Pludselig Aggression i Barndommen: Hvad Er Det?

Skrevet og kontrolleret af børnepædagog Pedro González Núñez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hvis du har børn, har du måske oplevet pludselig aggression, og du er ikke helt sikker på, hvad det er, eller hvordan det skal håndteres. Fortsæt med at læse, for vi giver dig alle oplysningerne om pludselig aggression i barndommen.

Pludselig aggression i barndommen

Denne attitude kan bestemt være et symptom på utilfredshed og derved et respons på denne følelse. Det vil være en sædvanlig adfærd, hvor barnet viser utilfredshed med en bestemt situation. Dette er årsagen til pludselig aggression i barndommen.

Hvis du observerer denne form for adfærd, er du nødt til at spørge dig selv om, hvad du tror, det er, der sker, som fremprovokerer denne adfærd. Det kan være konsekvensen af, at barnet for eksempel ikke får lov til at se lige så meget fjernsyn, som han har lyst til. Det kan endda også være på grund af fraværet af den kærlighed, han har brug for.

En anden årsag til at pludselig aggression i barndommen kan opstå, kan være relateret til en fornemmelse af en mulig trussel. Med andre ord, barnet føler sig truet af noget. Det kan for eksempel være en reaktion på noget, som han ikke kunne lide, eller som undrede ham.

Alle disse situationer kan fremprovokere følgende reaktioner:

• Verbal aggression, såsom fornærmelser eller forældrenes stemmeleje
• At lyve for at slippe for straf
• Ty til raserianfald for at undgå straf

Hvornår dukker aggressionerne op?

Et af de øjeblikke, hvor denne type adfærd som regel opstår, er, når barnet har en yngre bror eller søster. Måske føler barnet sig forskudt, og det får ham til at opføre sig på denne måde, da han føler sig separeret fra hans rolle som babyen.

Denne adfærd er en måde, hvorpå han forsøger at genoprette sin stilling og sin magt. Denne form for attitude ses også ofte, når fætre/kusiner eller venner kommer på besøg, da de tiltrækker yderligere opmærksomhed fra de voksne.

Sådan skal du reagere på denne attitude

Når du har registreret problemets oprindelse, er det passende at vide, hvordan du skal reagere på denne form for adfærd. Nøglen er at tilbyde forståelse og fasthed for at fremme barnets manerer:

• Forstå, hvad det er, der sker med dit barn. Du er nødt til at vurdere, om dit barn har ret til at gøre krav på sine behov, og derefter forsøge at tilfredsstille dem eller ej. Hvis du ikke mener, at du skal gøre dette, så skal du ikke bukke under for hans krav.
• Forsøg at berolige ham. Hvis du ser, at dit barn pludselig begynder at blive ked af det, skal du forsøge at berolige han. For at gøre dette kan du bede ham om at sænke stemmen og fortælle ham, at hvis han fortsætter med at opføre sig på den måde, så vil der være konsekvenser.
• Hold fast. Husk på, at forældrenes rolle er at holde fast og ikke bukke under. Ellers vil barnet tro, at hvis han opfører sig sådan, så kan han få, hvad han vil have.
• Tålmodighed er endnu en nøgle. Undgå at miste temperamentet. Det løser intet, hvis du reagerer på disse situationer med ophidset adfærd. Som forældre er vi nødt til at forblive rolige hele tiden, og vi er også nødt til at irettesætte barnet på en rolig måde.

Andre interessante oplysninger

Husk på, at børn relaterer til andre, på samme måde som deres forældre gør. Hvis de kan se, at du opretholder et roligt forhold til andre, så vil dine børn også udvise samme adfærd med deres venner. Men hvis dine forhold er fjendtlige, så følger dine børn også den samme attitude.

Derfor er vi nødt til at være forsigtige med ikke at reagere på pludselig aggression med mere aggression. Det handler om social indlæring, som opstår igennem aggressiv adfærd.

Dette kan oversættes til læring igennem imitation eller observation af den modellerede adfærd. Det er derfor, det er så vigtigt for et barn at have forældre, som er gode rollemodeller.

Endelig må du ikke glemme, at det er en udfordring at opdrage børn, og det kræver tid og dedikation. Forældre skal forsøge at nå til enighed, så barnets opdragelse ikke er modstridende, hvor den ene forældre gør én ting, og den anden forældre gør det modsatte.

Barnet bliver forvirret, hvis den ene forælder tillader alt, og den anden forælder tillader ingenting. Han vil herefter muligvis forsøge at gøre oprør imod den forælder, som ikke giver ham tilladelse.