6 myter om fødevareallergi hos børn
Der er ingen tvivl om, at fødevareallergi hos børn er et fokusområde inden for global pædiatrisk sundhed, da det forringer livskvaliteten for barnet og familien. På trods af interessen hersker der nogle myter om fødevareallergi hos børn i mange familier, hvilket forhindrer tidlig diagnosticering og korrekt behandling.
Derfor vil vi gerne tale om nogle af de misforståelser, der omgiver børns fødevareallergi. På den måde er det muligt at opnå en bedre tilgang og at kende de mest almindelige symptomer. Selvfølgelig er den vigtigste anbefaling altid at søge vejledning hos lægen.
Almindelige myter om fødevareallergi hos børn
Myterne om fødevareallergi går langt tilbage. De startede med en forkert håndtering af begrebet. Under betegnelsen “fødevareallergi” grupperes mange lidelser, der er relateret til bivirkninger på fødevarer, uden at de alle faktisk er fødevareallergier. Lad os gennemgå de mest almindelige myter for at kunne aflive dem.
1. Ethvert ubehag efter at have spist repræsenterer en fødevareallergi
Falsk. En af de hyppigste myter om fødevareallergi hos børn er, at man forveksler dem med fødevareintolerance. Men ifølge Guptas forskerteam i tidsskriftet JAMA Network Open er intolerans en bivirkning, der ikke er immunmedieret, i modsætning til fødevareallergi, som er.
En fødevareallergi er medieret af immunsystemet, udløses efter eksponering for en fødevare og forsvinder, når den ikke er der. Immunresponsen kan være humoral eller cellulær.
Fødevareintolerance skyldes enzymmangel, f.eks. laktose- eller fruktoseintolerance, eller en farmakologisk effekt. I andre tilfælde er der ingen organisk forklaring på fænomenet.
2. Børn arver deres forældres allergier
Det er ikke helt sandt. En artikel offentliggjort i Europe PMC i 2018 antyder, at ikke alle allergier er arvelige, da miljømæssige faktorer også spiller en rolle i deres opståen.
Et barn kan udvikle en fødevareallergi, selvom forældrene ikke har nogen. På samme måde kan et barn undgå at udvikle en allergi, selvom en forælder har en fødevareallergi.
3. Myter om fødevareallergi hos børn: Tidlig eksponering for fødevareallergener kan forårsage allergi
Falsk. I modsætning til denne myte tyder de nuværende retningslinjer på, at tidlig eksponering for fødevarer kan være gavnlig. I denne forbindelse udførte The New England Journal of Medicine en undersøgelse, der viser, at eksponering for jordnødder kan reducere forekomsten af allergier blandt børn med høj risiko for at udvikle dem.
4. Det gør ingen skade at spise “bare en lille smule” af den fødevare, der udløser allergien
Falsk. Det er en alvorlig fejl ikke at lægge vægt på visse symptomer, uanset hvor svage de måtte være, efter at man har spist en bestemt fødevare. Der er en mulighed for, at den allergiske reaktion ved næste kontakt med fødevaren kan være større eller livstruende. Reaktionen kan endda udløses ved berøring eller indånding.
5. Fødevareallergi er altid alvorligt
Ikke sandt. Selvom fødevareallergier kan være farlige og livstruende, er det ikke alle reaktioner, der er anafylaktiske. I den forbindelse er guiden til diagnosticering og håndtering af fødevareallergier offentliggjort i tidsskriftet Nutrition Research at reaktionerne er meget forskellige, og at det afhænger af flere faktorer.
6. I tilfælde af mistanke om fødevareallergi bør fødevaren undgås
Dette er ikke den mest hensigtsmæssige form for terapeutisk behandling. Hvis fødevaren fjernes helt, kan det forstyrre de supplerende tests og dermed diagnosen.
En allergolog er den bedst egnede fagperson til at afgøre, om en fødevare skal fjernes fra kosten eller ej. Hvis en fødevare skal fjernes, vil allergologen også fortælle, hvordan det skal gøres.
