Udvikling af moderkagen: Strukturer og funktioner
Dette organ, der kun opstår, når en kvinde er gravid, gør det muligt at ernære og forsyne fosteret med ilt. Moderkagen gør det også muligt for fosteret at eliminere affaldsprodukter. På den måde garanterer en korrekt udvikling af moderkagen korrekt vækst og velvære.
Udvikling af moderkagen
Udviklingen af moderkagen går igennem adskillige faser under graviditeten. Den begynder på den 5. dag efter befrugtningen i præimplantations-udviklingsstadiet, og forstætter gennem resten af graviditeten. Dette organ skaber forandringer helt indtil enden på graviditeten.
Hvilke strukturer er til stede i moderkagen?
Moderskabet er dannet af to typer væv: moderlige og fosterlige. Fostervæv inkluderer fostersækken, og det moderlige væv inkluderer den mest overfladiske del af livmoderens slimhinde.
Fosterhinden, hvori fosteret udvikler sig, består af to membraner, der er bundet sammen. Fostermembranen er i kontakt med fostervæsken og fosteret. Fostersækmembranen, den yderste membran, er i kontakt med morens væv. Når fosterhinden brydes (når en kvindes vand går), så bliver disse membraner revet over, og fostervæsken kommer ud.
Den moderlige del af fosterhinden indeholder fostersækvilli. Disse er strukturer, der er i kontakt med morens slimhinde, hvilket gør blodcirkulationen mellem moren og hendes udviklende baby mulig.
Navlestrengen, der består af to arterier og en vene, forbinder fosteret med den moderlige del af moderkagen. Ulig voksen cirkulation er det arterierne i navlestrengen, der transporterer afiltet blod fra fosteret til moderkagen. På samme tid er venen ansvarlig for at transportere iltet og næringsrigt blod til fosteret.
Generelt er moderkagen lokaliseret i fundus (toppen er moderes livmoder). Nogle gange kan den dog placere sig i andre områder.
Moderkagens funktioner
Moderkagen har adskillige funktioner, der er fundamentale for den rigtige udvikling af fosteret:
- Den gør det muligt at udveksle gasser og næringsstoffer mellem moren og fosteret.
- Hormonproduktion: Fostersækgonadotropin, progesteron og moderkagelaktogen.
- Moderkagen beskytter fosteret mod moderlig immunrespons, hvilket forhindrer kvindens krop i at afvise fosteret som et fremmedlegeme.
Hver af de ovennævnte hormoner har en specifik funktion:
- Fostersækgonadotropin holder korpusluteummet funktionelt. Korpusluteummet er ansvarligt for at producere progesteron og andre hormoner, indtil moderkagen er fuldt funktionel. Det er det hormon, der opfanges i en graviditetsstest.
- Korpusluteummet frigiver progesteron indtil den anden måned af graviditeten. På dette tidspunkt tager moderkagen over sekretionen af dette hormon. Progesteron tjener til syntesen af fosterkortikoider og deltager i formationen af decidualceller i livmoderen. Disse celler er afgørende for fosterets ernæring.
- Moderkagelaktogen stimulerer udviklingen af og sekretionen fra brystkirtlerne. Det stimulerer også væksten af fosterets organer og moderkagens vægt.
Den beskyttende funktion fra moderkagen er afgørende. Embryoet er et fremmedlegeme, og det indeholder proteiner (syntetiseret fra farens gener), som er fremmed for morens immunforsvar. Derfor kan morens krop afvise fosteret som en respons fra hendes immunforsvar.
Takket være produktionen af immunsuppressive og immunmodulerende faktorer under den tidlige graviditet, forhindrer moderkagen, at denne afvisning vil finde sted.
Ændringer i moderkagen
Misforhold i størrelse
Moderkagen vejer gennemsnitligt omkring 450 gram. Placentamegoly refererer til tilfælde, hvor moderkagen er unormalt stor (større end 1/6 af fosterets størrelse). Moderkagen kan også være unormalt lille.
