Agazzi-søstrenes pædagogiske metode
Rosa Agazzi (1866) og Carolina Agazzi (1870) var to italienske søstre og pædagoger, som blev født i Volengo i Verona-provinsen. Agazzi-søstrenes pædagogiske metode var for børn i alderen 0-6 år og var hovedsageligt baseret på respekt for børns frihed, spontanitet og autonomi.
Teoretisk grundlag for Agazzi-søstrenes pædagogiske metode
Agazzi-søstrenes metode er en del af New School-bevægelsen fra slutningen af det 19. århundrede, hvis hovedformål var at forny de traditionelle undervisningsmetoder. Dette indebar, at man skulle fokusere på barnet samt dets behov og interesser.
Den nye skolebevægelse betragtede aktiv undervisning og permanent inddragelse af barnet som en forudsætning for dets omfattende psykomotoriske, kognitive, sociale, psykologiske og følelsesmæssige udvikling. Dette udmøntede sig i undervisning baseret på leg og kontakt med deres naturlige og sociale miljø.
Den nye skolebevægelse gik ind for en undervisning baseret på frihed, der gør barnet til stjernen i undervisningsprocessen og fremmer barnets kreativitet, deltagelse, engagement og samarbejde.
Agazzi-søstrenes pædagogiske metode: At føle sig hjemme
Det vigtigste kendetegn ved Agazzi-søstrenes pædagogiske metode er behovet for at give børnene et miljø og en følelsesmæssig støtte, der er præget af kærlighed, hengivenhed og nærhed. Deres metode består i at gøre undervisningsmiljøerne så ens som muligt med familiemiljøerne.
Agazzi-søstrene troede på, at skolens rum skulle indrettes som hjem. Desuden foreslog de, at børnene udfører husholdningsaktiviteter i skolen. F.eks. at gøre rent, tørre bordet af eller passe et dyr eller en plante.
Søstrene mente også, at disse typer daglige aktiviteter, der ligner dem, de udfører i hjemmet, hjælper børnene til at opdage orden. Med andre ord, de korrekte måder at udføre daglige rutiner på og placeringen af genstande og redskaber.
Husholdningsgenstande og materialer som pædagogiske ressourcer
Søstrene arbejdede hovedsageligt med børn fra familier med knappe ressourcer. Derfor satte de materialer og genstande, som de kendte til i deres daglige omgivelser, inden for deres rækkevidde. I modsætning til Frøbels “gaver”, som var designet til dette formål, brugte Agazzi-søstrene materialer som f.eks. brugt tøj, nips og beholdere.
De mente, at brugen af disse almindelige og virkelige materialer og genstande og udførelsen af daglige opgaver, der lignede dem i deres familiemiljø, havde et reelt pædagogisk potentiale. De mente også, at børn lærer ved at at bruge intuition i kontakt med livet og altid inden for rammerne af et velkendt og behageligt miljø.
De fandt ud af, at børn gradvist udvikler deres kognition gennem læringsaktiviteter med disse materialer samt gennem intuition og sanseaktivitet.
I denne forstand gør de det som følge af at manipulere genstande, foretage sammenligninger for at fastslå ligheder og forskelle og klassifikationer i henhold til farver, former og størrelser. De får også viden om genstandenes anvendelse og nytteværdi.
Leg for at lære
Læring var det centrale punkt i læringsaktiviteterne i Agazzi-søstrenes pædagogiske metode. De betragtede leg som en måde at bringe børnene tættere på et behageligt og affektivt miljø, der ligner deres familiemiljø.
Gennem leg planlagde disse søstre aktiviteter med dans, rytme og sang som en form for kropssprog. De arrangerede også aktiviteter, hvor spontan tegning udløste udviklingen af intellektuelle aspekter i forbindelse med former, afstande, størrelser og rum.
Et andet vigtigt aspekt af denne pædagogiske metode var at bearbejde jorden. Landbrugsaktiviteter og plantepleje var også vigtige. De pædagogiske opgaver var centreret og udviklet omkring de fire naturelementer: Jord, vand, sol og luft.
Agazzi-søstrenes “kodeord”
I deres pædagogiske metode blev børnenes personlige genstande markeret med billeder eller symboler som “kodeord”. På grund af deres alder kan børn ikke læse navne eller tal. Men kodeordene giver dem mulighed for at identificere og organisere deres personlige ting.
Desuden fremmer disse kodeord sprogundervisningen. Det skyldes, at de hjælper de andre sproglige aktiviteter sammen med kontakten med deres omgivelser, genstande og mennesker.
De pædagogiske principper i Agazzi-søstrenes metode
Sammenfattende kan man sige, at de principper, som Nila Liliana Muñoz Muñoz (2011) systematiserer, er meget klare og præcise og definerer Agazzi-søstrenes pædagogiske metode. De er følgende:
- Selvaktivitet.
- Frivillighed.
- Kontakt med miljøet (familie, socialt og skole).
- Leg og orden.
- Viden gennem observation.
- Afslutningsvis værdien af glæde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García Naranjo, O. (2012). La dimensión estética en los niños de 3 a 6 años utilizando como recurso material de reciclaje. Estrategias pedagógicas dirigidas a docentes del jardín infantil nueces y pistachos (Doctoral dissertation, Universidad de la Sabana). https://intellectum.unisabana.edu.co/handle/10818/2098
- Iturri Urtasun, C. (2013). Acercamiento a la educación holística desde una perspectiva actual. https://academica-e.unavarra.es/bitstream/handle/2454/8451/TFG-%20ITURRI%20URTASUN%2c%20CRISTINA.pdf?sequence=1&isAllowed=y
- Muñoz Muñoz , N. L. (2011). Importancia del Rincón de Dramatización para Niños/As de 4 a 5 Años del Jardín Lucinda Toledo de la Ciudad de Quito. (Tesis de Grado). Quito, Ecuador: Universidad Tecnológica Equinoccial. Recuperado de http://repositorio.ute.edu.ec/bitstream/123456789/9977/1/43799_1.pdf
- Mora Allan, E. E., y Cárdenas Tello, R. Y. (2018). El método de las hermanas Agazzi y su influencia en el área cognitiva de los niños y niñas de 4 años del nivel inicial II de la escuela de educación inicial Dr. Alfredo Pareja Diezcanseco período 2018-2019 (Bachelor’s thesis, Guayaquil: ULVR, 2018.). Recuperado de http://repositorio.ulvr.edu.ec/bitstream/44000/2421/1/T-ULVR-2212.pdf