7 Øvelser Til at Lære at Læse: Sjovt og Udfordrende

Hvis dit barn er i gang med at lære at læse, kan du bruge disse 7 enkle øvelser til at hjælpe dem.
7 Øvelser Til at Lære at Læse: Sjovt og Udfordrende
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 15 august, 2018

Øvelser til at lære at læse er en fantastisk måde at give dit barn en god start på deres uddannelse. Disse sjove lege vil holde børn underholdt og fokuseret, når de skal lære at læse. Før du ved det, vil deres læseevner have forbedret sig enormt.

Det er en lang proces at lære at læse, og det kan være både spændende og frustrerende. Tålmodighed er fundamentalt for forældre.

Mødre og fædre spiller en vigtig rolle, når de skal hjælpe deres børn med at udvikle denne færdighed. Med en lille smule kreativitet og masser af tid vil du være i stand til at hjælpe dit barn med at lære at læse. 

Hvis du har brug for inspiration, kan du bruge disse 7 sjove øvelser til at lære at læse. De vil alle sammen helt sikkert være et hit i blandt dine børn.

7 øvelser til at lære at læse

1. Flash cards til lyde

Den første øvelse er meget simpel. Alt, du har brug for at lave, er flash cards med forskellige stavelser og bogstavslyde. Dit barns opgave er danne ord ud fra de lyde, de vælger.

Du kan lægge disse flash cards ned i en kurv og lade dit barn vælge et for at tilføje et sjovt element.

Når de har valgt en lyd, skal du sige det højt. Vent derefter og se, hvad dit barns fantasi kan komme på.

bogstaver til at lære at læse

2. Alfabetsuppe

Alfabetsuppe eller -spaghetti er en sjov aktivitet for børn, som er i gang med at lære at læse. Du kan bede dit barn om at finde vokaler eller konsonanter iblandt bogstaverne foran dem.

Du kan også klippe papirbogstaver ud, så dit barn kan farvelægge dem. Dette beriger læringsoplevelsen.

Det hjælper børn med at lære, når de har det sjovt. Hvis de ser en aktivitet som en leg, får de mere ud af det.

3. Byg et ord

Denne øvelse er en smule mere krævende for dit barn. Skriv bogstaver ned på et lille stykke papir og klip dem ud. Sørg for at de alle sammen har samme størrelse.

Derefter skal du sprede bogstaverne ud på bordet, så de er inden for dit barns rækkevidde. Du kan starte med at bede dit barn om at udpege bogstaverne, mens du siger dem højt.

Når dit barn er begyndt at lære at læse og skrive, kan du bede dem om at udvælge bogstaver og bruge dem til at danne hele ord. Dette er én af de mest praktiske øvelser, når man skal lære at læse.

4. Flash cards med ord

Dette har en tendens til at være den mest effektive øvelse, når man skal lære at læse.

Denne gang skal du lave flash cards med ord på. Du kan skrive dem i hånden eller bruge computeren. Men sørg for at bogstaverne er store, klare og afrundede.

Lav grupper med lignende ord for at gøre øvelsen lettere.

Hver uge kan du tilføje nye ord til din samling af flash cards. Sid foran dit barn, og vis dem kortene, så hurtigt du kan. 

Du er måske nødt til at fortælle dem, hvad der står på hvert kort i starten. Men med tiden vil dit barn lære at identificere ordene. Du kan også bruge billeder i legen. 

Ord og billeder

Billeder er en fantastisk måde til at hjælpe dit barn med at lære at identificere nye ord. Du kan bruge dem i en leg for at hjælpe dit barn med at lære vokallyde. 

Det første skridt er at forberede ni kurve eller skåle, som hver repræsenterer de ni vokallyde. Derefter skal du printe billeder ud af forskellige dyr eller objekter, som starter med hver lyd. 

Tag et billede og bed dit barn om at navngive dyret eller objektet. Derefter skal dit barn finde ud af, hvad for en vokalgruppe, det hører ind under.

6. Sticky notes

I denne aktivitet skal du sætte sticky notes på objekter og dele af huset. Sørg for, at hver seddel er placeret et sted, hvor dit barn kan se det.

På denne måde vil de forbinde objekter eller lokaler med det korrekte ord, hver gang de går forbi sedlen.

Senere hen kan du fjerne sedlerne og se, om dit barn er i stand til at placere dem de rigtige steder. 

Hvis du vil tilføje noget udfordring, kan du forsøge et snyde dit barn til at sætte sedlerne de forkerte steder. 

Du kan tilføje billeder sammen med ordene, hvis legen er for svær.

Dette er en sjov måde, hvorpå dit barn kan lære at læse, og det vil motivere dem til at fortsætte med at forsøge.

mor lærer datter at læse

7. Læs sammen

Til sidst skal du huske at læse sammen med dit barn. Det kan godt virke åbenlyst, men dette er den bedste måde til at hjælpe dem med at lære.

Det gavner den kognitive udvikling og sprogforståelse, når man læser sammen. 

Historietid opbygger dit barns ordforråd og læseevner. Det giver også deres fantasi næring.

Desuden er det også en god måde for forældre og børn at knytte et bånd sammen, når de læser sammen. 


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.