Kram og kærtegn er ikke forkælelse, men opdragende

Kram og kærtegn har intet at gøre med forkælelse af dit barn. Det er ikke forkælelse at dække hans behov, at berolige hans frygt og at give ham kram og kærtegn. Forældre der opdrager deres børn skidt, er dem der ignorerer og tilsidesætter dem. Dem der begår fejlen at tro, at et barn er som en voksen, som kan manipuleres eller afpresses.

I et interessant studie af affektionsintelligens viste det sig, at de fleste babyer oplever psykologisk smerte i løbet af dagen. Meget oftere end de oplever fysisk smerte. Det er uden tvivl værd at være opmærksom på: den emotionelle pine kommer fra faktorer som sult, frygt eller usikkerhed.

Disse instinktive faktorer signalerer en autentisk ubehag. Måden det kommer til udtryk på vil differentiere sig fra barn til barn. Derfor er man som mor, nødt til at forstå hvordan virkelighed ser ud for hvert enkelt barn. Man kan derudfra få en forståelse for, hvordan man kan imødekomme deres behov. Det betyder ikke at man forkæler dem.

Vi inviterer dig til at fordybe dig i dette emne, som nogle gange kan skabe kontrovers.

Trøst: Kunsten at forstå behov

Hvis en af vores venner græder, så lader vi ham ikke græde til han løber tør for tårer. Hvis vores partner, vores søster eller vores far græder, så efterlader vi ham ikke alene i et rum indtil de stopper. Hvorfor skulle vi dog gøre det ved vores børn?

Trøst er en exceptionel kunst, at vide hvad en person har brug for og derved at udøve den rette strategi for at hjælpe. Hjælpe på en måde, som kan hele deres psykologiske og emotionelle pine. Nogle gange er det nok at sige “slap af, du har det fint”.

For et lille barn giver fysisk kontakt den største trøst, sammen med en rolig og nærværende stemme.

Det er små ting, der kan skabe påvirkning af barnets hjerne og modne den. Enhver stimulus, såvel som manglende stimulus, vil afgøre babyens efterfølgende udvikling.

Lad os se på lidt flere interessante aspekter.

Visdommen ved god børneopdragelse

Ord er en vigtig del af vores sprog, men nogle gange forsøges de meste populære udtryk at definere patologisk adfærd , når der faktisk tales om naturlige processer. Du har muligvis selv oplevet en situation, hvor du har skulle udholde kommentarer fra venner eller familie, fordi du løftede dit barn op for at trøste ham. I et forsøg på at skabe ro hos ham når han græder eller er vred.

“Du forkæler ham”, siger de til os. Vi forbliver stille, velvidende om at det ikke er tilfældet. Vi forstår nemlig selv den positive indvirken vi kan give i de rette øjeblikke, for at undgå raserianfald og reducere stress. For på den måde at få vores børn til at føle sig mere sikre, og give dem mulighed for at udforske deres omgivelser i deres eget tempo.

• God børneopdragelse er at kende konsekvenserne ved forlænget og gråd uden opsyn. Fra et neurologisk synspunkt skaber det stress. Et højt niveau af stresshormonet, kortisol, ændrer kemien i neurotransmittere. Det intensiverer frygt og skaber et større behov for opmærksomhed.
  
• En god ansvarsperson ved at trøst og imødekommenhed, og det at “være til stede”, forbedrer båndet med vores børn. Vores bør har brug for disse sikre tilhørsforhold gennem deres første tre år. Det er nemlig på det stadig, hvor deres grundlæggende behov har en tendens til at være simple, men essentielle. Som f.eks.: sikkerhed, kærlighed, anerkendelse og at nyde berigende stimuli, til fordel for de neurologiske forbindelser.

Et barn der har mulighed for at græde indtil han løber tør for energi, eller som ikke modtager kram og kærtegn er en baby, får bygget en bestemt forestilling op om hvordan verden er. En verden der er fjendtlig, og hvor han altid vil “mangle noget” og møde verden i en defensiv position, nogle gange med vrede.

Det er ikke godt nok.

Promover emotionel udvikling for at hjælpe dit barn til at vokse

Emotionel udvikling starter ikke, når et barn allerede er kompetent indenfor kommunikation. Når vi allerede har sat regler, markeret grænser og forhandlet regler. En 8 måneder gammel baby, som hiver i vores hår, når han bliver vred, er en person, som forsøge at kanalisere sin vrede og frustration.

• Emotionel opdragelse begynder fra første dag, hvor vi placerer vores barn i krybben, efter hjemkomsten fra fødslen på hospitalet. Vi må ikke glemme at den første emotionelle forankring begynder ved fødslen. Det begynder ved den første hud-til-hud kontakt mellem babyen og hans mor. Her opleves kram og kærtegn for første gange.
• Amning kan ses som en fantastisk base for at fortsætte dette bånd. Det bringer nemlig sikkerhed, ro og velbefindende med sig. Senere kan kunsten at trøste på en respektfuld måde hjælpe dig til at hjælpe dit barn med at vokse op i et sikkert miljø.
• At negligere negative reaktioner er heller ikke at forkøle. Den to-årige, der kaster et stykke legetøj på jorden i vrede. Eller drengen der river sin bror eller mor, kæmper med manglende forståelse og må lære at kanalisere, forstå og styre situationen.

Kram og kærtegn er vigtigt

Opgaven at forstå følelser og at arbejde med dem kræver videnskab og intuition. Noget som vi aldrig bør overse i vores børn, bare fordi de er små. Ting der er små i dag, kan blive transformeret til noget stort i morgen. Derfor er det nødvendigt at være opmærksomme og at overrisle dem med positive følelser som eksempelvis kram og kærtegn. På den måde udøver man bedst  kunstformen “god børneopdragelse” .