Morfologiske misforhold ved udvikling af moderkagen
Normale moderkager er cirkulære og disc-formede. Der kan dog opstå variationer i deres form såsom følgende:
- Bilobed placenta. Moderkagen er opdelt i en eller flere lapper.
- Succenturiatlap. I dette filælde eksisterer en eller flere lapper adskilt fra moderkagedisc’en og er sammenføjet af vaskulære forbindelser.
- Placenta spuria. Dette minder om det ovenstående tilfælde, men uden de vaskulære forbindelser.
- Circumvallate placenta. Her opstår en central nedsænkning af den fosterlige side af moderkagen, der er omgivet af en hvidlig ring. Denne ring er en fold mellem begge membraner.
Misforhold i livmoderpenetration
Misforholdsindrykning af moderkagen finder sted i livmoderens slimhinde (kendt som decidua under graviditeten). Der er adskillige variationer af denne unormale indrykning, der kan føre til adskillige typer af moderkager.
- Placenta Accreta. Villierne kæber fast til myometriummet (livmodermusklen). De er i kontakt med musklen, men invaderer den ikke.
- Placenta Increta. Her gennemtrænger villierne myometriummet.
- I tilfælde med Placenta percreta passerer villierne gennem myometriummet og når det peritoneale serosa og kan endda gennemtrænge mavehulrummet og invadere naboliggende organer.
Implantationsmisforhold
Placenta previa
Placenta previa er en tilstand, der opstår, når moderkagen dækker åbningen af moderens livmoderhals. Den kan endda komme til at blokere for den indre livmoderhalsåbning, hvilket hindrer en vaginal fødsel. Der er forskellige grader af placenta previa:
- Minor (grad 1): Kun en lille del af moderkagen strækker sig til den nedre del af livmoderen.
- Marginal (grad 2): Moderkagen når livmoderhalsen, men dækker den ikke.
- Major (grad 3): Moderkagen dækker livmoderhalsen, men kun delvist.
- Major (grad 4): Moderkagen dækker livmoderhalsen helt. Det er den mest alvorlige form for placenta previa.
Tumorøse ændringer
De følgende tumorøse ændringer er meget ualmindelige, men kan også opstå.
- Hydatidiform Mole. Dette kaldes også en mola-graviditet, og det består af udviklingen af en masse, som er lokaliseret i moderkagen. Denne tumor er ikke invasiv, neoplastisk og ikke-malign. Massen udvikler sig efter implantationen af det befrugtede æg, og generelt i fraværet af et foster. Når denne ændring opstår, er der som regel en høj koncentration af B-HCG-hormonet i moderens blod.
- Graviditets-trofoblast-tumorer. Disse ændringer er relativt sjældne, men de er meget aggressive og alvorlige. De kan være maligne eller benigne tumorer fra moderkagen.
Vaskulære misforhold ved udvikling af moderkagen
En utilstrækkelig moderkage kan forekomme, når moderkagen ikke udfører sine funktioner tilstrækkeligt. Det kan være på grund af aldring, moderkageinfakt og andre faktorer.
En sidste bemærkning om udvikling af moderkagen
Hvis du har mulighed for det, så spørg din gynækolog eller den doula, der ledsager din fødsel, om du kan få lov til at se din moderkage. Det er et utroligt organ, der gør det mulig for din baby at udvikle sig korrekt. Dens værdi er utællelig!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Apaza Valencia John. (2014). Desarrollo placentario temprano: aspectos fisiopatológicos. Rev. peru. ginecol. obstet. 2014: 60( 2 ): 131-140. Disponible en: http://www.scielo.org.pe/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S2304-51322014000200006&lng=es
- Roa Ignacio, Smok S Carolina, Prieto G Ruth. (2012). Placenta: Compared Anatomy and Histology. Int. J. Morphol. 2012: 30( 4 ): 1490-1496. Disponible en: https://scielo.conicyt.cl/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0717-95022012000400036&lng=es
- Espinilla Sanz, B., Tomé Blanco, E., Sadornil Vicario, M., Albillos Alonso, L. (2016). Alteraciones de la placenta. Manual de obstetricia para matronas. 2nd ed. Valladolid: DIFÁCIL; 2016. 185-188.
