Når dit barn begynder at tale, og kun du forstår
Kærligheden, som en mor og far har til deres barn, udtrykkes på de mest utrolige måder. Forbindelsen mellem dem er så intim, at deres følelser guider dem. De hjælper dem med at forstå deres barn. Forældre er oversættere gennem den første underlige og fascinerende periode, hvor deres barn begynder at tale for første gang.
Vi er helt sikre på, at ved mere en én lejlighed, har du oplevet følgende: du er ude med venner og familie, og pludselig begynder dit barn at pludre og afgive tilfældige lyde meget eftertrykkeligt. Alle vil begynde at spørge, imellem latteren, hvad dit barn siger.
“Det dit barn kan gøre i dag med hjælp, kan han gøre i morgen alene.” – Lev Semyonovich Vygotsky
Dernæst, uden helt at vide hvordan, begynder du naturligt at fungere som oversætter. Du begynder effektivt at tolke de lyde, tegn, råb og pludren, som dit barn kommer med.
Sammen skaber I et lille univers af tegn og sprog, hvor intet undslipper dig. Du fungerer som en guide, så lydene langsomt artikuleres til ord. Sammenhængende fraser vil tage form, og bygger et gyldigt og effektivt sprog op, som vil forbinde barnet med verden.
Det er en fantastisk opgave, som uden tvivl har sit udspring i nysgerrighed.
Dit barn begynder at tale takket være “mors dialekt”
Jenn Berman, en familie-psykoterapeut og ekspert i kommunikation og forældredynamik, skrev for nylig en interessant bog, udgivet ved Everest, kaldet “Super Baby”. I bogen forklarer hun noget både unikt og utroligt: at mødre nemt ved, hvordan de skal kommunikere med deres børn.
- Eksperter differentierer mellem “baby-snak” og “mors dialekt”.
- Når vi snakker med et lille barn, der ikke kan tale, bruger de fleste af os baby-sprog, hvor der er mange syllabiske udtryk såsom “ta-ta-ta” eller “gu-gu”…
- Uanset om vi synes denne form for kommunikation er barnlig eller plat, er den ikke lige så brugbar som den kommunikation, moren og faren har med barnet. De bruger nok tid med barnet, så de instinktivt ved, hvordan de skal kommunikere.
- “Mor-dialekten” (eller “far-dialekten”) gør brug af normal kommunikation, men med en begejstret tone og en langsommere tale.
- De designer sproget naturligt, ved at placere trykket på tonefaldet og gøre brug af rigtig kommunikation, som ikke er begrænset til repetition af en-stavelser.
- De bruger et toneleje, som er tilpasset barnets evne til at høre, og de udtaler også ordene på en overdrevet måde, således barnet kan skelne mellem lyde.
Mor forstår mig: emotionel tilknytning
Der er folk, der begrænser dem selv til at tale om moderlige instinkter og hormonel eksplosion, som nærmest magisk transformerer en kvinde til en mor.
“En mors arme er lavet af ømhed, og børn sover roligt i dem.” – Victor Hugo
Jeg forstår dig, fordi du er en del af mit hjerte
Nogle gange, blot ved at få øjenkontakt med dit barn, ved du, om han er bange, sulten eller utilpas. Du tøver ikke med at reagere og løse problemet.
Det moderlige og faderlige instinkt opstår fra daglig kontakt, fra nærhed, fra søvnløse nætter, fra barnets karakter, fra hans præferencer, reaktioner og behov.
Alt dette bliver reflekteret før eller siden i barnets pludren, klukken eller lyde. De opstår, når han bliver ivrig efter hans yndlings legetøj, når han ønsker du skal give ham netop det, eller hente et andet til ham.
Dit barn begynder at tale ud på baggrund af imitation, men også fra emotionelle interaktioner, som du indbyder til og forstår.
Lyde fyldt med følelser
Hver en pludren, hvert et hulk, hver en gråd eller det første forsøg på at sige “mor” eller “far” kommer fra følelser, der opstår i et fremmende miljø.
- Jo mere stimulus og forstærkning, des flere positive følelser og mere effektiv kommunikation. Dog skal du ikke blive stresse over en langsom sproglig udvikling hos dit barn. Ethvert barn udvikles forskelligt, og hvert barn følger en rytme i sin udviklingsproces.
- Det, vi først og fremmest har brug for, er kærlighed. Det vil kontinuerligt fremme selvtillid og ro, baseret på en konstant og stimulerende kommunikation.
En mor forstår altid, og vil altid forstå hendes børn. En far vil også altid være der som oversætter. Begge forældre er de bedste kanaler til at fremme en god og succesfuld kommunikation, når barnet begynder at tale.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bowlby, J. (1986). Vínculos afectivos: formación, desarrollo y pérdida. Madrid: Morata.
- Bowlby, J. (1995). Teoría del apego. Lebovici, Weil-HalpernF.
- Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
- Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
- Moneta, M. (2003). El Apego. Aspectos clínicos y psicobiológicos de la díada madre-hijo. Santiago: Cuatro Vientos.
