Autisme: Disse Former For Adfærd Kan Være Tegn På Det

30. september 2018

Som forældre er det naturligt at bekymre os om, hvor vidt vores børn har helbredsproblemer. Når vi snakker om autisme, er det bedst at opdage det så hurtigt som muligt (før barnet er 18 måneder gammel). For at stille diagnosen er det vigtigt, at vi først ved hvad tegnene på autisme er.

Hvis autisme diagnosticeres senere hen, skal du ikke bekymre dig. Behandling kan stadig udføres når som helst. Virkningerne af lidelsen kan væsentligt reduceres, så dit barn kan vokse og lære på en sund måde.   

Hvad er autisme?

Før vi snakker om hovedtegnene på autisme, skal vi først starte med at dække basal viden om tilstanden.

Da autisme deler mange tegn og symptomer med andre tilstande, der påvirker et barns udvikling, kan diagnosen sommetider være vanskelig.

Kort fortalt er autisme kendt som en gruppe af lidelser i hjerneudviklingen, og den har karakteristikker, som afgøres af lidelsens alvorlighed. 

Autisme kan manifestere sig selv ved at gøre det vanskeligt at interagere socialt og producere verbalt og ikke-verbalt sprog. Et andet tegn på autisme er udførelsen af gentagene former for adfærd.

Tegn på autisme i yngre børn:

De følgende er handlinger, som børn med autisme sjældent udfører:

  • De holder ikke øjenkontakt (når du taler til dem, mader dem eller leger med dem).
  • De smiler ikke, når andre folk omkring dem smiler.
  • De reagerer ikke, når man siger deres navn, eller når de hører en velkendt stemme.
  • De følger ikke objekter, som du vifter med foran dem.
  • De bruger ikke fagter til at kommunikere. De bevæger for eksempel ikke deres hænder, når de siger hej eller farvel.
  • De kigger ikke på objekter, når du peger på dem med dine hænder eller andre dele af din krop.
  • De siger ikke lyde for at få din opmærksomhed, når der er noget, de har brug for.
  • Nogle gange reagerer de ikke på kram eller andre kærlige handlinger.
  • Når de leger, efterligner de ikke bevægelserne eller ansigtsudtrykkene, der er rettet mod dem.
  • De løfter ikke deres arme, når de gerne vil tages op og bæres.
  • De leger ikke med andre og viser ikke interesse eller glæde under leg.
  • Autistiske børn beder ikke om hjælp, når de er ude af stand til at udføre en handling selv.

Advarselstegn på autisme, som du bør lægge mærke til i henhold til aldersgruppe

6 måneder. De smiler ikke ofte, eller udtrykker glæde.

9 måneder. De producerer ikke lyde, smil eller ansigtsudtryk for at kommunikere.

12 måneder. De reagerer ikke på deres navn. De begynder heller ikke at pludre (den første fase af oral kommunikation). De reagerer ikke på handlinger såsom at pege og samle ting op.

16 måneder. I denne alder er de endnu ikke begyndt at sige ord.

24 måneder. De er endnu ikke begyndt at sammensætte deres første sætninger (mere end to ord).

Tegn på autisme hos børn, der er ældre end 2 år

  • De virker uinteresserede eller uopmærksomme på folk omkring dem.
  •  De viser ingen interesse i at socialisere eller interagere med andre.
  • De foretrækker at undgå berøringer, at blive båret eller at få udvist kærlighed.
tegn på autisme i børn

  • De deltager som regel ikke i gruppelege. Når det er legetid, efterligner de ikke børn i deres alder, og bruger ikke legetøj på en kreativ måde.
  • De har svært ved at tale om deres følelser.
  • Det virker som om, de ikke lytter, når de bliver talt til.
  • De deler ikke deres præstationer eller interesser med dem, der står dem nærmest.
  • De taler i et usædvanligt toneleje og rytme.
  • Gentagelse af sætninger er også en autismeegenskab i denne alder.
  • Enten gentager de det eller undlader at give et klart svar, når de bliver spurgt om noget.
  • De snakker om sig selv i tredjeperson.
  • De laver mange grammatiske fejl, når de taler.
  • De har svært ved at snakke om deres behov og ønsker.
  • De har svært ved at udføre simple instruktioner.
pige undgår øjenkontakt ved at kigge op

  • De undgår øjenkontakt.
  • De bruger ansigtsudtryk, der ikke passer sammen med det, de siger.
  • Deres adfærd kan på en måde være robotagtig, da de ikke laver fagter, når de kommunikerer.
  • De har ikke en god kropsholdning.
  • De følger en meget strikt rutine.
  • De har svært ved at tilpasse sig forandringer.
  • De arrangerer ting meget nøje.
  • Álvarez, I., & Arroyo Ignacio, C. (2016). Bases genéticas del autismo. Acta Pediátrica de México. https://doi.org/10.18233/apm31no1pp22-28
  • Assumpção Jr, F. B., & Pimentel, A. C. M. (2000). Autismo infantil. Brazilian Journal of Psychiatry, 22, 37-39. http://www.scielo.br/scielo.php?pid=S1516-44462000000600010&script=sci_arttext&tlng=pt
  • Cuxart i Fina, F. (2000). El Autismo : aspectos descriptivos y terapéuticos. Aljibe.
  • Ritvo ER, Ornitz EM. (1976). Autism: diagnosis, current research and management. New York: Spectrum.
  • Rivière, A. (2001). Autismo. Orientaciones para la intervención educativa. Madrid: Trotta. SA Cómo potenciar la comunicación en el alumnado con trastorno del espectro autista.