Hvorfor bliver familiens nærhed kvælende?
Familiens nærhed indebærer udveksling og gensidig omsorg mellem gruppens medlemmer. At føle en vis nærhed til vores kære er nødvendigt for blandt andet at opleve kærlighed, føle sig værdsat og udvikle sig. Men det kan nå ekstremer, som ikke er positive eller sunde. Lad os se, hvad vi kan gøre, når familiens nærhed bliver kvælende.
Hvad er familiens nærhed?
Generelt set har en familie forskellige funktioner: Omsorg for sine medlemmer, socialisering og uddannelse. Ifølge Minuchin, psykolog, ekspert i familieterapi og ophavsmand til den systemisk-strukturelle tilgang, er en familie “den naturlige gruppe, der udvikler interaktionsmønstre over tid og tenderer mod bevarelse og evolution.”
Denne sociale gruppe opstiller regler for, hvordan man skal opføre sig. Derfor kan dette familieforhold være afbalanceret, eller det kan være så invasivt, at det fungerer som en klan. Fra systemisk psykologi kan en familiær nærhed, der bliver kvælende, svare til det, der identificeres som en “agglutinatfamilie”.
Det henviser til en familietype, hvor der ikke er nogen grænser: alt deles, og alt er kendt. Hvis et af medlemmerne forsøger at holde noget for sig selv, bliver vedkommende opfattet som illoyal.
I disse familier er der ikke plads til individualitet. Gruppen er hævet over nogens særlige behov eller interesser. For eksempel er niveauet af “trængsel” så højt, at det er almindeligt, at folk ikke har noget privatliv.
For eksempel går de ind på hinandens værelser uden at banke på og afbryder hinanden, uanset hvad de laver. Af denne grund er de også kendt som “åben dør”-familier.
Hvornår er familiens nærhed kvælende?
Der er forskellige grunde til, at familiens nærhed bliver kvælende:
- Tab af identitet: Familiemedlemmer definerer sig selv i forhold til familien. De har ingen fortælling om sig selv, da der er lidt eller ingen plads til personlig udforskning. Det kan for eksempel mærkes i samtaler: “Fordi vi kan lide det” eller “det gør vi”, uden at henvise til sig selv.
- Overbeskyttelse: Det er svært at træffe beslutninger ud fra sine egne kriterier.
- Der er en mening om alt: Der er overdreven involvering. Alle har ret til at kommentere på dit liv, og hvad der sker med dig. Selv hvis du beder om fortrolighed, bliver det ikke respekteret.
- Manglende omtanke og respekt for nye ideer: Alt, hvad der er mærkeligt eller fremmed for gruppen, bliver afvist på forhånd. Folk, der forsøger at blive en del af gruppen, som f.eks. et medlems partner, bliver først sat under lup for at se, om de fortjener tillid.
- Straf for ulydighed og oprør: Hvis man ikke er enig i gruppens mandater, opleves det som illoyalitet. Det giver anledning til manipulation, sårende kommentarer og påstande som: “Vi har altid været her for dig, og det er sådan, du betaler os tilbage?”
- Der er ingen hierarkier: Da der ikke er nogen grænser, er forældre ligestillede med deres børn og omvendt, hvad angår roller. I denne henseende er det almindeligt, at en voksen deler samtaler med børn om emner, der i virkeligheden bør være private for parret. Eller at børn træffer beslutninger eller giver deres mening til kende om ting, som ikke er deres ansvar.
Kort sagt bliver familiens nærhed kvælende, fordi den kun repræsenterer én position: Gruppens.
Hvad skal man gøre, når familiens nærhed er kvælende?
Her er nogle anbefalinger, når du føler dig utilpas med familiens nærhed.
Arbejd dig igennem skyldfølelsen
Du vil måske høre nogle anklagende kommentarer, når du forsøger at sætte grænser. Men det er vigtigt, at du etablerer dem for at opnå et respektfuldt forhold, hvor du føler dig godt tilpas.
Accepter det gode i gruppen og behovet for at have dit eget rum
Intimitet og valget om at dele visse oplevelser med andre mennesker skal være vores egen beslutning. Det er vores ret at åbne op eller lade være. Det betyder, at du til tider har brug for gruppen, men til andre tider foretrækker du ikke at underkaste det, du føler, eller det, der sker med dig, den “offentlige mening”. Lær at respektere dig selv.
Lev med smerten ved forandring
Det er vigtigt at vide, at når du går i gang med at differentiere dig, vil der opstå ubehag og kvaler. I stedet for at undgå at træffe en beslutning for at undgå at stå i denne situation, skal du vide, at før eller senere vil denne smerte til sidst komme. I den forbindelse skal du vide, at forandring er en krise, men en krise er også en mulighed.
Brug tid på at lave aktiviteter for dig selv
Prøv at få tid og plads til at lære dig selv at kende. Du kan f.eks. lave forskellige aktiviteter for at udforske, hvad der interesserer dig mest. På den måde kan du lidt efter lidt begynde at opbygge din identitet.
Spørg dig selv, hvad du vil gøre, før du handler
Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved de beslutninger, der virker naturlige eller indlysende. Nogle gange er de en del af dit repertoire af kendte svar. Så du kan bruge et par minutter på at prøve at forbinde dig med det, der appellerer til dig.
Gå i terapi
Gruppe-/familieterapi ville være det bedste. Men hvis det ikke er muligt, kan individuel terapi også give dig redskaber.
For sunde familieforhold
For et godt familieforhold er det vigtigt at finde en balance mellem det personlige og det kollektive. Forstå, at hver person er unik og har brug for sin egen tid og plads. For at være tryg er det vigtigt, at man ikke føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til.
Fra disse familierelationer lærer vi også modeller for andre typer relationer. Derfor er det vigtigt at undervise i værdier som accept af forskellighed, selvstændighed og respekt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Espinal, I., Gimeno, A., & González, F. (2006). El enfoque sistémico en los estudios sobre la familia. Revista internacional de sistemas, 14(4), 21-34.
- Minuchin, S. (1986). Familias y Terapia Familiar, Barcelona, Gedisa.
- González García, Clara Martha, & González García, Silvia Isabel. (2008). Un enfoque para la evaluación del funcionamiento familiar. Revista Mexicana de Orientación Educativa, 6(15), 2-7. Recuperado em 23 de abril de 2023, de http://pepsic.bvsalud.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S1665-75272008000200002&lng=pt&tlng=es.
- Durán Torres, S., Bray, J. H., Rivera Aragón, S., Reyes Lagunes, I., & Selicoff Kuhlman, H. (2012). La Autoridad Personal en el Sistema Familiar: Adaptación y Validación a la Población Mexicana. Acta de Investigación Psicológica – Psychological Research Records, 2(2),665-686.[fecha de Consulta 23 de Abril de 2023]. ISSN: 2007-4832. Recuperado de: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=358933341006
- Minuchin, S. y Fishman, Ch. (1993). Técnicas de terapia familiar. México: Paidós.
