Brev til min far, som gav mig livet, men aldrig gav mig kærlighed

Hvad hedder din far? Det er det frygtsomme og tilbagevendende spørgsmål, jeg har spurgt mig selv i årevis.

Jeg har aldrig haft chancen for at møde min far, fordi han forlod mig. Men i dette brev til min far vi jeg hellere udtrykke det faktum, at jeg slet ikke er vred.

Brev til min far

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal adressere dette brev, da jeg ikke kender dit navn. Jeg holder intet imod dig, du kan slappe helt af. Med dette brev til min far, som jeg aldrig har mødt – hvis du nogensinde vil læse dette – vil jeg fortælle dig, at jeg tilgiver dig.

Jeg tilgiver dig for aldrig at være ved min side og for at forlade mig uden forklaring. Du bør vide, at smerten ved ikke at have min far ved min side, har gjort mig til en stærkere kvinde. Takket være dig ved jeg, hvordan kan komme igennem vanskelige situationer alene.

Selvom hullet der er tilbage fra en fraværende far, er svært at udfylde, tilgiver jeg dig. Det har hjulpet mig med at værdsætte dem, der har gjort sig umage, for at tage din plads. Min bedstefar, min bedstemor, og selvfølgelig min mor. Hun har været min trofaste følgesven hele tiden.

Bedstefar tog over

Min mor har billeder og minder om min barndom, hvor du ikke er i. Hun har været der i alle faser af mit liv, og hun er stolt af de minder, vi har skabt. Hun lærte mig, hvad ægte kærlighed virkelig er.

Jeg tilgiver det faktum, at du har ladet min bedstefar fylde din rolle som far og bedsteforælder. Han havde allerede opfyldt sit ansvar som far – i ord og i gerning – med sine egne børn.

Men han gjorde det samme for mig også. Han lærte mig ikke at holde fast i vrede, men at tilgive. Takket være ham, ved jeg, at vrede kun ødelægger… Det hjælper dig aldrig med at vokse.

Bedstefar lærte mig, at ikke alt var tabt, bare fordi jeg ikke havde en far. Han støttede mig og hjælp mig med at vokse op som en stærk og selvsikker kvinde.

Han lærte mig også, hvad lykke er, trods ikke at have dig omkring. Og en ting, han aldrig gjorde var at tale meget om dig – og jeg takker ham for det.

Med sit eksempel lærte han mig ikke at lide for nogen eller noget. Og han lærte mig at være taknemmelig for hvad jeg har. 

Jeg ved hvilken slags mand jeg vil have

Jeg holder intet imod dig, fordi bedstemor lærte mig at respektere andre. Og hun lærte mig at være en trofast kvinde, som andre også respekterer.

Hun lærte mig ikke at lyve, så jeg ikke vil blive løjet til. Og hvis hun skulle disciplinere mig, ville hun hjælpe mig med at lære.

Så med dette brev til min far, som jeg aldrig har mødt, vil jeg gøre det klart for dig, at jeg ikke behøvede dig, for at vokse op. Jeg gik videre med mit liv, gik i skole, tog eksamen fra gymnasiet og fra universitetet… Og jeg gjorde det hele uden dig.

Og takket være dig, ved jeg, hvilken slags mand jeg vil have – og ikke vil have – til at være mine børns far.

Jeg voksede op uden at du gav mig motivation, til at kigge efter succes og fortsætte uanset hvad. Når jeg ser mig omkring, kan jeg se, at jeg har skabt min egen familie med de mennesker, der formåede at udfylde det tomme rum du efterlod.

Dit fravær har lært mig, at had aldrig giver gode resultater. Så jeg har lært at tilgive. Jeg har endda lært at tilgive dig.

Mit brev til min far, der gav mig liv, men aldrig gav mig kærlighed.