Kejsersnit og de evolutionære effekter på kroppen
Kejsersnit er et kirurgisk indgreb, der foretages, hvis der opstår komplikationer ved fødslen. Men hvad for en evolutionær effekt har kejsersnit egentlig? Det skal vi se nærmere på i dagens artikel.
Kvinder med et meget smalt bækken ville ikke have overlevet en fødsel for 100 år siden. Det gør de nu, og de videregiver deres gener med et smalt bækken til deres døtre.
Denne erklæring blev lavet af Philipp Mitteroecker, som er en af de mange forskere, der studerer de evolutionære effekter, som kejsersnit har på kvindekroppen.
Eksperten forklarer, at denne undersøgelse ikke søger at kritisere kejsersnit som en medicinsk intervention. Den sigter snarere mod at vise, at den har haft en effekt på evolutionen.
Før kejsersnittet eksisterede, blev generne med et smalt bækken ikke videregivet fra mor til datter, da begge ville være døde under fødselsprocessen. Nu, takket være kejsersnittet, er kvinder med smalle bækkener i stand til at føde og videregive deres gener til deres døtre.
Derfor konkluderer en undersøgelse, der blev offentliggjort i journalen Proceedings of the National Academy of Sciences, at den regelmæssige udførelse af denne procedure har en effekt på den menneskelige evolution.
De evolutionære effekter, som kejsersnit har på kvindekroppen
Ifølge forskere er tilfældende, hvor en baby ikke kan komme igennem fødselskanalen, steget. I 60’erne kunne 30 ud af 1000 babyer ikke komme igennem fødselskanalen. I dag er dette tal steget til 36 ud af 1000.
De østrigske forskere, der udfører denne undersøgelse, mener, at denne trend kan fortsætte, men ikke til det punkt hvor naturlig fødsel forældes.
“Uden denne moderne, medicinske intervention var sådanne problemer ofte dødelige, og dette er, fra et evolutionært perspektiv, naturlig selektion.” Dette bekræftede Mitteroecker også, som er medlem af den Teoretiske Biologiafdeling på universitetet i Wien.
De evolutionære effekter af smalle taljer og store babyer
Forskerne, som står i spidsen af denne nylige undersøgelse, har spurgt sig selv om, hvorfor den menneskelige talje ikke er blevet bredere med årene.
Et menneskebabys hoved er stort, hvis vi sammenligner det med andre primater. Derfor er fødselsprocessen mere vanskelig, end den eksempelvis er for chimpanser.
Forskerne designede en matematisk model ved brug af data, de havde fået af Verdenssundhedsorganisationen og andre vigtige undersøgelseskilder af nyfødte.
Hvad de fandt ud af – ifølge en artikel, der blev publiceret af BBC – var imod evolutive styrker. På den ene side er der en tendens for nyfødte babyer at være større og sundere.
Men på den anden hånd, hvis de bliver for store, sidder de fast under fødslen. Tilbage i tiden ville dette have medført både morens og barnets død. Derfor ville morens gener ikke blive videregivet til den efterfølgende generation.
“Den ene side af denne selektive kraft – nemlig tendensen mod mindre babyer – er forsvundet grundet kejsersnit,” sagde Dr. Mitteroecker.
Dataene får forskerne til at postulere, at kejsersnit har en dobbelt evolutionær effekt. For det første: væksten af kvinder, hvis kroppe der ikke vil tillade en vaginal fødsel.
På samme tid har der været en stigning i større og sundere babyer. Disse babyer har større chance for overlevelse og for at vokse sig stærke og sunde.
“En mors glæde begynder, når nyt liv rører sig indeni, når et lille hjerteslag høres for første gang, og når et spark minder hende om, at hun aldrig er alene.”
-Ukendt forfatter-
Kejsersnit: En voksende tendens
Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sundhedseksperter rundt omkring i verden siden 1985 været enige om, at fødsler ved hjælp af kejsersnit af nødvendighed ikke bør overstige 10-15% af alle fødsler.
Men i mange lande overstiger kejsersnittet antallet af vaginale fødsler. Kejsersnit er mere og mere hyppige i både udviklede lande og udviklingslande.
Verdenssundhedsorganisationen anerkender, at kejsersnit altid skal udføres, når det er nødvendigt. Det bør aldrig begrænses af hensyn til at forblive inden for et specifikt procentinterval.
Kejsersnit er effektive til at forebygge dødelighed, når der er en medicinsk begrundelse.
Men der ser ikke ud til at være nogen fordele for kvinder eller deres babyer, når kejsersnit udføres uden medicinsk begrundelse.
Ligesom med alle andre former for operationer er kejsersnit forbundet med lange og kortvarige risici. Procedurens effekter kan vare i årevis og påvirke morens og barnets liv, samt fremtidige graviditeter.
