Hvordan kan vi kontrollere vores vrede?

Det er afgørende at vide, hvordan man håndterer følelser, såsom vrede, når man opdrager børn og i henhold til social interaktion. 
Hvordan kan vi kontrollere vores vrede?
Natalia Cobos Serrano

Skrevet og kontrolleret af socialpædagog Natalia Cobos Serrano.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Vrede er en følelse, der opstår, når vi befinder os i en situation, der gør os frustrerede, eller som vi føler er uretfærdig. Det er en basal følelse, og det er normalt at blive vred fra tid til anden. Det er særlig tilfældet, når man er mor eller far. Det er fundamentalt at vide, hvordan man kan kontrollere sin vrede, når man opdrager børn og ultimativt for vores overordnede velvære.

Ifølge Maria José Bosch vil jo mere vi tænker over det, der har forårsaget vores vrede, des flere grunde og retfærdighed vil vi tænke, vi har for at være vrede. Derfor er det afgørende at vide, hvordan man kan kontrollere, forstå og kanalisere vrede for at have en bedre livskvalitet.

Hvordan kan vi identificere denne følelse? Hvad består den af?

Vrede: en basal følelse

Følelser har mange forskellige definitioner:

  • Ufrivillige impulser
  • Reaktioner på miljømæssig stimuli
  • Kognitive og neurokemiske processer

De kan endda skabe ændringer i vores krop såsom sved eller ophidset vejrtrækning.

En god definition på denne følelse er dog givet af psykologen Daniel Goleman. For ham er en emotion en følelse og de tanker, der karakteriserer den. Dette er påvirket af de psykiske og biologiske betingelser, der påvirker den, som får vores krop til at reagere på en bestemt måde.

Følelser er beskeder, som vores krop sender for at håndtere og reagere på enhver given situation. Vrede tilhører gruppen af basale følelser sammen med lykke, tristhed, modvilje, frygt og overraskelse, og det er en nødvendig overlevelsesmekanisme for vores krop. Hvordan kan vi så håndtere vores vrede?

Vores vrede frigives af vores tanker og følelser, og det skaber psykiske og neurokemiske forandringer, der dernæst får vores krop til at reagere på en bestemt måde. Der er dog også en række betingende faktorer, som har en indflydelse her såsom personlighed og den sociokulturelle kontekst, vi befinder os i.

Hvordan vi kan kontrollere vores vrede: identificer følelserne

Det er afgørende for vores velvære at identificere vores følelser, og det er et grundlæggende værktøj i vores daglige, sociale interaktion. Hvis vi hurtigt kan se, at visse situationer gør os vrede, så vil det ikke overraske os, og vi vil kunne omdirigere og håndtere vores følelser mere effektivt.

Folk oplever følelser på meget forskellige måder. Det afhænger af vores karakter, den situation, vi befinder os i, samt vores egne tidligere erfaringer.

For at identificere, hvilke situationer, der gør os vrede, er vi først nødt til at forstå og analysere os selv og finde ud af, hvilke ting der irriterer eller frustrerer os. På den måde begynder vi at konfrontere en situation, vi har identificeret som “høj risiko”, og så vil vi være forberedt. 

Nogle tegn, der kan advare os om, at vi er ved at eksplodere, kan findes i de fysiologiske signaler, som vores krop sender os. Hvis du er i stand til at genkende disse tegn, så vil du også være i stand til at tage forbehold for at kontrollere din vrede:

  • Rastløs vejrtrækning
  • Kvalme eller generelt urolig mave
  • Muskelstivhed, særligt i skuldrene
  • Sved
  • Anspændt kæbe eller knyttede hænder

En anden af de mest synlige og påviselige tegn, vi kan finde, er vores tanker. Konstante, negative tanker vil kun fungere som brændsel på vores følelsers ild og øge risikoen for et vredesudbrud

4 idéer til at håndtere og kontrollere vores vrede

Accepter følelse

Først og fremmest er vi nødt til at acceptere det faktum, at denne følelse eksisterer. Der er altid fundamentale årsager til, at vi har disse følelser. I tilfældet med vrede udtrykker vi det ofte, når vi anser noget for at være uretfærdigt. Som et resultat heraf, hvis vi undertrykker eller hæmmer denne følelse, så kan det påvirke vores selvværd.

Identificer følelsen

Det første skridt for at være i stand til at kontrollere vores følelser er at identificere dem. At vide og anerkende, at vi er sure, og at noget irriterer os og gør os utilpas, hjælper os med at identificere følelsen og genvinde kontrol over vores beslutningstagen. Hvordan kan vi så kontrollere vores vrede?

Vi kan kontrollere vores vrede ved at finde ro

Når vi er sure, så er ro det bedste våben. Hvis vi bliver ved med at give brændstof til vores vrede, så vil vi forsøge at retfærdiggøre vores handlinger. På grund af dette, selvom det er en meget åbenlys løsning, er ro den bedste måde at stoppe bølgen af vrede på.

Gode muligheder er at løbe eller gå en tur, trække vejret dybt, lave en aktivitet, der får os til at slappe af eller blot tage hen til et roligt sted.

Reflekter over det, der er sket

Det er virkelig vigtigt. At reflektere over det, der er sket, hjælper os med at lære fra oplevelsen og til at håndtere vrede i fremtiden. Spørgsmål såsom; “Hvorfor var jeg så sur”, “Hvordan ønsker jeg at løse det?” eller “Kan jeg gøre noget ved det, eller skal jeg blot lade det ligge?” vil alt sammen hjælpe dig med at analysere situationen og forstå dig selv bedre.

Ifølge Bosch er vrede, ligesom tristhed, en følelse, der fodrer sig selv. Det betyder, at jo mere du tænker over de grunde, der gør dig sur, des mere sur vil du blive. Det vil kun gøre flammerne større, hvis du gennemgår situationen i dit sind. Som et resultat heraf vil du finde endnu stærkere grunde til at være sur.

Vrede er en følelse, som aktiverer vores forsvars-angrebs-mekanisme, og det skaber negative tanker, vis formål er at forårsage skade eller ødelæggelse. Det er rigtigt, at det er en basal følelse, og at det kan være modarbejdende at hæmme den. Hvis vi ikke kan kontrollere vores vrede, så vil det dog ende med at ødelægge os og skade dem omkring os. 

~ ~ –Séneca– ~ ~

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bosch, M.J. (2009). La danza de las emociones. Edaf. España: Madrid.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.