Afstraffelse og håndtering i klasseværelset
En af de vigtigste dele af at træne fremtidige undervisere er at lære dem at styre en klasse. Mange studier viser, at studerende lærer bedre i et attraktivt og ordenligt miljø. Alle børn er dog forskellige, og derfor responderer de forskelligt på afstraffelse i klasseværelset.
Hvilken form for uproduktiv adfærd sker normalt i klasseværelset?
Vi kan gruppere uproduktiv og dårlig adfærd hos studerende i følgende kategorier:
- Lav grad af forstyrrelser
- Uinteresserede studerende
- Aggressiv og antisocial adfærd
Forstyrrelser af lav grad eller uinteresserede studerende er de mest almindelige adfærdsproblemer, som undervisere ser i klasseværelset. Faktisk finder undervisere det svært at kontrollere dem. Ydermere er aggressiv og antisocial adfærd sjælden.
Almindelige strategier til afstraffelse i klasseværelset
I mange år har undervisere tyet til to typer strategier. For at rette uproduktiv adfærd bruger de:
- Belønning, hvilket fremmer god adfærd.
- Sanktioner eller afstraffelse i klasseværelset, der er designet til at afholde studerende fra at opføre sig uhensigtsmæssigt i klasseværelset.
Indtil for relativ nyligt brugte undervisere i USA korporlig afstraffelse i klasseværelset. Det er faktisk kun et par årtier siden. Efter at have bandlyst korporlig afstraffelse inden for uddannelse begyndte undervisere at bruge forskellige straffe i klasseværelset.
Disse graduerede tilgange i klasseværelset er en sæt konsekvenser, der øges i alvorsgrad. Som regel bruger undervisere dem til alle former for dårlig adfærd.
- Disse graduerede tilgange begynder som regel med en advarsel.
- Hernæst bruger den studerende noget tid udenfor klasseværelset.
- Dernæst skal den studerende henvende sig til rektoren, administratoren eller dekanen.
- Slutteligt kan den studerende blive suspenderet eller smidt ud.
Denne tilgang giver mening, fordi undervisere kan blive ved med at undervise. Derved kan de andre studerende blive ved med at lære. Det ignorerer dog kilden til problemet.
“Problemstuderende” har svært ved at lære, når de går glip af undervisningen. Ydermere har de svært ved at komme videre med emner.
“Størstedelen af undervisere bruger denne metode. De siger dog, at denne form for afstraffelse ofte ikke er effektiv.”
Hvordan kan man stoppe dårlig adfærd og undgå afstraffelse i klasseværelset? Undervisere siger, at de trusler og handlinger, der afholder studerende fra at lære, ikke altid virker. Ydermere understøtter forskning dette.
Evidensen viser tydeligt, at det ikke løser problemet, hvis man sætter sin lid til disse tilgange, såsom en time out. Det kan faktisk blive værre med tiden.
Forebyggelse er afgørende for at undgå afstraffelse i klasseværelset
Det afgørende er at fokusere på forebyggelse. Hvis man tager det fysiske miljø, pensum, ressourcerne og undervisningsmetoden i betragtning, kan man forebygge, at de studerende falder fra. Derved vil de ikke forstyrre undervisningen.
“Undervisere er nødt til at lære børn, hvordan de løser problemer og konflikter. På den måde vil studerende ikke ty til aggression for at håndtere situationer.”
Derfor bør lærertræning inkludere læringsteknikker til at skabe organiserede og attraktive timer. Det mest almindelige problem i klasseværelset er uinteresserede og små forstyrrelser. Derfor er det vigtigt at forebygge, at dette sker.
Undervisere bør forsøge at lære, hvordan de kan udvikle en undervisningsmetode, der forebygger alle disse problemer. Alt dette er bedre end at forsøge at “rette op på” studerendes adfærd.
“Der vil åbenlyst aldrig være en tilgang, som alle undervisere kan bruge. Forebyggelse og respons på studerendes adfærd afhænger af kulturen.”
Lærertræningskurser bør undervise i tilgange, færdigheder og strategier til at håndtere denne adfærd på en uddannende og støttende måde. Undervisere er nødt til at fokusere på strategier til at forebygge, at problemer opstår.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carreño, A. M. P. (2010). Conductas disruptivas en el aula. González Serrano, Fernando. https://archivos.csif.es/archivos/andalucia/ensenanza/revistas/csicsif/revista/pdf/Numero_34/ANA_MARIA_PORCEL_1.pdf
- Espot, M. R., & Nubiola, J. (2015). La disciplina en el aula. Vanguardia Educativa, 35-39. http://www.mariarosaespot.es/pdfs/pdf_articulo_la_disciplina_en_el_aula_ve_19va._edicion__copia__copia.pdf