Sådan håndterer du fødselsdepression
Under den “vidunderlige venten” af graviditeten føler det store flertal os fantastiske og spændte, men surprise! Når vi endelig får vores små i vores arme, begynder hormonerner at gå løs og pludselig kommer følelsen af sorg – fødselsdepression.
Når dette sker, kan det signalere fødselsdepression. I denne artikel vil vi hjælpe dig med at genkende og håndtere fødselsdepression.
Blanding af en eller flere følelser af ulykke, træthed, skyld og andre symptomer er en form, der er kendt som depression. Der er forskellige niveauer og forskellige typer af depression.
Ifølge den amerikanske Journal of Geriatric Psychiatry Kommer depression næsten dobbelt så ofte hos kvinder end hos mænd. Måske hormonelle faktorer er grunden til den højere depressionsrate hos kvinder. De kvindelige kønshormoner er østrogen og progesteron. En eksisten af lavere niveauer af østrogen spiller en rolle i ætiopatognese og depression.
Hvordan kan vi identificere fødselsdepression?
Tiden, symptomerne og intensiteten af fødselsdepression varierer generelt fra kvinde til kvinde. For eksempel kan det hos nogle kvinder forekomme, så snart barnet er født. I andre tilfælde er det først et år efter fødslen.
Vi kan identificere fødselsdepression ved at kigge efter nedenstående symptomer:
- Ikke at have lyst til at gøre noget for sig selv, eller værre at have ingen lyst til at gøre noget for barnet.
- Irritation, få daglige hændelser er nok til at få os til at føle os meget kede af det.
- Svært ved at falde i søvn.
- I svære tilfælde kan mødre endda have negative tanker om deres baby og deres egen personlige integritet.
Hvordan håndteres fødselsdepression?
Meget er blevet sagt om fødselsdepression. Men selv i dag kender vi ikke helt alle de grunde, der forårsager det. Vi ved ikke, hvad der får nogle mødre til at opleve milde eller alvorlige depressioner.
Det vi ved er, at de hormonelle ændringer, der sker under graviditeten har indflydelse på kvindens humør, efter at hun har født.
Når vi kommer hjem med vores nyfødte er det normalt at føle sig lidt nervøs. Vi kan også føle irritiation og let blive sentimentale.
“Puerperal depression” er helt normal. Den har en estimeret varighed på to uger og forsvinder uden behov for behandling.
Hvis et par uger går og perperal depression ikke forsvinder, anses det for at være en fødselsdepression. Hvis vi er opmærksomme på, hvad vi går igennem er det lettere at tage kontrol over situationen.
Det giver os også mulighed for at gøre noget, der kan lindre symptomerne:
- Søg hjælp hos nogle venner, som barnet kender. Du kan søge hjælp fra familiemedlemmer, venner og hvis det er muligt, ville det være ideelt at ansætte en barnepige til at hjælpe dig, mens du overkommer dette stadie.
- Kommuniker med dine familiemedlemmer. Dette er især vigtigt med hensyn til din partner. Lad dem vide, hvad du føler. Du bør aldrig skjule denne type informationer. God kommunikation er bedst for alle.
- Undgå at foretage store ændringer i dette stadium. Undgå ændringer som at flytte, rejse eller prøve nye ting. Disse ændringer giver kun mere stress og gør dermed vores humør værre.
- At hvile er afgørende. Prøv at sove, når barnet sover. Ved at gøre dette vil du være i stand til at få indhentet tabt energi, som igen vil give dig tolerance.
Fødselsdepression kan overvindes. Undersøgelser kan være nyttige, når det kommer til at lette de negative virkninger. Der er uendelige oplysninger om naturlige behandlinger og fysiske øvelser, der kan hjælpe med at lindre symptomerne.
Det er meget vigtigt at reflektere og forstå, at hvad der sker med os, ikke er vores skyld. Det bedste råd er at stoppe op og meditere om det vidunderlige stadie, som vi begynder; “at blive mor”.
At kramme og kysse vores babyer ofte, kan også være en god måde til at møde denne situation på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Evans, M., Vicuña, M., & Marín, R. (2003). Depresión postparto realidad en el sistema público de atención de salud. Revista chilena de obstetricia y ginecología, 68(6), 491-494.
- Hasbún Hernández, J., Risco Neira, L., Jadresic Marinovic, E., Galleguillo U, T., González A, M., & Garay S, J. (1999). Depresión postparto: prevalencia y factores de riesgo. In Rev. chil. obstet. ginecol.
- Medina, E. (2013). Diferencias entre la depresión postparto, la psicosis postparto y la tristeza postparto. Perinatología y Reproductiva Humana.
- Mendoza, C., & Saldivia, S. (2015). Actualización en depresión postparto: el desafío permanente de optimizar su detección y abordaje. Revista médica de Chile, 143(7), 887-894. https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?pid=S0034-98872015000700010&script=sci_arttext
- Miranda Moreno, M. D., Bonilla García, A. M., & Rodríguez Villar, V. (2015). Depresión Postparto. Trances.