Betændt tandkød hos børn: Symptomer, årsager og behandling
Mange mennesker forbinder betændt tandkød med en sygdom, der er typisk for voksne, men sandheden er, at det også kan ramme børn. Læs videre for at finde ud af, hvad symptomerne på betændt tandkød hos børn er, hvorfor det opstår i barndommen, hvordan det behandles, og hvad du kan gøre for at undgå det.
Symptomer på betændt tandkød hos børn
Tandkødets normale udseende er lyserødt, uden hævelse og med veldefinerede kanter omkring tænderne. Hvis du er opmærksom og lægger mærke til tykkelsen og farven på dit barns tandkødsvæv, kan du genkende, hvis der er noget galt.
Betændt tandkød (eller gingivitis) hos børn er kendetegnet ved nogle særlige symptomer. Her er de mest relevante:
- Rødme: Tandkødet fremstår rødt og skinnende.
- Ødem: Tandkødsbetændelse hos børn medfører en forøgelse af vævets størrelse, som ser opsvulmet ud, og kanterne omkring tænderne mister deres form.
- Blødning: Tandkødsvævet bløder under tandbørstning, og i mere udviklede tilfælde opstår det ved den mindste gnidning eller under spisning.
- Dårlig ånde: Ophobning af bakteriel plak i munden forårsager dårlig lugt.
- Følsomhed: Børn kan klage over følsomhed ved indtagelse af visse meget kolde eller meget varme fødevarer. Også under tandbørstning.
- Fornemmelsen af løse tænder: Barnet kan føle, at tænderne er adskilt, eller at tandkødet bevæger sig.
- Bylder: I de mere avancerede stadier kan gingivitis kompliceres af infektioner, der forårsager bylder. Der er tale om pusansamlinger i tandkødsvævet.
De vigtigste er følgende: Tandkødsbetændelse prædisponerer børn til at bløde ved mindre stimuli, f.eks. ved tandbørstning, spisning eller berøring.
Årsager til betændt tandkød hos børn
Den vigtigste årsag til tandkødsbetændelse hos børn er dårlig mundhygiejne. Når bakterier og madrester ikke fjernes ordentligt ved tandbørstning og tandtråd, dannes der en klæbrig film på tandoverfladerne, som kaldes bakteriel plak.
Mineraler i munden kan forkalkne denne film og forvandle den til tandsten. Denne permanente ophobning af bakteriel plak og tandsten på tandkødsvævet forårsager irritation og efterfølgende betændelse i børns tandkød.
Der er situationer i små børns mund, som kan gøre tandhygiejne vanskelig og disponere de små for tandkødsbetændelse. Ubehandlede huller og tætsiddende tænder fremmer f.eks. tilbageholdelse af bakterier og plak.
Tandkødsbetændelse hos børn kan også være forbundet med perioden med tandudskiftning. Mange gange, når en mælketand er løs, medfører følsomheden, at hygiejnen i området forsømmes. Med dette opstår rødme, blødning, betændelse og andre ubehageligheder i tandkødet.
Ud over de nævnte årsager er der andre mindre hyppige årsager, der kan give betændelse i børns tandkød:
- Infektioner: Nogle mundinfektioner, f.eks. herpetisk gingivostomatitis eller candidiasis, kan forårsage betændelse i tandkødet hos børn. De er forbundet med andre symptomer, der supplerer de kliniske billeder.
- Brug af lægemidler: Brugen af visse lægemidler kan forårsage en forøgelse af volumen og en ændring af formen af tandkødsvævet. For eksempel antiepileptika lægemidler som phenytoin.
- Hormonelle ændringer: De hormonelle ændringer, der er forbundet med puberteten, kan forårsage tandkødsbetændelse. Mange gange er der desuden en forsømmelse af hygiejnevaner, hvilket forværrer situationen.
Behandling af tandkødsbetændelse hos børn
Behandling af betændt tandkød hos børn er enkel og bekvem. Den består i at forbedre tandhygiejnen for at fjerne og kontrollere den bakterielle plak, der forårsager problemet. Dette kan opnås på to måder: Hjemme og hos tandlægen.
Tandpleje i hjemmet
Behandling af tandkødsbetændelse hos børn kræver, at de voksne tager hånd om problemet. Når der opdages symptomer på tandkødsbetændelse, er det vigtigt at starte med en streng og tilstrækkelig mundhygiejne for at bidrage til at behandle lidelsen.
Det er vigtigt, at forældrene tager ansvar for deres børns mundhygiejne og sørger for, at alle sider og overflader på alle tænder børstes godt.
