Raserianfald: Sådan beroliger du dem med et spørgsmål
Var du klar over, at det er muligt af neutralisere dit barns raserianfald med blot et enkelt spørgsmål? Nej, du behøver ikke være tryllekunstner. Du skal blot anvende en smule psykologi, og så vil deres raserianfald være lettere at håndtere.
Denne idé går imod, hvad mange mennesker tænker, og hvad mange mennesker gør derhjemme. Der er mange, som mener, at det er umuligt at afbryde et raserianfald.
Nogle specialister anbefaler, at man respekterer øjeblikket, hvor barnet eksploderer, fordi de føler sig overvældet af deres følelser. Men for nyligt er nogle eksperter begyndt at snakke om en effektiv metode, der kan berolige raserianfald.
Denne strategi er forbundet med barnets kognitive kapacitet. Den afhænger af forældrene eller lærernes vilje til at lære barnet at styre deres følelser på en effektiv måde.
Faktorerne, der kan bringe børn på kanten til et raserianfald, er stort set uendelige. Måske har din datter efterladt sit tryghedstæppe derhjemme. Eller din søn gider ikke i seng. Måske vil de gerne fortsætte med at lege i badekarret, eller også vil din tumling have et stykke slik. Det kan endda omhandle et ødelagt stykke legetøj.
Mange gange er vores børn bare trætte. Det ville tage en evighed, hvis vi skulle nævne alle mulighederne, og der er ingen grund til at lave sådan en liste. Vi kender allerede til de ting, der kan sende vores børn over kanten.
Men det vi skal fokusere på, er at berolige vores børn. Det er vigtigt at vide, at dette ikke kræver særlig terapi eller et besøg hos en psykolog. Vi skal blot hjælpe vores børn med at sætte tingene i et nyt perspektiv, når det kommer til problemet, der har skabt en negativ reaktion.
Hvad skal man gøre, når de får et raserianfald?
Vores tålmodighedsniveau daler, blot vi tænker på ordet raserianfald. Desværre får forældre, som har børn under 5 år, ineffektive vaner, når de står overfor raserianfald.
Når vi bliver konfronteret med et barn, der sparker og skriger, fokuserer vi kun på at skælde ud, afstraffe og forbyde.
Lad os ikke glemme, at vi har at gøre med et lille menneske, der ikke ved, hvordan man styrer sine følelser. Vi kan ikke ignorere det kæmpe ansvar, vi har, til at hjælpe dem med at udvikle sig følelsesmæssigt og intellektuelt.
Inddrag dig selv i denne proces. Ledsag dit barn, når hun begår fejl. Led efter løsninger. Kom videre.
Nu er der sikkert nogen, der spørger, hvad raserianfald har at gøre med barnets intellektuelle udvikling. For at kunne besvare det spørgsmål, vil vi citere en definition, der blev givet af Det Kongelige Spanske Akademi: Intellekt er “forståelse af menneskesjælens kognitive, rationelle potentiale.”
Når vi snakker om “menneskesjælen”, er definitionen ikke specifik omkring alderen. Så hvis intellekt er noget, vi arver, hvorfor så ikke hjælpe vores børn med at analysere situationerne, der gør dem frustrerede, på en rationel måde?
At lære at styre følelser, er en del af barnets udvikling. Så det er i vores hænder at hjælpe dem med at vokse og opnå følelsesmæssig stabilitet, der vil lade dem modne sig i henhold til deres alder.
Det store spørgsmål
Vi vil gerne invitere dig til at stille dit barn et spørgsmål, næste gang de får et raserianfald. Spørg dit barn om dette: “Er det et lille problem, et mellemstort problem eller et stort problem?”
Dit barn vil højst sandsynligt svare, at det er et stort problem. Hvis det er tilfældet, må du ikke svare, at det ikke rigtigt er et stort problem. Hvis du gør dette, så undervurderer du dit barns frustration og minimerer vigtigheden af deres følelser.
Det bedste, du kan gøre, er at ledsage dit barn i processen til at identificere problemet. Hvis dit barn siger, det er et stort problem, så er det sådan, det er. Sådan er det i hvert fald fra deres perspektiv. Så vores opgave er at hjælpe ham med at finde en løsning på problemet.
Når du har identificeret roden til problemet, kan du lade barnet lede efter en løsning. Lær dit barn, at den hurtigste måde at overkomme konflikter på, er ved at finde løsninger.
Når du har fået ham ud af sit raserianfald, og han er i en mere stabil, følelsesmæssig tilstand, kan du spørge ham, om det var svært at løse det store problem. Når han fortæller dig, det var nemt, skal du lukke samtalen af ved at fremhæve idéen om, at hvis løsningen var lille, så var problemet måske heller ikke så slemt, som først antaget.
Inddrag dig selv i processen. Ledsag dit barn, når han begår fejl. Lad være med at være ligesom størstedelen af forældre, der kun dømmer raserianfaldet. Det hjælper ingenting.
Børn har ikke brug for fordømmelse. De forventer kun, at kunne regne med de voksnes hjælp, så de kan vokse op med selvsikkerhed på den gladeste mulige måde. Dette er vores fantastiske opgave.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Federación de Enseñanza de CC.OO. de Andalucía. (2011). “Las rabietas en la etapa infantil”. En: Temas para la educación. Revista digital para profesionales de la enseñanza. https://www.feandalucia.ccoo.es/docu/p5sd8748.pdf
- Pearce, J. (1995). Berrinches, enfados y pataletas. Soluciones comprobadas para ayudar a tu hijo a enfrentarse a emociones fuertes. Barcelona: Paidos.
- Sáez Ruiz, D. (2000). La psicología al alcance de los padres. Consejos para papá y mamá. Valencia: Ed. Promolibro.
- Vallejo, M. P. (2010). Las Rabietas. https://archivos.csif.es/archivos/andalucia/ensenanza/revistas/csicsif/revista/pdf/Numero_31/MARIA_PEREZ_2.pdf