Hvordan man forklarer den videnskabelige metode for børn

Den videnskabelige metode er en række procedurer, som videnskabsfolk følger for at udvikle de love, der styrer vores verden og vores samfund. Selv om den er medfødt hos mennesker, kan det være meget nyttigt at opdage dens trin. Så i denne artikel fortæller vi dig, hvordan du kan forklare den videnskabelige metode til børn.
Hvordan man forklarer den videnskabelige metode for børn
Olga Carbajo

Skrevet og kontrolleret af biolog Olga Carbajo.

Sidste ændring: 24 marts, 2023

Et gammelt ordsprog siger, at “nysgerrighed dræbte katten”. Men takket være det faktum, at vi er nysgerrige væsener, er vi kommet så langt. Den videnskabelige metode er medfødt hos mennesket, men det er stadig vigtigt for os at forstå den. Og derfor vil vi gerne fortælle dig, hvordan du forklarer den videnskabelige metode til børn.

Vores evne til at observere har fået os til at formulere de mest utrolige teorier om kosmos, om mennesker. Men den vej, der fører os til disse teorier, skal være klart afmærket.

Ellers ved vi ikke, om resultaterne repræsenterer virkeligheden eller er frugten af rene tilfældigheder. Og det er her, den videnskabelige metodes betydning kommer ind i billedet.

I løbet af historien har videnskabens fokus varieret en hel del. F.eks. empirisme, rationalisme, induktivisme samt sociale realiteter.

Hvordan vi forklarer den videnskabelige metode, og hvordan vi fokuserer og anvender den, vil senere påvirke forskerens fortolkning af resultaterne. Men hvad er den videnskabelige metode egentlig, og hvorfor er den altid genstand for debat?

Hvad er den videnskabelige metode?

Før du kan forklare den videnskabelige metode til børn, skal du selv forstå den. Den videnskabelige metode henviser til et sæt trin og procedurer, som videnskabsfolk bruger til at give et fornuftigt svar på de processer, vi observerer.

Den gælder både for naturfænomener og sociale realiteter og gør det muligt for os at formulere love, der hjælper os med at forstå disse realiteter.

Siden det gamle Grækenland og Mesopotamien har debatfora været almindelige. Her udvekslede de lærde deres synspunkter og de konklusioner, som de drog efter vanskelige undersøgelsesprocedurer.

Derfor er det umuligt at vide, hvem vi skal give æren for den videnskabelige metode. Den er trods alt en del af selve videnskaben og derfor en del af mennesket.

Den videnskabelige metode

På trods af de uoverensstemmelser, der har været blandt videnskabsfolk gennem historien, ser det ud til, at de faktisk er enige om de trin, der skal følges – dog ikke nødvendigvis om rækkefølgen.

Nogle videnskabsfolk går ud fra, at metoden er cyklisk og kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt. Vi vælger dog den lineære vej for at forklare den videnskabelige metode til børn på en enkel måde .

Sådan forklarer du den videnskabelige metode for børn

At forklare den videnskabelige metode for børn kan være sjovt og enkelt, hvis vi forestiller os, at vi er de bedste detektiver i byen. Der er ingen andre efterforskere, der kan sammenlignes med os.

Som de gamle jagthunde vi er, har vi vores tricks til at forhindre, at noget kan slippe forbi os. Men frem for alt er det, der gør os mest exceptionelle, at vi er meget, meget grundige.

Den videnskabelige metode starter, når detektiven – videnskabsmanden – stiller et spørgsmål om noget, han eller hun observerer. Herefter følger vi altid den samme køreplan og gør en dyd ud af at være åbne over for alle muligheder.

  • Observation: Mikroskop, lup og teleskop i hånden – afhængigt af situationen. Vi analyserer sporene og fakta om begivenheden minutiøst. Det er naturligvis også vigtigt altid at medbringe blyant og papir til at tage noter.
  • Opstilling af hypotesen: En hypotese er en foreløbig idé om, hvad der kan være sket, og hvordan et fænomen kan have fundet sted.
  • Eksperimentering: Nu skal vi bevise, om vores forklaring er korrekt eller ej. For at gøre det skal vi udforme et forsøg for at teste den.
  • Organisering og dataanalyse: Vi skal organisere alle de data, vi har fået i vores forsøg, i tabeller og grafer, der gør det lettere at fortolke dem.
  • Konklusion: Når vi når til dette punkt, kan der ske to ting. Har forsøget bekræftet den oprindelige hypotese? Hvis svaret er nej, skal vi gå tilbage til punkt 3 og udforme et nyt forsøg. Men hvis svaret er ja, har vi det endelige svar.
  • Kommunikation: Nu hvor vi ved, hvem den skyldige er, er det eneste, vi har tilbage at gøre, at præsentere vores resultater i en rapport.
Tegninger af videnskabsmænd

Og ligesom Sherlock Holmes sagde:

Intet er mere bedragerisk end en indlysende kendsgerning.”

Konklusioner

I øjeblikket anvender vores børn den videnskabelige metode i skolen uden at være klar over det. Det sker naturligvis mest, men ikke udelukkende, i naturfagene.

Enhver lille mængde forskning, som de skal foretage for at løse en opgave i klassen, indebærer allerede anvendelse af denne metode. I nogle tilfælde vil det være bevidst, men i mange andre tilfælde vil det være ubevidst.

Anvendelsen af den videnskabelige metode i livet fremmer rationelle og analytiske evner. Det kræver også, at børn skal udtrykke sig klart og præcist, hvilket forbedrer deres sproglige evner. Desuden hjælper det at skulle modbevise en teori børn til at være selvkritiske over for deres eget arbejde og til at formulere deres konklusioner.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Barrionuevo Fonseca, C. M. (2019). Guía Didáctica para incentivar el Espíritu Científico en niños de Inicial II del Centro Infantil Jardín de la Fantasía (Bachelor’s thesis, PUCE-Quito). http://repositorio.puce.edu.ec/handle/22000/17850
  • Cerón Ortiz, M. D. P., Huérfano Cuevas, A., Rodríguez Gámez, M. J., Amaya Barreto, F. M., & Montero Cerquera, N. (2009). Procesos de observación. https://repositoriocrai.ucompensar.edu.co/bitstream/handle/compensar/1667/Final%20Imprimir.pdf?sequence=1
  • Cogollo J. (27 enero 2019). Pasos del método científico. Recuperado de: www.miprofejorge.com
  • Flores, M. I. N. (2007). Las variables: estructura y función en la hipótesis. Investigación educativa, 11(20), 163-182. https://revistasinvestigacion.unmsm.edu.pe/index.php/educa/article/download/4785/3857/0
  • NatGeo. (mayo 2018)Filósofos de Grecia: La vida de los amantes de la sabiduría [artículo ne revista]. Recuperado de: www.nationalgeograpphic.com
  • Romo Pedraza A. (última consulta septiembre 2019). El enfoque sociocultural de la teoría de Vygotsky. [artículo en revista nº registro 9.156]. Recuperado de : www.cefire.edu.gva.es
  • Viñán J.A. y Navarrete F. (2018). metodología de la investigación científica como instrumento en la producción y realización de una investigación, [artículo en revista Atlante]. Recuperado de: www.eumed.net

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.