Hjemmegående Mødre Er Også Arbejdskvinder
Hjemmegående mødre, som bliver hjemme for at tage sig af deres børn, er også arbejdskvinder. De bidrager også til familien, selvom de ikke får løn. De går også sent i seng om aftenen uden at få betalt overtid. Selvom mange mennesker har svært ved at tro på det, så udfører hjemmegående mødre værdifulde opgaver, og de har måske det bedste arbejde i verden.
Vi ved alle, at vi lever i en verden, hvor der stilles mange krav til kvinder. Kvinder stiller også mange krav til sig selv – ekstrem effektivitet i alle områder af deres liv. De kæmper dagligt i et samfund, som giver dem meget lidt anderkendelse. De laver planer, passer deres børn, afleverer og henter dem fra skole, de støtter deres familier økonomisk, og på samme tid plejer de også deres følelsesmæssige velbefindende.
Det er ikke nemt, og alligevel er der millioner af kvinder, som udfører denne opgave dagligt: de opdrager, oplærer og opnår deres succeskvoter i deres respektive erhverv. Men der er også mange kvinder, som vælger at vente med at vende tilbage til arbejdspladsen, efter de har født.
Sommetider er det på grund af et personligt valg, og andre gange er det på grund af selve arbejdssammenhængen eller kompleksiteten ved at finde et nyt job, hvor inkorporeringen er vanskelig. Men det er vigtigt at huske at: de hjemmegående mødre eller fædre, som tager sig af deres børn, også arbejder.
Lad os reflektere over dette.
Hjemmegående mødre får ikke løn, men de arbejder og investerer deres liv i det bedste projekt
Et barn er ikke bare et vitalt projekt. De er vores ansvar, vores daglige inspiration og nogen, som vi dedikerer resten af vores liv til.
- Vi ved, at nu til dags er der masser af mødre, som vender tilbage til arbejdsmarkedet med entusiasme efter at have været på barsel.
- Cirka 80% mener stadig, at den tid er utilstrækkelig.
- Organisationer såsom WHO anbefaler, at amning forlænges i 6 måneder. Derfor vil det være logisk for sociale organisationer at stemme overens med det samme princip.
Noget, som står klart, er, at vores arbejdspladser ikke altid er sensitive overfor disse vigtige behov. Derfor vælger mange kvinder simpelthen at blive hjemmegående mødre for at opdrage deres børn.
Jeg er hjemmegående og jeg validerer ikke den klassiske kønsstereotype
Indtil i dag er der ingen mangel på mennesker, som ser det som en stor overraskelse, når en mor frivilligt tager dette valg. Den første ting, som folk som regel tænker, er, at de “opgiver” værdifuld tid, som ellers ville give dem mulighed for at blomstre professionelt og personligt.
- Men at være hjemmegående hverken validerer eller afviser noget. Disse hjemmegående mødre optjener kvalitetstid og investerer i deres egne børn, i et miljø hvor der ikke er travlt, planer, stress eller pres.
- Det er også vigtigt at vide, at der også er mange mænd, som vælger at være hjemmegående. Men dette er som regel, når familien har en større indkomst, som giver faderen mulighed for frivilligt at udskyde deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Forælderrollen er et job, som kræver 27 timer om dagen
Det er et ulønnet job. Der er hverken pauser eller ferier. Du er nødt til at have en bachelor i tålmodighed, en doktorgrad i ekspertise og en kandidatgrad i udholdenhed, når du opdrager børn.
- Du får ikke meget søvn, skemaet er ikke fleksibelt, og weekender er blot en fortsættelse af mandag.
- Der er ikke kaffepauser eller fredagsmiddage.
Kvinder, som vælger at være hjemmegående mødre, klager ikke over deres løn, og de kunne heller ikke finde på det, for der er ingen bedre betaling end deres barns smil. Et godnatkram, eller en lur sammen på sofaen.
Norge, et paradis for mødre og familier
Der er et faktum, som vi bør gøre klart: hvis vores sociale politikkere investerede mere tid i forlig, så ville kvinder ikke tøve med at kombinere begge aspekter: arbejde og moderskab.
Men i dag er der mange kvinder, som ser den ekstreme situation med at være nødt til at “miste” deres job, bare fordi de bliver gravide.
Det betyder, at vi ikke tager fremskridt i samfundet, når dette begynder at ske.
Derfor er Norge én af vores største referencer, når det kommer til barsel.
I Norge varer barslen 56 uger (cirka 1 år og 2 måneder).
- Norske mødre kan vælge at tage 46 ugers barsel med fuld løn eller 56 uger med 80% løn.
- Faderen kan nyde 10 ugers barsel med fuld løn.
- Desuden er pasningstilbud garanteret. De fleste virksomheder i Norge har faktisk et.
- Arbejdstider er cirka 37 timer om ugen.
- De har 20 dages ubegrundet orlov til at tage sig af deres børn.
- Staten betaler 120 euro om måneden, indtil barnet fylder 18.
Vi kan derfor konkludere, at den norske model er noget, som alle lande bør imitere. Det er den eneste måde, hvorpå man kan investere i ligestilling, og det giver samtidig værdi til at opdrage de børn, som er vores fremtid. Vi bør aldrig diskriminere en kvinde, som vælger at være hjemmegående og passe sine børn, uanset grunden. De investerer også i fremtiden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bowlby, J. (1986). Vínculos afectivos: formación, desarrollo y pérdida. Madrid: Morata.
- Bowlby, J. (1995). Teoría del apego. Lebovici, Weil-HalpernF.
- Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
- Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
- Moneta, M. (2003). El Apego. Aspectos clínicos y psicobiológicos de la díada madre-hijo. Santiago: Cuatro Vientos.