Desuden bør der lægges vægt på at desinficere det område, hvor tænderne og tandkødet mødes. Der bør foretages blide, men præcise bevægelser fra tandkødet mod tandkronen.
Børstningen bør vare mindst to minutter og bør foretages efter hvert måltid. Brug af fluoridtandpasta i doser, der passer til barnets alder, er med til at bekæmpe bakteriel plak.
Tandtråd er også vigtigt. Det giver mulighed for at rense området mellem tænderne, hvor tandbørsten ikke kan nå hen.
At lave en aftale med børnetandlægen for at få professionel hjælp er et andet vigtigt skridt. Selv om rensning derhjemme vil bidrage til at forbedre symptomerne, er det også nødvendigt for tandlægen at vurdere sagen og færdiggøre behandlingen.
Professionel behandling
Når du opdager et af de symptomer, der får dig til at mistænke, at der er noget galt med dit barns tandkød, er det første, du skal gøre, at søge professionel hjælp. En børnetandlæge vil hjælpe med at diagnosticere problemet, identificere årsagen og finde en rettidig løsning.
Regelmæssige tandlægeundersøgelser er også vigtige. Nogle gange kan det se ud til, at alt er fint i børns munde, men nogle sygdomme er kun synlige for tandlægens erfarne øjne. Det anbefales at besøge en børnetandlæge hver sjette måned.
For at behandle tandkødsbetændelse hos børn udfører tandlægen en professionel tandrensning. Det er en enkel og smertefri behandling, hvor bakteriel plak og tandsten fjernes.
Tandlægen bruger også et spejl for at hjælpe barnet og dets forældre med at identificere bakteriel plak og de steder, hvor den ophobes. Dermed vil patienterne kunne visualisere problemet og vide, hvor det er vigtigt at være mere opmærksom.
Undervisning og praktisering af korrekt mundhygiejne er en del af de råd, som tandlægen giver til voksne, så de kan tage sig af deres børns mundhygiejne. Valg af den rigtige tandbørste og tandpasta, hvilke bevægelser man skal lave, og hvordan man bruger tandtråd er nogle af de aspekter, som tandlægen vil afklare.
Styrkelse af tandhygiejneforanstaltninger i hjemmet er en del af behandlingen. Tandlægen kan også anbefale brug af mundskyl i en periode for at kontrollere bakterieforplantningen.
Betændt tandkød hos børn kan forebygges
Med en ordentlig mundhygiejnerutine kan betændt tandkød hos børn undgås. Det er afgørende for at holde barnets mund sund at sørge for tandrensning fra en tidlig alder, tilbyde en sund kost og tage dem til børnetandlægen to gange om året.
At lære børn om vigtigheden af at passe på deres mund er et vigtigt skridt til at forebygge tandkødsbetændelse og andre mundsygdomme. At indgyde børn sunde vaner fra en tidlig alder er den bedste måde at passe på deres sundhed på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Sánchez-Pérez, L., Sáenz-Martínez, L., Alfaro Moctezuma, P., & Osorno Escareño, C. (2013). Comportamiento del apiñamiento, gingivitis, higiene oral, caries, flujo salival y bacterias en escolares de 8 y 10 años. Revista ADM, 70(2).
- Arela, C. B., Valdivia, S. M., & Alagón, S. C. (2019). Respiración bucal en el altiplano puneño y su relación con la salud gingival en niños de 6 a 12 años. REVISTA DE CIENCIAS NATURALES, 1(2), 76-85.
- Martín, M. E., & de Lértora, M. S. D. (2011). Prevalencia de enfermedad gingival en niños con denticion primaria. Revista de la Facultad de Odontología, 4(1), 19-28.
- Castro-Rodríguez, Y. (2018). Enfermedad periodontal en niños y adolescentes. A propósito de un caso clínico. Revista clínica de periodoncia, implantología y rehabilitación oral, 11(1), 36-38.
- Núñez Picado, B., & Ulate Jiménez, J. (2020). Eficacia en la remoción del biofilme dental con diferentes aditamentos durante la profilaxis dental en pacientes pediátricos. Odontología Vital, (32), 71-78.
- Herrera Sornoza, R. J. (2021). INFLUENCIA DE LOS CUIDADORES DE LA SALUD BUCAL DE NIÑOS Y NIÑAS ESCOLARES.
- Martínez, F. G., Acosta, M. D. C. G., Meden, L. K., Nakayama, H. D., & Mendieta, H. N. (2019). Control de la biopelícula dental en niños mediante una estrategia de motivación basada en el uso domiciliario de sustancia reveladora. Revista científica ciencias de la salud-ISSN: 2664-2891, 1(1), 39-45.
