Børnegigt: Alt, du skal vide om det
Mange tror, at gigt er en sygdom, der kun påvirker ældre mennesker, men det kan faktisk også påvirke børn og teenagere. I denne artikel fortæller vi dig alt om børnegigt samt symptomer og behandlinger.
Dette skal du vide om børnegigt
Der er en meget almindelig misforståelse om, at gigt er en betændelsessygdom, der kun påvirker ældre. Men denne sygdom kan manifestere sig selv i enhver alder. Hvad angår børnegigt, dukker det op før 16-årsalderen.
Der er flere typer børnegigt, der kan manifestere sig i løbet af barndommen eller ungdommen, og det kan vare hele livet. Børnegigt påvirker bindevævet. Det vil sige hovedkomponenten i bevægelsesapparatet, der består af musklerne, leddene og senerne.
For at diagnosticere børnegigt vil lægen foretage flere forskellige tests og analysere symptomerne. Der er nødvendigt at se en reumatolog. Hvis gigten opdages tidligt, kan den behandles.
Symptomer på børnegigt
Symptomerne vil afhænge af typen af gigt. Nogle former for gigt kan endda ikke spottes med det blotte øje.
Patienter med systemisk børnegigt lider af hævelser i leddene, feber og udslæt. Børnegigt i mange led påvirker mindst fem led på én gang. Gigt i få led eller kronisk gigt påvirker knæene og håndleddene.
Nogle af de typiske tegn på børnegigt er:
- Betændte, røde og varme led.
- Pludselig høj feber.
- Lammelser, stivhed, ledsmerte.
- Begrænset bevægelighed, problemer med at bruge lemmerne.
- Hududslæt.
- Bleg hud, hævede lymfeknuder.
- Smerter i lænden.
- Røde øjne, smerter i øjnene, fotofobi, synsændringer.
Hvis dit barn har mindst en af disse symptomer, bør du straks tage ham eller hende til lægen.
Lægen vil tage mange prøver for at diagnosticere gigt. Dette inkluderer blodprøver, der afslører reumatoid-faktorer, antinukleære antistoffer, komplet blodtælling, HLA-B27 mv.
Røntgenbilleder af de påvirkede led, EKG-scanninger og øjenundersøgelser kan også bruges til diagnosticere denne lidelse.
Er der en behandling eller kur mod børnegigt?
Hvis det kun er et eller to led, der er påvirket, og symptomerne er milde, vil lægen muligvis udskrive en recept på anti-inflammatorisk medicin, hvilket for eksempel kan være ibuprofen, hvilket måske kan være nok til at reducere symptomerne. Kortikosteroider kan udskrives til patienter med mere alvorlige smerter.
Når mere end tre eller fire led er påvirket, lider patienterne af feber, hævede lymfekirtler eller udslæt. I disse tilfælde kan lægen udskrive en anden form for medicin, der reducerer symptomerne, som f.eks. Enbrel og Remicade.
Det anbefales, at patienter dyrker mild til moderat motion i stedet for at hvile sig, da hvile kan gøre leddene endnu mere følelsesløse. Af denne grund skal forældre opfordre deres børn med gigt til at cykle, gå, svømme eller dyrke en anden form for sport.
Fysioterapi kan hjælpe med at reducere smerte og udvide bevægelsesområdet for visse led. Et koldt omslag kan også kommes på det påvirkede område for at reducere inflammationen.
Børn med børnegigt skal have hjælp af deres forældre, venner, familie samt psykologhjælp, hvis situationen gør dem deprimeret eller gør dem irritable. Mange børn vil ikke forlade deres hjem eller lege med deres venner på grund af smerten, da denne lidelse gør dem pinligt berørte.
Konklusion
Børn, der får stillet diagnose i en tidlige fase af sygdommen, kan muligvis være i stand til at fortsætte med deres normale liv, så længe de følger behandlingen. I de fleste af disse tilfælde går gigten i stå og forårsager meget lidt ledskade.
Sygdommens alvorlighed afhænger af antallet af påvirkede led og deres tilstand. Det er værd at bemærke, at børn, der er diagnosticeret med denne tilstand, er mere tilbøjelige til at lide af kronisk smerte eller reumatoid-gigt som voksne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Urbaneja Rodríguez, E., & Solís Sánchez, P. (2017). Artritis idiopática juvenil. Pediatria Integral. https://doi.org/10.1016/S0304-5412(13)70539-0