Selvpleje er vigtigt, så du kan give dit barn det bedste
For kvinder er selvpleje visdom, sundhed og velvære. Det betyder, at vi skal huske på, hvor meget, vi er værd, og hvor meget, vi fortjener, så vi kan give vores børn det bedste. Det betyder, at vi skal lære at være stærke, så vi kan skubbe vores frygt til side. Og selvpleje betyder, at vi skal omfavne håb og et velvære, der heler, vejleder og nærer.
Mange eksperter inden for børneopdragelse og moderskab minder os om, at mødre har brug for at tage sig af deres basale behov. Her snakker de ikke kun om fysiske behov, men også følelsesmæssige og psykologiske behov. Det er vigtigt, at mødre plejer sig selv i løbet af graviditeten og de første måneder efter fødslen.
Familie og venner insisterer altid på, at kommende mødre hurtigst muligt skal tage til lægen og blive scannet. Vi er besatte af at spise korrekt under graviditeten. Men vi fokuserer sjældent på, hvordan kvinder har det følelsesmæssigt, om de er stressede, osv.
Desuden kommer den mest delikate og komplekse fase for mange mødre efter fødslen af deres barn. Men selv den dag i dag fortsætter fødselsdepression med at være et tabu. Vi kalder ofte mødre, som er trætte, usoignerede, afskrækkede eller frustrerede som “dårlige mødre.”
Fødselsdepression rammer mange
Der er nødt til at ske ændringer med hensyn til disse problemer. Fødselsdepression påvirker 15% af kvinder. Dette er ikke et lille tal. Vi er nødt til at tage et skridt tilbage og gøre noget ved dette problem.
Sommetider kan en mor ikke håndtere alting selv og har brug for hjælp. Hun har brug for råd, vejledning, og mere end alt andet: en, der er i nærheden, og som kan få hende til at føle sig forstået. Hvis hun ikke har det, vil hun opfatte sig selv som en dårlig mor, og hun vil have svært ved at tænke andet.
Ved at investere tid i os selv og selvpleje opnår vi livskvalitet. Vi er nødt til at pleje os selv, som vi fortjener. Vi er nødt til at hele som kvinder. Det er de første skridt på vejen mod glæde og til at kunne give vores børn det bedste. Det samme sker med fædre.
Når vi tager os af vores mentale og følelsesmæssige velvære, garanterer vi os selv succes, når vi opdrager vores børn. Det vil garantere personlig harmoni og familieharmoni, så vi kan påtage os enhver udfordring… Hvor vi kan nyde hver dag, hver detalje…
Når jeg heler mig selv som kvinde, er jeg i stand til at identificere sårene, jeg bærer indeni
Hvad mener vi, når vi taler om at “hele os selv”? For det første skal vi huske, at der er mange af os, der står overfor mange uløste problemer hver dag. Dette kan for eksempel være vrede, skjult tristhed, traumatiske minder, udækkede behov, følelser af tomhed, osv.
- Der er ingen, der kan give autentisk styrke og kærlighed til en anden, hvis de bliver vejet ned af disse sår. Disse små, sorte huller bliver en del af vores hverdag, og det påvirker endda måden, vi opdrager vores børn på.
- Vi er nødt til at identificere disse sår; de ar, der afholder os fra at trække vejret frit.
- Når vi ved, hvordan vi identificerer vores sår, og når vi accepterer dem, er det er skridt imod en helingsproces.
- Senere hen er vi nødt til at lufte såret, græde, få afløb… Og så skal vi komme videre med hovedet oprejst.
Vær stærk, lær at tilgive, og få visdom hen ad vejen
Heling betyder, at vi forstår, at alt vi har oplevet og gennemgået kan gøre os stærkere. For at dette kan ske, skal vi lære at tilgive. Vi skal lægge fortiden bag os, lukke døren og kigge mod nye horisonter. Vores fremtid er fuld af håb, drømme og modenhed.
- Vær ikke din fortids fange. Din nutid er fuld af muligheder. Genstart dit liv med de lektier, du har lært. Dine erfaringer er dem, der giver dig din egen identitet – en unik historie, du skal overkomme.
- Du er en modstandsdygtig kvinde, der har forvandlet sin svagheder til styrker. Så luk ned for fortidens smerte og træd ind i nutiden. Alt er nyt, og du er hovedpersonen.
Jeg giver mig tid til selvpleje og elsker mig selv, så jeg kan være den bedste version af mig selv
Du må ikke glemme dig selv. Du passer din baby. Du ser ham sove. Du mader ham ofte. Du er altid opmærksom. Du forudser hans behov… Men hvad med dig? Hvad gør du for at pleje dig selv?
Lad være med at sætte dig selv i baggrunden. Giv dig tid til selvpleje. Tag dig af dit forhold til din partner. Tag ud og brug tid med dine venner. Hvis du ikke gør det, vil du hurtigt give op.
Selvpleje: En prioritet, der gør dig stærkere, gladere og mere tilfreds
Du er en mor, men du er også en kvinde, en partner, en ven, datter, søster, osv. Du er en person, der ønsker at vokse, modne dig selv og lære. Du skal holde alle disse roller og ønsker i balance, for det er kun der, hvor du kan finde din sande glæde.
Hvert øjeblik du bruger sammen med dit barn, er en gave. Men du er ikke en dårlig mor, bare fordi du dedikerer et par timer til dig selv.
Så bare gå i gang og uddel ansvarsområderne. Lad din partner, et familiemedlem eller en anden, du stoler på, tage sig af børnene, så du kan slappe af. Du vil føle dig frisk og fornyet, når du vender tilbage!
Gør noget nyt hver dag. Når man er mor, betyder det ofte, at man gentager den samme rutine dag efter dag. Forsøg et peppe det lidt op! Nogen gange er det den mindste detalje, der kan give vores dage enorm glæde! Gå en tur, læs en bog, ring til en ven, osv.
Hvad venter du på? Vær det bedste eksempel for dit barn. Vis hende den smukke, modne og modige person du er!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bowlby, J. (1986). Vínculos afectivos: formación, desarrollo y pérdida. Madrid: Morata.
- Bowlby, J. (1995). Teoría del apego. Lebovici, Weil-HalpernF.
- Garrido-Rojas, L. (2006). Apego, emoción y regulación emocional. Implicaciones para la salud. Revista latinoamericana de psicología, 38(3), 493-507. https://www.redalyc.org/pdf/805/80538304.pdf
- Marrone, M., Diamond, N., Juri, L., & Bleichmar, H. (2001). La teoría del apego: un enfoque actual. Madrid: Psimática.
- Moneta, M. (2003). El Apego. Aspectos clínicos y psicobiológicos de la díada madre-hijo. Santiago: Cuatro Vientos