Børneorm: Hvad Gør Man, Når Børn Får Orm?

I dag vil vi fortælle om, hvordan man opdager, forhindrer og behandler børneorm. Orm, som også kaldes børneorm, er små parasitter, som børn sommetider får. Deres videnskabelige navn er Enterobius vermicularis.

De ligner en lille, tynd orm, som er cirka 1 centimeter lang. De har en hvidlig eller grålig farve, og de bevæger sig. De befinder sig i tyktarmen, anus og i pigernes tilfælde: den ydre del af vagina.

Symptomer på børneorm

• De mest almindelige symptomer, børn har, er en intens kløen i anusområdet. 
• Piger kan også opleve kløen i vagina, da det er meget tæt på anusområdet, og det er ret almindeligt at få infektioner der.
• Piger kan også opleve ualmindelig vaginal udflåd.
• De små kan muligvis opleve en sviende ubehag, når de urinerer, og derfor kan man godt starte med at tro, at ormeinfektionen er blærebetændelse eller en anden form for urinvejsinfektion.
• Kløen opstår eller forværres i løbet af natten, da det er dér, at hunnerne lægger deres æg. De kan lægge op til 20,000 æg om dagen.
• Udbrud på huden opstår, når børn oplever behovet for at klø.
• Mangel på appetit. Barnet kan have ubehag i maven. Træthed på grund af søvnmangel kan også mindske appetitten.
• Apati. Problemer med at sove på grund af kløen resulterer i, at barnet vågner op og er udmattet. 
• At skære tænder under søvn er typisk en vane, der opstår, når man er stresset. Men når børn har orm, opstår det på grund af ubehag grundet intens kløen. 
• Nogle børn oplever også høj feber.

Hvordan bliver børn smittet med børneorm?

Smitten begynder med kløe. Barnet starter med at kradse sig selv. Da han endnu ikke er klar over vigtigheden ved at vaske hænder eller muligheden for at blive smittet, putter han sine hænder i munden.

Det er også muligt at overføre ormeæg fra ens hånd til ethvert objekt, der så kan puttes i munden. Denne adfærd er normal i løbet af barndommens første år. Andre familiemedlemmer kan også blive smittet igennem objekter.

Sådan opdager du orm i børn

Der er flere metoder. Den mest simple er at kigge på barnets afføring. Hvis der forekommer små orme, så er dit barn blevet smittet med børneorm.

Moderen kan også forsigtigt observere anusområdet ved at sprede barnets balder. Hvis barnet er inficeret med børneorm, og hvis denne procedure udføres om aftenen, vil moderen muligvis kunne se parasitterne.

En anden metode er at bruge strimler af klæbende papir, som er skabt til dette formål. Papiret placeres på anus og fjernes efter en vis mængde tid. Det skal herefter observeres under et mikroskop.

Behandling af børneorm

Det er meget simpelt at eliminere børneorm. Medicin gives oralt. Det er som regel kun én dosis, som nogle børnelæger anbefaler, at man gentager efter cirka 20 dage for at eliminere parasitterne, der var i æggene, og som overlevede den første behandling.

Nogle specialister anbefaler, at behandling gives til alle, som bor sammen med barnet, for at undgå at parasitterne spreder sig. Det anbefales især til enhver, som deler seng eller værelse med barnet.

Det skal bemærkes, at medicinen, der bruges til at behandle børneorm, ikke er antibiotika, da børneorm ikke er en bakterie.

Hudlæsioner forårsaget af kløen kan også behandles. Der er lindrende og antiinflammatoriske cremer og salver til dette formål. I tilfælde af mere alvorlige skader skal en børnelæge evaluere, hvorvidt læsionerne er inficeret, og han eller hun kan herefter give en recept på en antibiotisk salve.

Sådan undgår man infektion

Her er nogle anbefalinger, så man undgår orm hos børn og resten af familien:

• Lad være med at ryste tøjet, da ormeæggene kan spredes rundt omkring i lokalet.
• Vask al barnets sengetøj og tøj i varmt vand: håndklæder, lagener, betræk og især undertøj. Gør dette ofte.
• Brug antibakterielle vaskemidler. 
• Opfordr dit barn til at vaske hænder efter toiletbesøg, og før de spiser. Det er vigtigt, at forældrene observerer, at barnet gør det korrekt og hver gang.
• Klip negle og rens dem med en speciel børste til dette formål.
• Undgå at lade barnet sutte på sine fingre.
• Lær barnet, at de ikke skal putte ting i munden.