Babyens gener: Hvad har indflydelse på disse?

Hvis du skal have en dreng eller pige, så undrer du dig måske over, hvad der har indflydelse på babyens gener. Vi fortæller dig alt, du skal vide i denne artikel. 
Babyens gener: Hvad har indflydelse på disse?

Sidste ændring: 13 december, 2019

Du er sikkert nysgerrig omkring, hvordan din baby bliver. Vil han blive høj eller lav? Vil han få grønne, blå eller brune øjne? Spørgsmålene, som du stiller dig selv, er uendelige. Hvad er det, der egentlig har indflydelse på babyens gener?

Miljøets påvirkning på babyens gener

Babyens gener bliver besluttet ud for en vanskelig formel:

Fænotype = Genotype + Miljø + (Genotype x Miljø)

Hvordan virker det? Det genetiske udtryk, fænotype (øjenfarve, højde og vægt) bliver bestemt ud fra visse genetiske faktorer, miljømæssige faktorer og interaktionen mellem dem.

Du skal dog vide, at miljøet ikke kan ændre visse af babyens gener, såsom fysisk udseende.

Det betyder, at hvis forældrenes gener afgør, at babyens øjne skal være grønne, så er det ligegyldigt, om babyen er født i Kina, Senegal eller Argentina. Øjnene vil blive grønne.

Forældrenes gener bestemmer meget hos babyen

Tid og miljø kan ændre nogle af babyens gener. De kommer dog ikke altid til udtryk. På den anden side kan miljøet have indflydelse på visse gener, der ændre babyens personlighed. 

Nogle gener kan føre til, at barnet vil blive ryger eller alkoholiker, hvor andre gener er nemmere at kontrollere. De bliver direkte påvirket af miljøet.

Registrering af gener

Begge forældre afgør babyens gener. Disse gener former babyens øjne, næse, fingre, fodstørrelse, hårets tykkelse mv. Alt kan registreres og spores i generne. Derudover er generne opbevaret i kromosomerne. 

Babyens gener indeholder alle vedkommenes informationer. En person har mere end 20.000 gener.

Generelt har folk 23 kromosompar. Faren giver den ene halvdel, og moren giver den anden halvdel.

Hvorfor er nogle babyer så mere som den ene forældre end den anden? Hver af babyens gener består af to kopier. Den ene fra moren, den anden fra faren.

De karaktertræk, der endeligt udtrykker sig selv, er dem, der er de mest dominerende. Husk også på, at den menneskelige arvemasse reagerer på positiv energi.  

Mange sundhedssider siger det følgende: “Hvert kromosom i et par bærer den samme information. Det er, at hvert par har de samme gener. Nogle gange er der små variationer i disse gener. Disse variationer opstår i mindre end 1% af DNA-sekvensen. De gener, der har disse varianter, hedder alleler.”

Babyer sammen

Hvilken øjenfarve vil min baby få?

I ganske lang tid har forskere ment, at kun to gener bestemte en persons øjenfarve. Dog har man med nye teknologiske fremskridt fundet ud af, at mindst otte forskellige gener bestemmer øjenfarven.

Dog ved man, at brun er dominerende overfor grøn og blå, og grøn er dominerende overfor blå. 

Dominante gener og recessive gener

Husk på, at der er dominante gener og recessive generDe første er de stærkeste, hvilket betyder, at de kan bestemme visse karaktertræk. 

Recessive gener, selvom de er svagere, er der stadig. Derfor kan de opstå i senere generationer. 

Og håret?

Når det kommer til hår og babyens gener, er det faktisk meget interessant. For år tilbage fandt forskere ud af, at 12 forskellige gener bestemmer hårfarven. Mellem alle dem er der 45 forskellige farver, former og typer. 

Mørkt hår er dominerende og blond hår er recessivt. Når det kommer til rødt hår, skal begge forældre have genet i sig. Det er yderst sjældent.

Hvad har størst indflydelse på babyens gener?

Babyens miljø har enorm indflydelse på generne, især i det endelige udtryk i generne. F.eks. kan en baby være forudbestemt til at blive høj og tynd. Men hvis han ikke spiser ordentligt, så kan disse gener måske ikke komme til udtryk.

Miljøet kan have evnerne til at undertrykke eller fremtvinge visse gener. Det er en del af vores arbejde, at babyen får et komplet liv med de gener, han har arvet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Genética: MedlinePlus enciclopedia médica [Internet]. Medlineplus.gov. 2018. Disponible en: https://medlineplus.gov/spanish/ency/article/002048.htm
  • Yashon, R. K., & Cummings, M. R. (2010). Genética humana y sociedad. Cengage Learning Editores
  • Romeo, C. M. (1995). Genética humana: fundamentos para el estudio de los efectos sociales de las investigaciones sobre el genoma humano. Bilbao, España: Universidad de Deusto

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.