Tilstoppet Næse: Sådan Håndterer Du Det

I denne artikel kigger vi på, hvordan en tilstoppet næse påvirker børn, og hvordan man håndterer det.
Tilstoppet Næse: Sådan Håndterer Du Det

Sidste ændring: 29 august, 2018

En tilstoppet næse er et almindeligt problem i løbet af barndommen. Børn har et lavere forsvar mod almindelige forkølelser, en tilstoppet næse og influenza.

En tilstoppet næse hos børn er ofte et symptom på en af disse almindelige virale infektioner. Men hvis symptomerne fortsætter, kan det muligvis være tegn på en allergi.

Når vi udvikler forkølelseslignende symptomer grundet en viral infektion, kan næsepassagerne svulme op og føles blokeret. Dette symptom giver som regel plads til klart, løbende slim, som gradvist bliver tykkere.

Hvis infektionen er stærk, kan slimen blive gullig eller selv grøn i farven. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på en alvorlig sygdom. Hvis dit barns næseslim er meget tykt, er det dog på tide at se en læge. 

Hvad er tegnene på en tilstoppet næse hos børn?

En tilstoppet næse hos børn er ekstremt almindeligt. Især hos småbørn, som endnu ikke er i stand til at pudse deres egen næse. 

Selvom det generelt ikke er alvorligt, er det værd at lægge mærke til dette symptom, hvis det fortsætter i flere dage. Mulige årsager til en tilstoppet næse hos børn inkluderer:

1. Dårlig næsehygiejne

Dårlig næsehygiejne kan være årsagen til en blokeret næse hos børn. Småbørn har det med kun at trække vejret gennem deres næser. Dette betyder, at det er essentielt at rense næsen ordentligt for at slippe af med urenheder. 

En daglig rensning med en speciel næsespray vil hjælpe med at reducere risikoen for smittende sygdomme såsom forkølelser og allergisk rhinitis (høfeber). Det begrænser også udsættelsen for mere alvorlige infektioner.

barn pudser næse

2. Viral infektion

Forkølelser er almindelige hos småbørn. Selvom de ikke er farlige, kan de forårsage en tilstoppet næse, som kan være yderst ubehagelig. 

3. Misdannelse

Der er nogle ting, som kan forårsage en blokade i næsehulen. Dette kan være ensidigt (kun i det ene næsebor) eller bilateral (en blokade i begge sider).

Småbørn har et lavere forsvar mod almindelige forkølelser og influenza

Hvad er symptomerne på en tilstoppet næse hos børn?

Når symptomerne fortsætter, såsom en tilstoppet næse, kan det være grund til bekymring. En tilstoppet næse er grunden til mange lægebesøg.

Formen af barnets strubehoved gør det især sårbart overfor åndedrætsbesvær. Det er vigtigt at være opmærksom på dette. De følgende symptomer kan pege på en blokade i næsen og kan måske kræve lægehjælp:

Praktiske råd til at håndtere en tilstoppet næse

Vi ser nu på nogle af de måder, som forældre kan forhindre eller håndtere en blokeret næse på:

Hold deres miljø fugtigt

Tør luft kan forværre en blokeret næse hos børn. Den letteste måde at bevare et fugtigt miljø på, er ved at bruge en fordamper eller luftfugter. Begge apparater er designet til at skabe fugt i luften.

Fordampere udgiver varm damp, hvor luftfugtere producerer kold damp.

Brug saltopløsning til at rense deres næse

Saltopløsning er en fremragende måde at behandle en tilstoppet næse og fjerne snot på en naturlig måde. Det kan fås i form af sprays, dråber, forstøvere eller kapsler.

baby får pudset næse

Undgå dehydrering

God hydrering stopper overproduktionen af slim og gør det nemmere at slippe af med. Giv dit barn rigeligt med vand. Du kan også supplere det med juice, mælk eller bouillon i løbet af dagen, for at sørge for at de er ordenligt hydreret.

Lad barnets hoved være en smule hævet, når de sover

Sørg for at dit barn sover i en stilling, hvor deres hoved er højere end resten af deres krop. Dette hjælper dem med at trække vejret lettere i løbet af natten – selv med en tilstoppet næse. 

Med babyer og tumlinger kan du forsøge at placere et lille, foldet håndklæde under deres hoved. Nogle vugger kan også vippes, så barnet kan sove i en passende vinkel. Husk på, at en tilstoppet næse kan forværres, når vi ligger ned, og det kan blive vanskeligere at trække vejret.

En tilstoppet næse er generelt harmløs og midlertidig. Men i nogle tilfælde kan en tilstoppet næse hos børn føre til hørevanskeligheder. 

Disse er forbundet med taleforsinkelser. Følg rådene ovenfor for at håndtere forkølelser og tilstoppelser på en effektiv måde og undgå fremtidige komplikationer.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.