intelligens. Det viser graden af modenhed hos et menneske.”
– Augusto Cury –
Hvad er fordelene ved mentalisering?
Ifølge psykologerne og psykoanalytikerne Angelina Graell Amat og Gustavo Lanza Castelli inkluderer nogle af de mest relevante fordele ved mentalisering følgende:
- Gør det muligt for os nemmere at forstå og forudsige vores og andres adfærd.
- Er til gavn for adfærdsmæssig kontrol og at være i stand til at forstå, hvordan visse attituder kan påvirke andre.
- Opmuntrer emotionel selvkontrol. Dette hjælper dermed med at identificere og udtrykke dine egne ønsker, tanker og følelser i henhold til situationen og på samme tid til at regulere dem.
- Fremmer sikker tilknytning mellem forældre og børn.
- Forbedrer kommunikationen mellem folk. Det er fordi, du er nødt til at tage den mentale tilstand i betragtning hos den person, du kommunikerer med, for at opretholde en flydende samtale.
- Gør det muligt for dig at forstå dine egne tanker som blot mentale repræsentationer, som noget anderledes eller separat fra virkeligheden.
Udviklingen af mentalisering i barndommen
Psykoanalytikeren Peter Fonagy er en af skaberne af termen mentalisering. Ifølge ham begynder denne kognitive evne at opstå på en meget primitiv måde fra 6-måneders-alderen. Lidt efter lidt forfiner børn den, og den bliver mere og mere kompleks.
Ved 3-års-alderen begynder børn at udvise visse empatiske reaktioner. I løbet af denne alder tilegner de sig kapaciteten til at identificere visse basale følelser hos andre. På samme tid begynder de at forstå, at de er anderledes fra dem hos dem selv.
Det er dog ikke før 4 eller 5-års-alderen, at børn er i stand til at tilskrive og repræsentere mentale tilstande hos dem selv og hos andre. Eksperter anser derfor dette for at være det tidspunkt, de træder ind i det symbolske stadie.
Hvilken rolle spiller forældre i udviklingen af denne kapacitet?
Slutteligt er det vigtigt at bemærke forældrenes rolle og andre primære referencefigurer i den normale udvikling af mentalisering. Med andre ord er det vores ansvar at øge deres emotionelle intelligens fra de første år i livet. Hvordan? Det er meget simpelt! Fra det tidspunkt vores børn bliver født, er vi nødt til at handle empatisk og vise dem, at de kan forstå og reagere på deres behov og ønsker.
Dernæst, når børnene bliver ældre, er det vigtigt at begynde at tale om de tanker og følelser, de har. Giv dem navne og sæt mærkat på hver af dem. På den måde lærer børn at reflektere over deres egne følelser. Senere tilegner de sig på en naturlig måde også evnen til at anerkende og fortolke de mentale tilstande hos andre.
Derfor er uddannelse derhjemme og den måde, vi relaterer til vores børn på, afgørende for den korrekte udvikling af mentalisering.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Fonagy, P. y Allison, E. (2014). Mentalization‐Based Treatment. The Encyclopedia of Clinical Psychology, 1-3. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/9781118625392.wbecp311
- Lanza, G. y Graell, A. (2014). Mentalización, apego y regulación emocional. Revista Desnvolupa, 36, 1-16.