Fordelene ved loven om maksimal indsats hos børn?
Når børn ikke længere er hjælpeløse babyer, men begynder at få flere kognitive og motoriske færdigheder, er det almindeligt at observere, at de gerne vil bære ting, der er tunge eller større end dem selv. Denne typiske adfærd er kendt som loven om maksimal indsats. Ifølge Montessori er det en naturlig fase i børns psykomotoriske udvikling.
I takt med at de vokser og når nye udviklingsmål hver dag, føler børn et behov for at møde nye mål. De vil gerne fortsætte med at lære. Derfor tør børn, efter at de har mestret deres første skridt, at løfte mange ting, selv ting, der er større end dem selv. Noget de gør som en måde at forbedre sig selv på hver dag.
Hvad handler loven om maksimal indsats om?
Maria Montessori var en italiensk pædagog og læge. Hun dedikerede det meste af sin karriere til børnepædagogik og studiet af børns fysiske og følelsesmæssige udvikling. Takket være hendes kloge lærdomme har millioner af forældre verden over haft mulighed for at give deres små børn en bedre opdragelse og uddannelse.
Under loven om maksimal indsats er det almindeligt, at børn afviser hjælp og ønsker at gøre tingene selv.
I sine observationer af børns adfærd konkluderede Montessori, at børn fra 1,5-årsalderen opnår store motoriske færdigheder og smidighed. Dette er muligt på grund af den styrke og koordination, som de får i løbet af månederne.
Som følge af disse præstationer føler børnene sig stærke. Deres første impuls er at yde en maksimal indsats uden hjælp. Med Montessoris ord:
Barnet følger ikke loven om den mindste indsats, men en lov, der er direkte modsat. Det bruger en enorm mængde energi på et ubetydeligt mål, og det bruger ikke kun drivkraft, men bruger også energi.
Hvilke fordele opnås gennem loven om maksimal indsats?
På dette stadium af barndommen tester børn deres styrke, balance og beslutsomhed for at bevise over for sig selv, at de er i stand til at gøre ting, der før syntes umulige. Det giver dem mulighed for at fortsætte med at øve deres første skridt og dyrke deres selvværd og selvtillid.
Når børn får lov til at udforske frit, fremmes deres selvopfattelse og motoriske udvikling på grund af ovenstående.
Som månederne går, opnår og forfiner børnene nye psykomotoriske færdigheder, som gør det muligt for dem at blive mere selvstændige.
Når forældrene ser deres børn gå ind i denne fase af styrke og nysgerrighed, bør de derfor tillade dem at eksperimentere og ikke afbryde deres personlige udvikling. Så længe de ikke forsøger at løfte en genstand, der er så tung, at den kan skade dem.
For at opnå dette er det afgørende at give børnene et sikkert rum. Der skal de kunne udforske uden at skade deres velbefindende. Så hold farlige genstande som f.eks. ildkilder, glasmøbler eller dekorative genstande ude af deres vej. På den måde kan du være sikker på, at dine børn kan lege og styrke deres motoriske færdigheder.
Det er vigtigt at huske, at overdreven kontrol i forbindelse med børns uddannelse og opdragelse ifølge Montessori kan have negative konsekvenser. For hvis børn konstant bliver korrigeret og ikke får lov til at udforske verden på egen hånd, skaber det en afhængighed af voksne. Det forhindrer børn i at nå deres optimale udvikling.
Hvordan kan vi fremme loven om den maksimale indsats?
En af de bedste holdninger, vi forældre kan anvende, når vores børn står over for loven om den maksimale indsats, er ikke at gribe ind i deres medfødte udvikling af deres evner.
Selv om vi naturligvis altid skal sikre os, at de ikke gør sig selv ondt i deres udforskningsproces. Samtidig skal vi give dem troen på, at de er i stand til at opnå større selvstændighed.
Her er nogle måder, hvorpå du kan opmuntre dine børn.
1. Motivér dem til at nå nye mål
Når forældre opmuntrer deres børn til at nå nye milepæle, opmuntrer den medfødte motivation, der er i dem, dem til at yde deres maksimale indsats. Det kan betyde at løfte tunge genstande eller skubbe/flytte dem fra et sted til et andet.
Så når vi handler in, kan vi bede dem om at bære en lille taske. Når vi kommer hjem, kan vi lade dem hjælpe os med at pakke tingene ud. På den måde kan de føle sig nyttige og også få ny viden, så de altid kan forbedre sig og hjælpe andre.
2. Lær dem hverdagshandlinger
Fra at lære at lægge panderne på plads til at vande planterne med en lille vandkande er der mange hverdagshandlinger, der kan hjælpe børn med at vække deres interesse og opbygge deres selvværd.
Som at stille en legekurv frem, der har en størrelse, som de selv kan trække og flytte. Eller at lege med en stor bamse eller en stor bold. Eller at lære dem at lægge deres beskidte tøj i vaskemaskinen eller vasketøjskurven.
3. Brug varierede lege og dynamikker
Når du opdager, at dit barn er på det stadie, hvor han/hun ikke ønsker hjælp fra andre og tester sin styrke hver dag, så hjælp ham/hende med at mestre sine færdigheder gennem lege og dynamikker, der giver ham/hende mulighed for at bevæge sig frit og transportere genstande fra et sted til et andet.
På den måde opmuntrer vi ikke kun børns motoriske udvikling, men vi tilbringer også kvalitetstid med dem. En vigtig komponent i al positiv opdragelse og tryg tilknytning, som gør det muligt for de små at føle sig motiverede og selvsikre til at nå nye mål.
Loven om maksimal indsats er en vigtig fase
Nu ved du mere om loven om maksimal indsats, som Maria Montessori har defineret. Så kan du måske forstå mere om dine børns adfærd, og hvordan de gradvist får mere autonomi, frihed og styrke i deres krop.
Så prøv at motivere dine børn og giv dem den hengivenhed og følelsesmæssige sikkerhed til at turde udforske nye færdigheder uden at gøre sig selv ondt. På den måde får børnene lov til at udvikle sig i deres eget tempo. De bliver ikke gjort afhængige af andres ekstreme omsorg.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Blandón Martínez, E., & Lanzas Sánchez, R. I. (2015). Estimulación oportuna y adecuada para potenciar el desarrollo motriz de los niños y niñas de 9 a 12 meses en la etapa lactantes, del Centro de Desarrollo Infantil “Mildred Abaunza” de la ciudad de Managua, durante el I Semestre del año 2015 (Doctoral dissertation, Universidad Nacional Autónoma de Nicaragua, Managua). Recuperado de: https://repositorio.unan.edu.ni/3263/
- González-Pienda, J. A. (2007). Los retos de la familia hoy ante la educación de sus hijos: a educar también se aprende. Recuperado de: https://ruc.udc.es/dspace/bitstream/handle/2183/7080/RGP_15-13_Cong.pdf
- Lillard, A. S. (2012). Preschool children’s development in classic Montessori, supplemented Montessori, and conventional programs. Journal of School Psychology. Recuperado de: https://doi.org/10.1016/j.jsp.2012.01.001
- Orozco Ocaña, C. P. Albán Tarambis, J. P. Vela Rojas, K. M. (2021). El método Montessori en el desarrollo integral de los niños/as de 4 a 5 años. Recuperado de: http://www.dspace.uce.edu.ec/handle/25000/23725