Forskellige ultralydsscanninger under graviditeten

Under graviditeten skal der foretages flere ultralydsscanninger. I denne artikel ser vi nærmere på, hvilke oplysninger vi får fra disse scanninger. 
Forskellige ultralydsscanninger under graviditeten
María Belén Del Río

Bedømt og godkendt af læge María Belén Del Río.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Ultralydsscanninger under graviditeten er nogle af de væsentligste lægetjek, der kontrollerer fosterets udvikling og vækst. Ultralydsscanninger bruges også til at visualisere interne strukturer.

Obstetriske ultralydsscanninger giver information om kvindelige organer (livmoder, æggeledere og æggestokke), tilstødende strukturerer (blære) og selvfølgelig fosteret og dets miljø i tilfælde af graviditet (svangerskabssæk, fostervand, navlestreng).

Det er scanninger, der ikke gør ondt, og de udgør ingen risiko for den vordende mor og hendes baby. Under graviditeten bliver der som regel foretaget tre ultralydsscanninger. Der bliver udført en under hvert trimester, og de giver alle forskellige informationer.

Ultralydsscanning i det første trimester

Scanningen foretages som regel i den 12. uge af graviditeten, og den giver vigtig information:

  • Antallet af embryoner. Dette indikerer, om det er en almindelig graviditet eller ej.
  • Tilstedeværelsen af fosterets hjerterytme. En hjerterytme kan opfanges fra den 6. uge af graviditeten.
  • Embryonets alder og længde. Dette gør det muligt at bekræfte, om de udregnede graviditetsuger er nøjagtige.
  • Embryonets morfologi. Det bekræfter, om fosteret udvikler sig normalt.
  • En nakkefoldsscanning bruges til at finde ud af, om der er kardiovaskulære anomalier i fosteret.
  • Ultralydsscanninger tjekker livmoderen og æggestokkene.

Denne ultralydsscanning er en af de mest spændende for moren, da den bekræfter graviditeten, når et embryon opdages.

Ultralydsscanninger i det andet trimester

Læge foretager en ultralydsscanning

Denne scanning udføres som regel i uge 20 af graviditeten. Den kendes også som en morfologisk ultralydsscanning, da dens primære formål er at vurdere den korrekte udvikling af fosterets organer og systemer. Denne ultralydsscanning gør det muligt at opdage fosteranomalier.

Her er nogle af de primære formål med denne ultralydsscanning:

  • Den bekræfter antallet af fostre og deres levedygtighed.
  • Den udforsker moderkagen (placering, karakteristikker, blodkar i navlestrengen).
  • Den kontrollere mængden af det tilstedeværende fostervand.
  • Den undersøger fostervækst i henhold til forskellige parametre: målinger af hovedet, maven og lårbenet.
  • Den undersøger fosteranatomien grundigt, hvilket er årsagen til, at denne ultralydsscanning tager længst tid.
  • Den fortæller forældrene om barnets køn.
  • Den tjekker livmoderen og æggestokkene.

Selvom man kan få barnets køn at vide under denne scanning, er der mange, der vælger at vente til fødslen.

Ultralydsscanning i det tredje trimester

Denne ultralydsscanning udføres som regel mellem uge 32 og uge 36 af graviditeten. Her er de primære formål med scanningen:

  • Den måler levedygtigheden og fosterets placering i livmoderen.
  • Scanningen analyserer fostervæksten sammen med målingerne fra ultralydsscanningen fra det andet trimester. Disse målinger er vigtige i tilfælde af et væksthæmmet foster (IUGR) eller overdreven vækst.
  • Den lokaliserer moderkagen.
  • Den beregner mængden af fostervand (normal mængde, polyhydraminos eller oligohydraminos).
  • Hvis det er nødvendigt, undersøger den blodcirkulationen i moderkagen.

Du bør i hvert fald få udført disse tre ultralydsscanninger, så der kan holdes øje med fosteret under graviditeten. Men hvis der opdages nogen ændringer i fostervæksten, i fostervandet eller moderkagen, kan det være nødvendigt at udføre flere ultralydsscanninger.

Ultralydsscanninger og blodprøver under graviditeten gør det muligt for læger at opdage anomalier. Det er yderst vigtigt, at du følger din læges råd, og at du snakker med dem, hvis du har nogen spørgsmål.

Andre ultralydsscanninger under graviditeten

Gravid kvinde får foretaget en ultralydsscanning
  • Doppler-undersøgelse af fosteret. Denne undersøgelse gør det muligt at vurdere blodstrømmen mellem moderkagen og babyen. Hvis der opdages ændringer, er det nødvendigt at få foretaget flere omfattende undersøgelser.
  • Doppler-undersøgelse af livmoderarterien. Denne scanning undersøger modstanden fra livmoderarteriens blodstrøm. Dette niveau kan ændres i tilfælde af væksthæmning (IUGR) eller højt blodtryk under graviditeten.
  • Fosterneurosonografi. Fosterets hjerne og rygsøjle undersøges under denne scanning. Undersøgelsen er anbefalet i meget specifikke tilfælde.
  • Måling af livmoderhalsens længde. Denne ultralydsscanning udføres vaginalt for at anslå længden af livmoderhalsen. Testen er primært for kvinder, der tidligere har oplevet for tidlige fødsler (før uge 37).
  • 4D og 5D-scanninger. De tilbyder klare billeder af fosterets indvendige anatomi. Forældre vælger som regel at få foretaget disse scanninger, så de kan se deres baby meget tydeligere.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Castán Mateo, S., Tobajas, JJ. (2013). Obstetricia para matronas: guía práctica. Madrid: Médica Panamericana.
  • Espinilla Sanz, B., Tomé Blanco, E., Sadornil Vicario, M., Albillos Alonso, L. (2016). Manual de obstetricia para matronas. 2nd ed. Valladolid: DIFÁCIL.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.