Mødre Græder Også Over Udmattelse, Stress og Frygt

7. juli 2018

Der er dage, hvor selv mødre når deres grænser og bryder sammen i tårer. Hun kan ikke klare mere, hendes udmattelse fængsler hende, indtil hun lægger sin skinnende rustning til side for at afsløre en kvinde, som blot har brug for et øjeblik alene.

Du skal ikke bekymre dig eller tro, at du er ved at gå ned med depression, hvis dette er sket for dig ved mere end én lejlighed. Stresset ved at opdrage ét eller flere børn, kombineret med andre faktorer, kan føre os mødre ind i vanskelige situationer. I disse øjeblikke er det nødvendt at stoppe op i et sekund, afstresse og gensamle dine tanker og følelser.

Selvom vi snakker om “mødre”, er vi også meget opmærksomme på, at fædre kan gennemgå den samme situation. Tro det eller ej, disse situationer kan have deres egne fordele.

Vi stræber alle sommetider efter at være de bedste mødre og fædre, som vi kan være. Vi forsøger at kontrollere hver del af vores barns opvækst, samtidig med at vi forsøger at give dem det bedste af os selv.

Det er ikke nemt at bibeholde dette høje krav af os selv hver dag. Når vi når grænsen, indser vi, at vi også skal passe på os selv, selvom vores børn er vores største prioritet.

Du bliver ikke en dårlig mor, fordi du giver dig selv tid til at slappe af i en halv time. Der er ingen, der har ret til at kritisere dig for at give dig tid til at pleje dig selv.

Dette er den eneste måde, hvorpå du vil være i stand til at give dine børn dit bedste. Vi foreslår, at du reflekterer over dette.

Fysisk og følelsesmæssig udmattelse

Følelsen af udmattelse er ikke ensbetydende med at være trætte af vores børn. Det er ikke et tegn på svaghed, når du siger “Jeg kan ikke klare det mere.”

Den anger vi føler, når vi tænker på denne måde, er sommetider værre end den fysiske og følelsesmæssige udmattelse, som vi føler. Derfor er det gavnligt at forstå og rationalisere nogle grundlæggende aspekter.

mor med barn græder

En Mor eller Far, som “multitasker”

Børn opdrager ikke sig selv. De har konstant brug for vores fulde opmærksomhed. Som om det ikke var nok, er det at opdrage børn og give dem den nødvendige opmærksomhed og uddannelse som regel tilføjet til ansvaret for at tage sig af hjemmet eller et arbejde.

Multitasking kan være én af vores mest grådige fjender. Vi kan være effektive til at multitaske i én måned, to måneder eller måske fem måneder, men der kommer en stund, hvor vores sind og kroppe ikke kan bibeholde dette anstrengelsesniveau.

Når vores indre stemme fortæller os “Jeg er nødt til at opnå alt”, men vores hjerne svarer med “Jeg kan ikke klare det mere”, så begynder stress at skabe kaos i vores kroppe.

  • Træthed bliver til smerte. Vores lemmer og knogler begynder at gøre ondt; vi føler et tryk i vores bryst.
  • Vores hjerterytme stiger, vi lider af dårlig fordøjelse, diarre og forstoppelse.
  • Når vi når grænsen, reagerer vi sommetider ukorrekt ved at bruge grimme ord såsom “hold kæft” eller “lad mig være” næsten utilsigtet. Der er ord, vi siger uden at tænke over vores børns følelser, og dette gør dem til sidst ked af det.

Presset af høje krav

Vi har intense krav og pres, der placeres på os af samfundet, familie og af os selv. Vi vil gerne være “supermødre”, som altid er opdateret, når det kommer til forælderrollen. Mødre, som giver deres bedste til deres børn, som stræber efter at have glade, kloge og ansvarlige børn…

Der er ikke behov for at imødekomme urealistiske krav. Faktisk er det nok at opdrage glade og sunde børn med et godt selvværd, som har glade mødre og fædre.

Forældre bør vide, hvordan de nyder hverdagens små øjeblikke. Dette er noget, som stress ikke tillader, at vi gør.

Vi er nødt til at ændre nogle små mønstre.

Det er nødvendigt for mødre at græde og pleje sig selv

Du er først nødt til at forstå, at det ikke er nødvendigt eller anbefalet at være den “perfekte mor eller far”. Nøglen er, at vide hvordan man er tilstede, når vores børn har brug for os. Når først du forstår det, skal du forsøge at reflektere over de følgende råd.

mor med baby bliver trøstet af ven

  • Hver dag vil være anderledes, og forskellige ting vil være krævet af dig, når det kommer til at undervise og tage sig af et barn. Tag disse udfordringer roligt uden at bekymre dig for meget. Lev i nuet sammen med dine børn.
  • Det er okay, hvis du græder, og det er også fint, hvis dine børn ser dig græde. Fortæl dem at “mor har brug for et øjeblik”, og at vi alle har brug for at græde engang imellem for at blive “stærkere”. Husk, at følelsesmæssig lindring altid er godt.
  • Bær ikke al ansvaret, frygten, presset og tvivlen på dine skuldre. Del dem med din partner og familie. Spørg din børnelæge, når du har tvivl eller bekymringer vedrørende dit barn.
  • Du har ret til at nyde fritidsøjeblikke, afslapning og privatliv. Du er ikke en “dårlig mor”, hvis du giver dig selv en time eller to om dagen til at være dig selv.
  • Find støtte i din gruppe af venner eller hos andre mødre. I disse grupper kan du dele erfaring og opdage, at du faktisk ikke er den eneste, der græder i smug, føler sig udmattet, eller har tvivl.
mødre med børn

Det er alt en normal proces, som giver os mulighed for at blive mere opmærksomme på os selv. Det hjælper os med at se, hvor vi kan forbedre os. Nyd eventyret af at være mor, men forsøm ikke dig selv. Du er den vigtigste person for dine børn.