Faderlig Forsømmelse Og Konsekvenserne Af Det

Det kan have store konsekvenser for børn, når de oplever faderlig forsømmelse, og vores opgave er, at hjælpe dem så meget som muligt.
Faderlig Forsømmelse Og Konsekvenserne Af Det
María Alejandra Castro Arbeláez

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 15 november, 2018

I dagens artikel skal vi snakke om faderlig forsømmelse. Fædre er en meget vigtig del i kernefamilien og i deres børns udvikling. Desværre er der mange børn, der oplever faderlig forsømmelse, og dette medfører alvorlige konsekvenser.

Mange mødre udfører begge roller på samme tid i mange situationer. De gør en stor indsats for at udfylde hullet og afholde deres børn fra at føle tomrummet. Men nogle situationer er uundgåelige.

Det er vigtigt at lægge mærke til vores børns opførsel for at give dem den bedste støtte, de har brug for.

Konsekvenserne ved faderlig forsømmelse

1. Lavt selvværd. En fars fravær kan skabe frygt, frustration og mangel på selvtillid. Når børn når skolealderen og lever en anderledes tilværelse, er disse elementer som regel fraværende af denne grund.

I løbet af denne tid vil de forsøge at erstatte deres far med en anden. Dette kan være en bedstefar, en onkel, eller en anden vigtig mand i deres liv. De leder efter en rollemodel, som de kan identificere sig selv med.

2. Dårlig præstation i skolen. Nogle undersøgelser viser, at børn kan få lavere karakterer grundet den manglende faderfigur i deres liv.

Undersøgelsen bekræfter, at børn kan lide af depression, modløshed, manglende interesse, angst, stress og dårlig koncentration i skolen.

3. Dårlig opførsel. Børn, der har fraværende fædre, har det med at være mere rebelske i samfundet, og de er ofte mindre tolerante. “Der er ingen, der forstår mig”-fasen har det med at være stærkere for disse børn. Denne proces er mere tydelig i ungdomsårene, grundet de hormonelle ændringer, de oplever.

4. Identitetsproblemer. Manglen på en faderlig tilstedeværelse kan gøre, at børn lider af personlighedsproblemer og vanskeligheder i udviklingen af visse evner og former for adfærd.

5. De ved ikke, hvordan man skal behandle det modsatte køn. Drenge mangler et direkte eksempel på, hvordan man behandler kvinder. Piger ved ikke, hvordan de bør blive behandlet, da de aldrig har været i stand til at visualisere det, mens de voksede op.

“Børn husker ikke, hvordan du prøver at opdrage dem. De husker, hvem du er.”

-Jim Henson-

pige sidder alene ved solnedgang

Derfor efterlader fædre deres børn

Undersøgelser, der blev udført af Kathryn Edin og Timothy J. Nelson, viste visse grunde til, hvorfor fædre som regel efterlader deres børn. 

Sammen samlede de oplysninger fra nabolag i Philadelphia og New Jersey, hvor mange fædre påstod, at de havde “gjort det bedste, de kunne.”

Da de hørte nyheden om, at de skulle være fædre, så var tre fjerdedele af mændende, der deltog i Edins og Nelsons undersøgelse, glade. De så det som en mulighed for at forandre sig og modne sig. Men de kom som regel aldrig længere end dertil – det var som regel fordi, de ikke var klar til det, der var på vej. 

Andre aspekter, der har indflydelse på faderlig forsømmelse, er alkohol, stofmisbrug, problemer med loven, arbejdsløshed og farens forhold til andre kvinder, selv når han er single.

Forskerne konkluderede, at disse såkaldte “uforpligtede” fædre havde gode intentioner, men de skiftede mening, når de stod ansigt til ansigt med ansvaret og manglen på en ekstern orientering. 

“Børn starter med at elske deres forældre; med tiden begynder de at dømme dem; sjældent, hvis nogensinde, tilgiver de dem.

-Oscar Wilde-

Hvad skal man gøre i tilfælde af faderlig forsømmelse?

1. Oprethold god kommunikation med dine børn. Tal med dine børn og giv dem en klar og simpel forklaring. Lad være med at gå for meget i detaljer. Hvis du altid giver dem din kærlighed og omsorg, vil de føle sig elskede. Husk, at kommunikation altid skal svare til alderen.

2. Lad være med at forsømme dem. De har brug for dig mere end nogensinde. Tag i parken sammen. Gå ture sammen. Lav mad sammen. Det er vigtigt, at dine børn holder deres tanker beskæftiget, og at du bruger tid sammen med dem. Forsøg at opmuntre dem og vis dem, at du er stolt af dem.

3. Din familie kan også være en god støtte. Få hjælp af bedsteforældre, tanter, onkler og søskende. De vil være en god støtte for dine børn, når de har brug for det.

I vanskelige situationer er det vigtigt, at du gør dit bedste for at give dit barn så meget omsorg som muligt. Din mentale styrke er det vigtigste. Med den er du i stand til at påtage dig begge roller, og tomhullet vil gå ubemærket hen.

Lad være med at fokusere på forsømmelsen. Kom blot videre og overvind enhver forhindring på din vej.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.