Sådan undgår du at opdrage et overbeskyttet barn

Som forældre skal vi opdrage selvstændige børn i stedet for overbeskyttede børn. I denne artikel giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du gør.

Bedømt og godkendt af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Skrevet af Redaktionelt team

Sidste ændring: 12 februar, 2019

Selvfølgelig ønsker alle forældre det bedste for deres børn, og de vil gerne have, at de udvikler vigtige livsværdier. Men sommetider ender de med at opdrage et overbeskyttet barn. Hvordan sker dette?

Mange forældre opdrager deres børn på en overbeskyttende måde for at undgå, at de lider, så de lader dem have alt, der er inden for deres rækkevidde, for at gøre dem glade.

Men det er en fejl at opdrage et overbeskyttet barn. Hovedårsagen er, at det ikke giver børn mulighed for at at udvikle sig eller lære, hvordan de selv gør ting, eller hvordan de overkommer vanskeligheder.

Alle forældre er overbeskyttende på et eller andet tidspunkt, og i et vis omfang er det normalt. Det er et instinkt for at sikre, at vores børn ikke lider.

Men hvis det sker rutinemæssigt, når vi opdrager vores børn, ender vi med at forårsage skade.

Desværre er et overbeskyttet barn meget almindeligt i dag. Det er også almindeligt at se forældre køre deres næsten voksne børn i skole, eller teenagere, der beder om deres forældres hjælp, når selv de mindste problemer opstår.

I denne alder er de næsten blevet voksne, og dette er en rigtig fare.

Hvad vil overbeskyttelse sige?

Der er forskellige adfærdsmønstre, der falder under paraplyen om overbeskyttende forældre. Se nogle af eksemplerne her:

• De lader ikke deres børn spise alene for at undgå rod. Konsekvensen er, at når barnet er 2 eller 3 år gammel, så ved han stadig ikke, hvordan han selv bruger bestik.
• De giver stadig deres børn tøj på. Undskyldningen er, at så “bliver de hurtigere klar til at komme ud af døren.” Faren ved dette er, at det bliver rutine.
• De hjælper dem med deres hygiejnevaner, uden at give dem mulighed for at prøve selv. Dette kan eksempelvis være at vaske hænder eller børste tænder.
• De minder konstant deres børn om, hvad de skal gøre, og de træffer beslutninger for dem, som børnene selv er i stand til at træffe. I en alder af 4 og 5 år kan børn begynde at vælge deres egen mad, tøj mv. Men der er forældre, der træffer disse beslutninger for børn, fordi de føler, at det kun er dem, der ved, hvad der er rigtigt.
• De blander sig i enhver samtale, som barnet har med en legekammerat. Og de favoriserer altid deres eget barn, selv hvis de ikke er klar over, hvem der er den rigtige synder, eller hvad der er sket.
• De rydder barnets legetøj op, så barnet ikke bliver for træt.
• De lægger planer for barnet. Med andre ord beslutter de sig for, hvad han skal lave og på hvilke tidspunkter.
• De pakker barnets skoletaske.
• De ringer til deres børn flere gange om dagen, så de ved, hvor han er, og så de kan holde øje med ham.
• De ledsager ham altid, selv når han bliver betragtet som “voksen”. Dette kan eksempelvis være under en eksamen eller en jobsamtale.

Sådan undgår du at opdrage et overbeskyttet barn

Den største grund til, at forældre opfører sig på en overbeskyttende måde, er, at de ikke forstår fordelene ved at lade deres barn klare sig selv. Når dit barn beder om hjælp, skal du give ham foreslag, der hjælper ham med at løse problemet med hans egne ressourcer.

Selvfølgelig vil barnet begå fejl, men der er ingen grund til at forhindre ham i at begå dem. Hjælp ham med at indse, at han kan opnå ting lidt efter lidt.

Det tager tid i denne alder, for du skal huske, at du hjælper dit barn med at udvikle sig og følge en række retningslinjer.

Det er også en god idé at forklare barnet grunden til at gøre forskellige ting, så han kan udføre tingene alene, når der ikke er en voksen ved siden af ham til at forklare, hvordan han skal gøre. Vi kan starte med simple ting, såsom hvordan man dækker bord, samler ting op efter sig, hvordan man deltager i simple opgaver i hjemmet, hvordan man udfører personlig hygiejne mv.

Hvis dit barn er genert, kan I gå ud oftere, så du kan hjælpe hende med at udvide hendes omgangskreds. Men det skal aldrig være et krav. Ellers vil det blive værre, da børn kan ende med at udvikle en ensom og mistroisk personlighed.

Hvis der er situationer, der er komplicerede, er det bedst at forberede vores børn, istedet for at undgå dem.

Hvor går grænsen?

Vi må ikke forveksle vores kærlighed til vores børn med overbeskyttelse. Det er på tide, at vi etablerer nogle kriterier.

Det, de fleste forældre forsøger at gøre, er at hjælpe deres børn med at udvikle sig ved at lære dem om værdier, der hjælper dem med at vokse som person. 

Børn skal lære den virkelige verden at kende, så de er godt udrustet, når de skal stå på egne ben. De skal lidt efter lidt lære at være selvstændige, de skal lære at drage konklusioner og vide, hvad de skal gøre i hvert øjeblik, men uden etablerede regler.

Du skal tale med dit barn, forsøge at forstå ham, lytte til hans problemer, tvivl og klager. I skal finde løsninger sammen, snakke i stedet for at skændes, tale roligt i stedet for at råbe. Hvis du følger disse råd, så lærer du ham om selvstændighed i stedet for at opdrage et overbeskyttet barn.