Påtvunget ømhed: Bør vi tvinge vores børn til kys og kram?

 

“Giv din tante et kys”, “Giv din bedstemor et knus”, osv. Du hører sandsynligvis sådan nogle udtalelser ved ethvert familiesammentræf. De skaber dog ubehag for de børn, der trækker sig tilbage, når deres forældre forlanger at de giver knus og kys. dette er, hvad der kaldes påtvunget ømhed.

Men er det i orden at tvinge dit barn til at have fysisk kontakt eller ømhed, når han ikke ønsker det? Hvilket signal sender du til dit barn om fysiske grænser, når du gør dette? Påtvunget ømhed? Ja eller nej?

Påtvunget ømhed: Sender vi vores børn det forkerte signal?

Mange mennesker er imod påtvunget ømhed, fordi de mener, at det lærer børnene at dække over deres virkelige følelser. Andre ser påtvunget ømhed som manipulerende. Men der er mere i det.

Når vi tvinger vores børn til at være kærlige mod deres vilje, fortæller vi dem, at de ikke ejer deres egne kroppe. Vi lærer dem, at enhver voksen kan tvinge dem til at gøre ting med deres kroppe, selv når de ikke vil have det.

Forfatteren Katia Hetter taler om problemet i sin CNN-artikel I Don’t Own My Child’s Body (“Jeg ejer ikke mit barns krop”). Hun slår fast, at påtvunget ømhed – at få børn til at røre nogen, når de ikke har lyst – gør dem sårbare overfor børnemisbrug.

Baby dækket af kys - måske på grund af påtvunget ømhed?

Selv om denne påstand kan se ud som en latterlig overdrivelse, støtter børnepsykologien Hetters teori. Nichole M. har udtalt, at når du tvinger dit barn til at vise ømhed, “overtræder du deres komfort-zone, og børnene vil lære at lukke alle ind i disse ukomfortable rum.”

“Børn bør aldrig røres, hvis det gør dem utilpasse, selv af familiemedlemmer. De bør aldrig tvinges til at kysse nogen. Deres kys og kram er deres egne og er ikke en forpligtelse. Børn kan vælge hvornår og til hvem, de vil give deres ømhed, og vi voksne skal respektere dem. Deres kroppe er deres egne, og beslutningen er deres egen.”
-Katia Hetter-

CNN-specialisten bekræfter også, at det at tvinge børn til at vise ømhed mod deres vilje også påvirker deres forhold gennem ungdommen. “At beordre børn at kysse og kramme en voksen, de ikke ønsker at røre, lærer dem at bruge deres kroppe til at glæde dig eller en anden autoritet eller, reelt set, hvem som helst,” skriver Hetter.

Hvordan du håndterer disse situationer

Hvad er bedre end at være den positive rollemodel for dit barn? Vær ikke flov over at bede voksne om at lade dit barn være i fred og ikke tvinge ham. I denne sammenhæng bør du altid respektere og prioritere dit barns ønsker over voksnes.

 

En forælders mulighed for at definere sunde grænser er nøglen. Naturligvis vil du gerne sætte grænser, som favoriserer dit barns forhold til andre. Men du må også have de situationer i tankerne, hvor dit barn er nødt til at tilpasse sig. Det er aldrig acceptabelt at fornærme eller latterliggøre dit barn. Du skal heller ikke tillade nogen anden at gøre det.

Lær børn at respektere deres egen krop

Det er meget vigtigt at lære dine børn at respektere deres egne kroppe. For at kunne gøre dette, skal de først lære om grænser i forhold til andre, som trænger ind i deres personlige rum.

Børn har brug for at forstå, at ingen må røre dem, hvis det får dem til at føle sig utilpasse. Desuden skal børn forstå, at de selv har retten til at træffe beslutninger omkring deres egne kroppe. De bestemmer, hvem der har adgang til deres privatsfære.

Det er vigtigt, at vores børn føler friheden til at bestemme. Vi er nødt til at forklare dem, at de har magten til at afgøre, om de ønsker at kramme eller kysse en anden.

 

Et barn bør aldrig få indtryk af, at disse handlinger er tvungne. Tværtimod er vi nødt til at lære vores børn at lytte til deres egne følelser og instinkter. Dette er et vigtig sted at starte.

Bedstemor kysser baby med påtvunget ømhed

Når den afviste slægtning føler sig såret

Vi må aldrig placere en nægtelse af at vise ømhed i kategorien dårlig opførsel. Vi må heller ikke ikke betragte det som mangel på respekt eller gode manerer.

Katia Hetter præciserer, at børn kan vise gode manerer og være respektfulde, samtidigt med at de holder fast i personlige grænser. “Manerer – at behandle mennesker med respekt og omsorg – er noget andet end krævende fysiske opvisninger af ømhed.”

Det første trin går ud på at forklare vore regler for de, der er omkring os. De skal så være villige til at acceptere denne position. Beslutningen vil sandsynligvis kræve noget arbejde. Men den vil hjælp andre til for alvor at værdsætte den ømhed, din lille skat så viser.

Du kan give dine børn muligheden for at hilse på deres kære på en mindre intim måde. For eksempel kan de erstatte kram og kys med håndtryk, high-fives eller andet. Hvis dit barn er genert, er dette rigtig gode måder at lære hende at behandle andre med omsorg og respekt.

 

Som du kan se, er der ikke nogen grund til at blive frustreret eller irriteret, hvis dit barn ikke vil vise ømhed overfor andre. Du kan simpelthen tale med de berørte og lære dit barn andre og mere trygge måder at hilse på. Dette handler ikke om at presse dit barn men snarere om at samarbejde mod en god løsning.

Hvad med dig? Hvor står du nu i forhold til påvunget ømhed? Hvad er din holdning til informationen i denne artikel? Hvilke løsninger har du fundet i forhold til ubekvemme daglige kontakter?