Sådan bruger du dine børns gamle tøj

01 marts, 2020
Der er flere forskellige måder, du kan bruge dine børns gamle tøj på. Du kan istandsætte det for at lave nyt tøj, og du kan donere det til genbrugsbutikker. Der er også nogle forældre, som vælger at beholde tøjet som et minde.
 

Når børn bliver ældre, kan de ikke længere passe deres tøj, da de vokser så meget og så hurtigt. Dette får forældre til at tænke over, hvad de skal gøre med deres børns gamle tøj.

Din babys første tøj frembringer smil og gode minder. Når forældre ser på deres babys gamle tøj, kan de blive ret følelsesladet.

I denne artikel giver vi dig nogle idéer til, hvad du kan gøre med dine børns gamle tøj, hvad enten du har lyst til at genbruge det eller skille dig af med det.

Det kan være svært at sige farvel til vores børns gamle tøj

Mødre og fædre har generelt svært ved at sige farvel til deres børns gamle tøj. Ydermere er der mange forældre, som vælge at beholde tøjet i en kasse bagest i klædeskabet eller på loftet.

Når forældre har muligheden for at gennemgå tøjet, der engang tilhørte deres lille baby, kan det producere meget nostalgi. Derfor ender de som regel med at lægge tøjet tilbage i kassen i stedet for at gøre noget nyttigt med det. Det skyldes, at babytøj ofte har en stor emotionel værdi for forældre. 

Men børnene bliver ældre, og på et tidspunkt kan det være, at man har brug for mere plads i hjemmet. Derfor er der nogle forældre, som endelig beslutter sig for at gøre noget ved det tøj, som deres børn ikke længere bruger.

Nogle idéer har at gøre med at genbruge tøjet, men andre forældre beslutter sig også for at skille sig helt af med det.

Hvad skal man gøre med børns gamle tøj?

Giv tøjet til venner og familie

Du vil sikkert opleve, at dine venner eller andre familiemedlemmer på et tidspunkt selv venter en baby. Du kan give dine børns gamle tøj til disse vordende forældre, da det vil være en god måde at give slip på. Derved kan du også dele den kærlighed, du har for disse tøjartikler.

 
Gravid kvinde folder babytøj

Giv dem til velgørenhed

Dette er en glimrende idé for forældre, som ikke ved, hvad de skal gøre med det tøj, som deres baby ikke længere bruger. Hvis du ikke har venner eller familie, som venter et barn, så er der masser af organisationer og genbrugsbutikker, du kan give det til, som virkelig har brug for det. 

Lav tøj til dine kæledyr

Du kan også bruge dine børns gamle tøj til at lave tøj til dine kæledyr. Hvis du har en lille hund, så kan din babys gamle tøj være perfekt til at lave små sweatre eller kapper, så du kan beskytte din lille hund mod kulden.

Lav tøjet om til legetøj

Da babytøj kommer i mange forskellige teksturer, er de perfekte til at lave didaktisk legetøj. Det er uden tvivl en fremragende måde, hvorpå du kan beholde din babys gamle tøj, samtidig med at du giver det en ny anvendelsesmulighed. 

Du kan eksempelvis lave dukker, bamser, bolde, aktivitetsbøger mv. Dit barn vil med sikkerhed nyde, hvad end du laver til ham eller hende.

Sælg dine børns gamle tøj

Det er ret almindeligt for mange forældre at ende med en masse tøj, som deres barn kun har haft på en eller to gange. Da nyfødte ofte får meget tøj i gave, ender de ofte med at blive for store til visse tøjartikler, før de overhovedet har haft mulighed for at have det på. Når det er tilfældet, vil det være en god idé at sælge tøjet.

 

Idéen er at sælge det tøj, som din baby ikke længere kan passe, men som stadig er i god stand, til en god pris. Derved slipper du af med det, samtidig med at du tjener lidt penge.

Gode idéer til, hvordan du genbruger børns gamle tøj

Dekorer børneværelset

Hvis du er ret kreativ, kan du bruge din fantasi til din fordel. Det vil være en glimrende idé at genbruge dine børns gamle tøj ved at bruge det til at dekorere børneværelset. 

Du kan for eksempel lave en vægudsmykning eller pyntepuder ved at bruge stof fra forskellige tøjartikler. Du vil spare penge på dekoration, samtidig med at du giver børnværelset et nostalgisk præg.

Alle de overnævnte muligheder vil med sikkerhed inspirere dig til at genbruge dine børns gamle tøj. 

Det vil være en vidunderlig gestus at give det til nogen, der har brug for det. Men hvis der er ting, som du virkelig gerne vil holde fast i, så kan du genbruge tøjet i hjemmet, så du kan holde fast i minderne.