Hvordan man kan skabe et godt bånd mellem søskende i forskellige aldre
Hvis du har søskende, er båndet mellem jer sikkert specielt. Søskende påvirker gensidigt dannelsen af hinandens identitet. I dette forhold er alting specielt. De kan skændes brutalt og efter et stykke tid være ved at dø af grin. Til gengæld eksploderer de af raseri, når nogen sårer, håner eller kritiserer en søskende. Det gælder også søskende i forskellige aldre.
Partnere, rivaler, bedste venner, allierede eller medskyldige… søskende er alt dette og mere til. Der er ingen tvivl om, at søskendeforhold er unikke. Sandheden er dog, at det at have en søskende med en lille aldersforskel ikke er det samme som at have en, der er betydeligt ældre eller yngre.
Denne artikel er til dig, der ønsker at fremme et godt bånd mellem dine børn, der er flere år fra hinanden i alder.
Hvad er den ideelle aldersforskel mellem børn?
Hvor langt bør søskende være fra hinanden for at have et godt forhold? Er to eller tre år bedst? Eller er det bedre, at de er længere fra hinanden? Normalt stiller par sig selv disse spørgsmål, når de planlægger deres familie.
Men sandheden er, at der ikke findes et enkelt svar, da hver løsning har sine egne fordele og ulemper med hensyn til både forældreskab og søskendebånd.
Når børnene f.eks. er et par år fra hinanden, har de en tendens til at danne et bånd baseret på kammeratskab, efterhånden som de vokser op sammen.
Men når man har to eller flere små børn, bliver de vanskelige opgaver i den tidlige fase af forældreskabet flere og flere. Derfor bliver træthed, økonomiske udgifter og de små børns konstante afhængighed hovedpersoner i parrets liv.
Men det er også sandt, at der er mennesker, der opfatter dette som en fordel, fordi de forstår, at de ikke længere behøver at gøre den indsats, der er forbundet med at være forældre til små børn senere hen. Med andre ord får de det hurtigere overstået.
Søskende med en større aldersforskel: Aspekter, der skal tages i betragtning
Når børnene er otte, ni, ti eller flere år fra hinanden, ændrer situationen sig. Familiedynamikken er meget anderledes, når et spædbarn og en teenager bor sammen under samme tag. I disse tilfælde eksisterer meget forskellige verdener side om side.
For at skabe et godt bånd mellem dem er det vigtigt at tage hensyn til hver enkelt barns behov. Logisk set har det yngste barn brug for, at de voksne er tættere på, da der er mange ting, som de endnu ikke kan gøre på egen hånd.
Men selv om den ældre søskende allerede har opnået en vis uafhængighed, har de stadig brug for kvalitetstid med sine forældre.
Forholdet mellem søskende i forskellige aldre
Rivalitet og følelser af jalousi kan forekomme i ethvert bånd mellem søskende, uanset deres alder. Problemet ligger ikke i det faktum, at den ene får mere opmærksomhed end den anden. For behovene er ikke sammenfaldende mellem et lille barn og et teenagebarn eller voksent barn.
Problemet opstår snarere, når omsorgen for den ene medfører, at den anden bliver forsømt.
Denne konfliktfyldte situation udjævnes, når forældrene er i stand til at give hver enkelt det, de har brug for. Måske har det ældre barn kun brug for en ugentlig eftermiddag alene med sine forældre. Det yngre barn har måske brug for meget mere end det.
Måske har barnet brug for mere kram end samtale, mens det ældre barn har brug for mere dialog end fysisk kontakt. Eller måske ikke. Det er et spørgsmål om at lytte og forsøge at opfylde begge deres krav.
Et andet punkt, der fremmer sunde bånd mellem søskende i forskellige aldre, har at gøre med at tillade ægte interaktion mellem dem uden forældrenes indblanding.
Du behøver altså ikke at være vidne til alle deres møder eller deltage i alle deres lege, gåture eller samtaler. Lad dem udleve deres søskendeforhold frit og uafhængigt, for det er sådan, søskendeforholdet vil blive styrket.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bank, S, P., Kahn, M, D. (2003). The Sibling Bond (Basic Behavioral Science). Basic Books; Anniversary edición (3 Abril 2003).
- Shuguli manguia, C, Y. (2013). Estabilidad emocional. Guía de orientación sobre la preparación del niño para la llegada de un nuevo hermano dirigida a padres de familia. (Bachelor’s thesis). http://www.dspace.cordillera.edu.ec:8080/xmlui/handle/123456789/1304