Mor, Du Kan Tage Det Roligt, Men Det Kan Min Barndom Ikke
Mor, du kan tage det roligt, men det kan min barndom ikke. Jeg har ikke brug for, at alt er upåklageligt. Hvert måltid behøver ikke at være perfekt, mor. Du er ikke nødt til at ofre alt for at tilfredsstille alle mine indfald.
Jeg vil bare gerne hoppe i vandpytter og få mudder på mit tøj. Det er det, barndommen handler om.
Du behøver ikke at være den første, der står ved skolen og venter. Nej, mor. Jeg har brug for, at du er glad og tilfreds. At du ikke føler dig kvalt. Jeg har brug for, at du har tid til dig selv. Mest af alt har jeg brug for, at du siger, at du elsker mig. At du bukker dig ned og smiler til mig.
Fortæl mig hver dag, at du elsker mig. Det vil tage mindre end fem sekunder, men jeg vil huske det resten af livet. Det kan jeg garantere dig. Disse minder vil samle mig op, når jeg er ked af det. På de mørkeste dage.
Jeg vil også gerne have, at du hjælper mig med at forstå, at det ikke er mine fejl eller mine præstationer, der definerer mig. Jeg er kun et menneske, og for alle mine præstationer har der også været fejl hen ad vejen.
Jeg har brug for, at du tager det roligt, mor
Jeg vil ikke have, at min bluse er perfekt strøget, mor. Jeg vil have, at du krøller mit tøj med dine kram. Få mig til at føle, hvad der er vigtigst, er, at vi elsker hinanden. Det er ikke vigtigt, hvor pænt vores hjem er.
Du skal ikke være bekymret for, om jeg får pletter på tøjet, når jeg leger. Jeg vil have, at du kilder mig og kysser mig. Jeg vil dele hemmeligheder og øjeblikke. Gemmesteder, historier og lege, der kun er vores.
Jeg vil forstå, at det der betyder noget, er ikke det legetøj, jeg har, men hvordan jeg lærer fra dem, og hvordan vi leger sammen. Jeg er nødt til at mærke, at du kigger på og forstår, og at jeg har frihed til at føle, tale og handle.
Jeg er nødt til at vide, at mine følelser giver mening. Jeg har brug for din accept, selv når jeg laver rod i det. Og glem ikke dette, mor: jeg har mest brug for dig, når jeg gør noget galt.
Lad være med at skubbe mig væk, og lad være med at fortælle mig, at jeg er uartig. Husk, at jeg vil høre dine ord igen og igen, som et ekko. Vær tålmodig og giv dig tid til at forklare, at der er ting, der kan skade mig eller gøre andre kede af det.
Mor, jeg vil forstå med tiden. Men lige nu har jeg brug for, at du sætter dig ned og forklarer mig tingene. Lad mig nyde min barndom og lad mig putte hver dag. Dette er, hvad der holder mig kørende, når du ikke længere er der til at holde min hånd.
Vær fleksibel og lad mig eksperimentere
Det betyder ikke noget, hvis det er meningen, at vi skal spise grøntsager i dag. Måske vil jeg gerne lave en kage til dig; piske æggene med mel og nyde udsigter fra taget. På denne måde kan vi gøre verden vores egen, ligesom når du sidder og leger med mig på gulvet. Jeg elsker de øjeblikke!
Mor, bare slap en smule af og tænk. Jeg ved, du har meget at lave, men du er også nødt til at indse, at du kan tage det roligt, men det kan min barndom ikke. Brug tid sammen med mig og lad være med at forsøge at kontrollere det hele.
De mest vidunderlige ting i livet er ikke planlagte. Lad os ind imellem spise aftensmad kl. 18:30 istedet for kl. 18. Du vil lære mig, hvad der er vigtigst i livet, og sommetider kan opvasken vente.
Vi kan putte i sengen, grine højt, snakke om vores tanker og bruge tid sammen, som vi aldrig glemmer. Det er din kærlighed, der hjælper mig med at vokse op. Det er din kærlighed, der vil gøre min barndom til en vidunderlig fase.
Men hvis du ikke lader mig træde i mudderet og lege med insekter, hvis jeg ikke får muligheden for at fortælle dig mine hemmeligheder eller plukke en blomst til dig, så vil min barndom miste noget af sin magi og betydning.
Slap af, mor: vi behøver ikke at skynde os. Jeg ved, du har travlt. Men sammen kan vi gøre det simpelt og sjovt. Lad mig græde, lad mig grine, lad mig fantasere og udforske verden.
Vær ikke bange. Husk, at med et enkelt kram lyser du min verden op. For mig er der intet bedre, end følelsen af at du er i nærheden. Hver dag hjælper du med at vande mine rødder og gøre mig til en del af verden.
Glem ikke, at den eneste aftale du ikke kan udskyde, er min barndom. Der er kun en enkeltvejs billet, der er ingen vej tilbage.