Smerten ved at føde, som mødre gennemgår

Ren smerte. Det er sådan, mange kvinder definerer smerten, de gennemgår, når de skal føde. Dyb, intens, udviklende. Smerten ved at føde er svær af definere, og endnu mere svær at beskrive.

Fra denne smerte kommer en ny begyndelse. Der er ingen bedre måde at beskrive dagen, hvor vi møder den sande kærlighed i vores liv.

Smerten ved at føde i tal

Som nogle videnskabelige studier har vist, er den menneskelige krop i stand til at tolerere op til 45 enheder smerte. Kvinder, der skal føde deres børn naturligt, går dog langt over denne mængde.

Faktisk kan mødre opleve op til 57 enheder smerte gennem en fødsel. Dette tal alene er dog meningsløst. Lad os se på, hvad det svarer til.

Ifølge forskere, svarer smerten ved at føde vaginalt til at brække intet mindre end 20 knogler på samme tid. Den kvindelige styrke af kærlighed er fantastisk og forunderlig, såvel som beundringsværdig.

Nu spørger du nok dig selv, om det overhovedet er muligt at måle en anden persons smerte. Et andet studie, der har undersøgt dette, fortæller faktisk, at når man snakker om smerte, refereres der til responsen af nerveceller kaldet nociceptors.

Disse celler reagerer på smerter, der er over et bestemt niveau. Dette gøres ved at sende signaler op gennem rygmarven op til hjernen. Det får os til at føle smerte, og skaber reaktioner i forsøget på at lindre ubehaget eller lidelsen.

Studiet konkluderer, at det er svært at måle smerte. Måden vi oplever smerten på, er nemlig helt subjektiv. 

Alt for kærligheden mellem mor og barn

Uanset hvilken situation, der er hændt, vil størstedelen af alle mødre, der har gennemgået dette øjeblik, udmærket forstå, hvad vi taler om, og tro på sammenligningerne.

Ydermere, vil de vide, at smerten ved en fødsel ikke er det vigtigste eller det, der huskes mest, på denne specielle dag.

En mors kærlighed til sine børn er stærkere end nogen lidelse. Det er det, der driver dem og presser dem til at opnå, hvad de engang troede var umuligt. Det giver styrke og mod, som man aldrig troede eksisterede.

Det får dem til at fortsætte og overkomme alle forhindringer fra fortiden. Denne kærlighed hjælper dem med at glemme smerten, stiller frygten og tvivl til side. Børnene bliver den svaghed, som forvandler dem til mægtige skabninger. De tanker dem op med energi, og hjælper dem med at gøre det umulige.

Med dette, og meget mere i tankerne, er det vigtigt at huske, at dette er en mulighed for at takke vores mødre endnu engang for at give os livet.

Krigere af kærlighed, skænkere af livet, beskyttere af drømme. Takket være dem, kom vi til denne verden. Takket være dem, er vi dem, vi er. 

Det vi fejrer her, er ikke blot biologisk, men også socialt. Hvilken forskel gør det, om en baby er født naturligt eller ved kejsersnit? Når alt kommer til alt, vil den samme kærlighed være der. En kærlighed uden grænser – kun indsats, afkald og dedikation.