Børneleukæmi: Der er håb med genterapi

Børneleukæmi påvirker primært børn under 5 år. Hvilket håb er der for de børn, der ikke reagerer på konventionel behandling?

Skrevet og kontrolleret af biolog Olga Carbajo.

Sidste ændring: 21 december, 2022

De nyeste behandlinger mod de mest almindelige former for kræft blandt børn har ikke bare formået at forhindre sygdommen i at sprede sig, men de har også været i stand til at helbrede det. Genterapi giver dem, der lider af B-celle børneleukæmi, en ny chance i livet.

For at forstå leukæmi skal vi først forstå cellerne, der påvirkes, og hvordan det udvikles. Det hele starter i knoglemarven, hvilket er et svampet væv, der har en hvid farve. Den er placeret inde i de store knogler såsom lårbenet, hoften og brystbenet.

Knoglemarven indeholder et reduceret antal stamceller, der skaber de celler, vi finder i blod. Disse inkluderer lymfocytter og myeloid-stamceller (røde blodceller og nogle hvide blodceller). Hvordan er det så, at B-cellekræft starter?

Hvad er børneleukæmi?

Enhver form for kræft begynder, når kroppen begynder at producere celler og ved en ukontrolleret hastighed. Disse abnorme celler er unikke, da de ikke dør. Da kroppen består af celler, kan kræft opstå i ethvert organ.

Typer af børneleukæmi

The American Cancer Society inddeler børneleukæmi i flere forskellige undertyper i henhold til forskellige karakteristikker. Disse er: Akut eller hurtigt voksende, kronisk eller langsomt voksende, med myeloid-celler eller lymfoid-celler.

• Akut lymfatisk leukæmi (ALL): Dette er den mest almindelige form for børneleukæmi, der involverer dannelsen af hvide blodceller. Den kendes som B-celleleukæmi.
• Akut myeloid leukæmi (AML): Denne kræfttype har oprindelse i myeloid-cellerne.
• Kronisk lymfatisk leukæmi (KLL): Denne type er sjælden hos børn. Den påvirker de hvide blodceller i knoglemarven.
• Kronisk myeloid leukæmi (KML): Denne variation har oprindelse i hæmatopoietiske stamceller, som producerer røde blodceller, der invaderer blodbanen. Denne type er ualmindelig hos børn.

Der er håb med genterapi

For nyligt behandlede en klinik i Barcelona, Spanien, flere børn med B-celle ALL, som ikke reagerede på konventionel behandling. De anvendte ny genterapi, som stadig er i sin eksperimentelle fase hos mennesker. 

Denne behandling blev godkendt i 2012, og den distribueres af det farmaceutiske firma, Novartis. Men hvad består genterapi af?

Genterapi

Genterapi er en behandling, der tilpasses hver patient. Det består af at introducere specifikke gener ind i patientens celler for at bekæmpe sygdommen. På denne måde undgår de mulig transplantatafstødning og øger effektiviteten af behandlingen ved at designe specifikke målceller til at angribe kræften.

Design af behandlingen af børneleukæmi

Processen består af flere trin og varer 22 dage.

• Først og fremmest udtrækker lægerne blodceller fra patienten og isolerer T-lymfocytter. 
• Dernæst manipulerer de disse celler genetisk i et laboratorium. De giver dem en DNA-sekvens for at producere et protein, der hedder CAR.
• CAR-proteinet er ansvarligt for at genkende et andet protein, der er placeret på overfladen af kræftcellen, Ia CD19. 
• Patientens T-lymfocytter (TL), der har undergået genetisk modificering, fortsætter med at vokse i laboratoriet, indtil der er milliarder af dem.
• I den sidste fase gives de modificerede T-lymfocytter til patienten i form af et intravenøst kateter. 

Hvordan fungerer T-CAR/CD19-binomial?

Forestil dig cellerne som en kugle, hvis overflade blomstrer med pindelignende strukturer. Hver af disse strukturer har sine egne morfologiske karakteristikker. Disse pinde er ansvarlige for forholdet mellem cellerne og deres omgivelser og med andre celler.

I tilfælde af børneleukæmi har personens modificerede TL en meget konkret pindestruktur på overfladen. CAR genkender specifikt en anden pindestruktur på overfladen af LB: CD10. Nu hvor lymfocytterne har genkendt B-kræftcellen, kan den forsætte med elimineringen.

Men Dr. Francis Collins, der er direktør for National Institutes of Health, udtalte, at der er mange problemer, der skal tages højde for, før man erklærer dette en succes.

Succes og fiasko med immunterapi i børneleukæmi

I de resultater, der blev observeret over tre måneder af behandlingen, præsenterede 80% af patienterne en klar remission fra sygdommen. Disse er alle patienter, hvis kræft ikke reagerede favorabelt på konventionel kemoterapi. Disse oplysninger stammer fra National Cancer Institute.

Men vi er nødt til at være forsigtige, hvad angår succesen af immunterapi. Dette skyldes de bivirkninger, der er blevet observeret, som eksperter ikke kan ignorere. Dr. Collins præsenterede en rapport angående dette problem, hvor han fremhævede de følgende punkter:

• CD19-proteinet er til stede i B-lymfocytter, så LT-CDR skelner ikke mellem kræftceller og sunde celler. Således skal patienter undergå behandling mod immunundertrykkelse.
• Fremkomsten af cytokinfrigørelsessyndrom, som opstår gennem anvendelsen af medicinen.
• Tilstedeværelsen af neurologiske bivirkninger såsom forvirring og krampetrækninger. Disse bivirkninger ser ud til at forsvinde uden behov for behandling.

Denne innovative behandling præsenterer selvfølgelig nyt håb for familier, hvis børn lider af kræft. Forskere er stadig i gang med at forbedre behandlingen, og den er stadig i en eksperimentel fase.

Men resultaterne har virkelig også været positive, når det kommer til immunterapi mod andre kræfttyper såsom HPV og lymfekræft.