Samtidig skal vi som forældre være forberedte på at genkende de almindelige symptomer på fødevareallergi og ikke forveksle dem med symptomer på fødevareintolerance. På den måde hjælper vi sundhedspersonalet med at stille diagnosen.
Hvordan viser en fødevareallergi sig?
De hyppigste reaktioner ved fødevareallergi er nældefeber, dvs. kløende nældefeber på huden ledsaget af hævelser. Disse forekommer i 70-80% af tilfældene inden for den første time efter indtagelse af fødevaren.
Disse hudmanifestationer ledsages af respiratoriske symptomer som rhinoconjunctivitis og bronkospasme. Der kan også være kvalme, opkastning, diarré, kolik og nedsat blodtryk.
Et andet almindeligt symptom er oralt allergisyndrom (OAS), som er kendetegnet ved kløe og en prikkende fornemmelse i mundhulen og svælget. Det kan også klø omkring munden.
Hvis du bemærker nogle symptomer, hvad skal du så gøre?
Det første, du skal gøre, er at konsultere lægen, især hvis den allergiske reaktion er aktiv. Det vil gøre det nemmere at stille diagnosen. Hvis lægen mener, at det er relevant, henvises du til en allergispecialist.
For at stoppe den akutte reaktion bruges antihistaminer og i mere alvorlige tilfælde andre lægemidler, der er angivet af en læge. I tilfælde af anafylaksi er indsprøjtning af adrenalin den foretrukne behandling.
Den fødevare, der udløser allergien, skal identificeres og undgås. Læs også omhyggeligt etiketterne på fødevarer og undersøg ingredienserne i opskrifterne i detaljer, når du spiser ude.
Hvorfor er det vigtigt at aflive myter om fødevareallergi hos børn?
Fødevareallergi er et sundhedsproblem, der skal behandles af sundhedspersonale, lige fra diagnose til behandling. Det er vigtigt ikke at forveksle dem med intolerance over for visse fødevarer, da tilgangen er en anden.
Familiens forestillinger om allergier kan forvirre og komplicere en rettidig behandling af sygdommen. Når lægen har identificeret den fødevare, der er ansvarlig for allergien, vil han/hun anvise, hvordan man fjerner den helt fra kosten.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Boyce, J. A., Assa’ad, A., Burks, A. W., Jones, S. M., Sampson, H. A., Wood, R. A., Plaut, M., Cooper, S. F., Fenton, M. J., Arshad, S. H., Bahna, S. L., Beck, L. A., Byrd-Bredbenner, C., Camargo, C. A., Jr, Eichenfield, L., Furuta, G. T., Hanifin, J. M., Jones, C., Kraft, M., Levy, B. D., … Schwaninger, J. M. (2011). Guidelines for the diagnosis and management of food allergy in the United States: summary of the NIAID-sponsored expert panel report. Nutrition research (New York, N.Y.), 31(1), 61–75. https://doi.org/10.1016/j.nutres.2011.01.001
- Carter, C.A., Frischmeyer-Guerrerio, P.A. (2018). The Genetics of Food Allergy. Curr Allergy Asthma Rep 18, 2, https://doi.org/10.1007/s11882-018-0756-z
- Du Toit, G., Roberts, G., Sayre, P. H., Bahnson, H. T., Radulovic, S., Santos, A. F., Brough, H. A., Phippard, D., Basting, M., Feeney, M., Turcanu, V., Sever, M. L., Gomez Lorenzo, M., Plaut, M., Lack, G., & LEAP Study Team (2015). Randomized trial of peanut consumption in infants at risk for peanut allergy. The New England journal of medicine, 372(9), 803–813. https://doi.org/10.1056/NEJMoa1414850
- Gupta RS, Warren CM, Smith BM, et al. (2019). Prevalence and Severity of Food Allergies Among US Adults. JAMA Netw Open;2(1):e185630. doi:10.1001/jamanetworkopen.2018.5630
