Forældremetoder, Børneopdragelse og Kultur i Japan
I Japan har de unikke forældremetoder. Når det kommer til forældremetoder og børneopdragelse, sammenligner de det at tage sig af et barn med at passe og pleje planter. Dette er noget, der kræver næring, træning og beskæring, så de vokser ordentligt.
Børns udvikling af visse færdigheder afhænger af den betydning, som deres kultur lægger i dem.
Derfor forventes det af børn i Japan, hvor ting såsom empati og begrænsning af viste følelser er værdsat, at de udvikler disse samme skikke fra en tidlig alder.
I denne artikel kigger vi nærmere på nogle egenskaber ved japanske forældremetoder.
Børnefokuseret opdragelse og forældremetoder
Japanske forældremetoder er fundamentalt baseret på børns afhængighed af deres mor.
Mødre danner et intimt bånd med deres babyer. Dette sker fra de fødes, og de fortsætter med at forstærke tilknytningen igennem deres barndom.
Japanske forældre styrer traditionelt deres børns opgaver og ansvar (påklædning, bad, borddækning, osv.), selv i ungdomsårene. Dette bemærkes i artiklen “Tidlig Børnedisciplin”, som er en multikulturel gennemgang af børneopdragelsesmetoder, udgivet af The Kansas Association for Infant & Early Childhood Mental Health.
Når man skal opdrage børn med sociale og moralske værdier i Japan, er udviklingen af denne ekstreme nærhed at foretrække til modellerings-, forhandlings- og disciplinærteknikker.
Det er en tradition for japanske mødre at stole på det intime bånd, de har etableret med deres børn. Dette er for at kunne overtale og tvinge deres børn til at opføre sig ordentligt, i stedet for at bruge afstraffelse eller andre metoder.
De japanske mødres rolle
Japanske mødre har noget at skulle have sagt, når det kommer til uddannelse, hobbyer og selv karriereveje, som deres børn vil udvikle og forfølge.
Som et resultat af denne opdragelsesstrategi lærer japanske børn at omhyggeligt adlyde og afhænge af deres forældres vejledning og retning.
Moderens rolle er at være ekstremt forsigtig og selektiv, når der skal træffes eksklusive beslutninger om, hvor børnene skal hen, hvad de skal spise, og hvilke aktiviteter de skal deltage i.
Ting, såsom barnepiger, filmaftener væk fra babyen eller weekendture kun for mor og far er ikke normalt og ikke accepteret i japansk kultur.
Vigtigheden af at lære om empati
Det er vigtigt at overveje hvordan ens egne handlinger påvirker andre. Især når man skal vedligeholde én af de vigtigste ting i Japan: gruppeharmoni. Dette sætter empati i centrum, og ikke overraskende, midten af japansk forælderskab.
Mens vestlige forældre ofte kræver deres børns samarbejde (ved, for eksempel, at bruge verbale ordre og straffe), så er japanske mødre kendt for at konstant lære deres børn om, hvordan deres handlinger påvirker andres følelser, eller selv dyrs eller objekters følelser.
Japanske børn begynder i en tidlig alder at absorbere vigtigheden af at tage andres følelser i betragtning, før de handler.
Disciplin for børn i Japan: Forældre videregiver deres værdier til deres børn
Forældre giver børnene nøje vejledning og instruktioner, og de guider deres udvikling for at etablere rutiner og adfærdsmønstre.
Men denne forældrevejledning bliver gradvist mindre nødvendig, når børn er i stand til at beherske deres egne adfærdsmønstre og rutiner.
Den japanske kultur opfattes som at være striks; mange udenlandske forældre har en tendens til at mene, at japanske forældre anvender et sæt regler, som er for strengt.
Men sådan er det ikke altid. Hvor vestlige forældre er mere fokuserede på deres børns eftergivenhed og på at pålægge straffe, så har japanske forældre en tendens til at afsætte flere regler uden at fokusere så meget på afstraffelse.
Lydighed og samarbejde går sammen hånd i hånd
I Japan deltager børn i små grupper (sport, kulturelt, skoleklubber eller andre former for grupper). Disse grupper understreger vigtigheden af samarbejde og harmoni.
Det sociale pres ved at være i disse grupper fungerer som et normativt redskab. Dette redskab kræver inddirekte eftergivenhed og lærer børnene passende adfærd og lydighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rothbaum, F.; Pott, M.; Azuma, H.; Miyake, K.; Weisz, J. 2000. The Development of Close Relationships in Japan and the United States: Paths of Symbiotic Harmony and Generative Tension. Child Development. https://scholar.harvard.edu/files/jweisz/files/2000b.pdf
- Holloway, Susan. (2010). Japanese Women, Parenting, and Family Life. https://www.researchgate.net/publication/305442183_Japanese_Women_Parenting_and_Family_Life
- Kawano, A., Matsuda, T., & Xiao, L. (2015). Educación social en Japón. Pedagogia Social Revista Interuniversitaria. https://recyt.fecyt.es/index.php/PSRI/article/view/44165
- Gainey, Peter & Andressen, Curtis. (2002). The Japanese Education System: Globalisation and International Education. Japanese Studies. 22. 153-167. 10.1080/1037139022000016564. https://www.tandfonline.com/doi/pdf/10.1080/1037139022000016564
- Damian J. Rivers (2010) Ideologies of internationalisation and the treatment of diversity within Japanese higher education, Journal of Higher Education Policy and Management, 32:5, 441-454. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/1360080X.2010.511117