Hvad skal forældre vide om coronavirus?

Den nye coronavirus har sat hele verden i alarmberedskab. I denne artikel fortæller vi mere om, hvad forældre skal vide om COVID-19.
Hvad skal forældre vide om coronavirus?
María José Roldán

Skrevet og kontrolleret af pædagogisk psykolog María José Roldán.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Stort set hele verden er i alarmberedskab på grund af coronavirus. På trods at dette er det ikke alle informationer, der er pålidelige. Men hvad skal forældre vide om coronavirus? Vi fortæller mere om det i denne artikel.

Hvad skal forældre vide om coronavirus?

Coronavira er en familie af vira med en ukendt oprindelse, og der findes forskellige typer af coronavirus. De forskellige stammer af coronavirus kan producere alt lige fra infektion uden symptomer eller en simpel hoste til komplikationer såsom lungebetændelse eller død på grund af åndedrætssvigt.

Det var i december 2019, at specialister opdagede en ny type af coronavirus – COVID-19 – i den kinesiske by, Wuhan. Siden da har virussens evne til nemt at sprede sig fra det ene individ til det andet forårsaget mange tilfælde, og tallet stiger dag for dag.

Overførslen af virussen opstår via små dråber, der udskilles, når en smittet person hoster eller nyser. Dråberne kan lande direkte på en anden person eller forblive på overflader og genstande.

En prøve på coronavirus

Er coronavirus alvorligt?

Et af de største spørgsmål, som folk har om coronavirus, omhandler, hvor alvorlig virussen er. Det er sandt, at denne virus nemt kan spredes fra person til person, og at der er et stort antal af smittede. Dødeligheden er dog fortsat lav, men tallet varierer hele tiden. Ligeledes skal det understreges, at dødeligheden er endnu lavere blandt børn. 

Den højeste dødelighed er blandt de ældre, folk med kroniske sygdomme eller personer med et svækket immunforsvar.

Hvad er symptomerne på coronavirus?

En coronavirus-infektion producerer generelt symptomer, der minder om den almindelige influenza. Symptomerne kan være:

En person kan være smittet med coronavirus uden overhovedet at vise symptomer eller opleve alvorlige komplikationer. De mest alvorlige komplikationer kan variere fra lungebetændelse til åndedrætssvigt.

Hvad skal forældre vide om coronavirus: Behandling og forebyggelse

Andre almindelige spørgsmål om coronavirus omhandler behandling og forebyggelse. På nuværende tidspunkt findes der ingen kur eller vaccine mod coronavirus. Sundhedsvæsenet fokuserer i stedet på at behandle symptomer, holde feberen og smerten under kontrol og forsøge at bevare patientens helbred.

Det er vigtigt at være opmærksom på forekomsten af mulige komplikationer. Dette er især vigtigt, når det gælder de personer, der er i risikogruppen.

Coronavirussen har spredt sig til hele verden

Derfor er det så vigtigt, at vi undgår spredningen af coronavirus. Den allerbedste forebyggelsesmetode er ordentlig håndhygiejne. Det er vigtigt, at man vasker hænder med jævne mellemrum, især hvis man muligvis har været i kontakt med en smittet person.

Ydermere er det vigtigt at at undgå kontakt med personer, der allerede er smittet med COVID-19. Hvis denne kontakt ikke kan undgås, skal man dække sine øjne, mund og næse til.

Hvad med børn og coronavirus?

Hvad skal forældre vide om coronavirus? De skal først og fremmest vide, at børn også kan blive smittet med coronavirus. Indtil videre ser det dog ud til, at infektionen er meget mildere hos børn. Sundhedsvæsenet rundt omkring i verden har noteret færre komplikationer blandt den yngre befolkning. I mange tilfælde er det ikke meget mere end en hoste.

American Academy of Pediatrics sigter dog alligevel efter at udarbejde en protokol, så forældre ved, hvordan de skal reagere og håndtere coronavirus hos børn.

Det er selvfølgelig vigtigst at være meget opmærksom. Hvis man mistænker, at et barn er smittet med coronavirus, skal barnet straks i isolation, så barnet ikke smitter andre. Hvis barnet har alvorlige symptomer, er det vigtigt, at sundhedsvæsenet kontaktes hurtigst muligt.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.