Diæt ved intestinal malabsorption hos børn
Der er flere årsager til intestinal malabsorption hos børn. Et af hovedsymptomerne er kronisk diarré, og i mere alvorlige tilfælde kan det nå forskellige grader af underernæring.
Da lidelsen er relateret til fordøjelses- og absorptionsprocessen, er ernæring nøglen til støtte og behandling af sygdommen. Læs videre for at finde ud af, hvad den mest hensigtsmæssige kost til babyer med denne lidelse er.
Hvad er intestinal malabsorption hos børn, og hvordan skelner man mellem det?
Intestinal malabsorption er fordøjelsessystemets manglende evne til at absorbere forskellige næringsstoffer som sukker, fedt, proteiner eller vitaminer fra maden. Under denne lidelse er der et fravær af enzymer, der hjælper med at omdanne næringsstoffer til absorption eller problemer i transportsystemet, især i tyndtarmen.
Der er flere sygdomme, der kan forårsage det. Vi kan blandt andet finde laktosemalabsorption, allergi over for komælksprotein eller malabsorption af fedt, vitamin B12, jern, calcium og glutenintolerance.
Symptomer
Symptomer på intestinal malabsorption hos børn omfatter følgende:
- Diarré. Afføringen er løs, konstant og har en stærk lugt. Uabsorberede næringsstoffer øger den osmotiske belastning i tarmen og tiltrækker vand og elektrolytter for at fortynde dem. Det er også typisk med udspilet mave og luft i maven.
- Infektioner, svækket hud og knoglebrud. Dette sker især, hvis diarréen varer lang tid. I disse tilfælde er kroppens forsvar påvirket.
- Irritabilitet, svaghed, døsighed og apati.
- Vægttab, anæmi og osteoporose blandt andre symptomer på underernæring. Det hele afhænger af, hvilken type næringsstof, der ikke bliver absorberet.
Ernæringsbehandling
Uanset årsagen er ernæringsbehandling afgørende fra begyndelsen for at undgå underernæring. Mens lægen finder ud af, hvad malabsorptionen skyldes, skal patienten evalueres, og der skal udarbejdes en ernæringshandlingsplan.
De vigtigste mål er at reducere diarré, hjælpe med at kontrollere næringsstofunderskud og forbedre ernæringsstatus. Ernæringsvurderingen omfatter måling af vægt, højde og kropsmasseindeks samt vurdering af panniculus adiposus og muskelmasse.
Læger vil også observere farven på huden og slimhinderne, og om håret er tyndt og skørt. Med denne og andre tests overvejes underernæring på grund af næringsstofmangel.
Den ideelle kost til intestinal malabsorption hos børn
Det er meget vigtigt at undgå kalorielette eller ubalancerede diæter, da de kan favorisere en ond cirkel mellem diarré og underernæring. Dette er beskrevet i tidsskriftet Pediatria Integral. Derfor bør følgende anbefalinger følges.
Under 6 måneder
Amning bør ikke afbrydes hos børn under 6 måneder. I tilfælde af blandet amning bør modermælkserstatningen erstattes gradvist, indtil udelukkende amning er opnået.
Over 6 måneder
Efter 6 måneder bør børn ikke introduceres til nye fødevarer, og kosten bør være ekskluderende. Man kan f.eks. skifte fra laktosefri modermælkserstatning til proteinhydrolysater og derefter til aminosyrebaserede modermælkserstatninger.
For børn, der får modermælkserstatning, bør den tilpasses til diagnosen. Hvis der f.eks. er tale om allergi over for komælksprotein, vil hydrolyserede modermælkserstatninger, hvor næringsstofferne er forfordøjet for at lette optagelsen, være hensigtsmæssige.
Hvis barnet har en god tolerance over for supplerende fødevarer, kan man bibeholde dem i kosten. Til dette formål vælges de mest astringerende fødevarer, såsom ris.
På den anden side er de mest velegnede frugter æblemos eller sød kartoffelpuré, mens emballeret frugtsaft med et højt sukkerindhold bør begrænses. Derudover har en undersøgelse fastslået effekten af brugen af probiotika i behandlingen af laktosemalabsorption.
Mere alvorlige tilfælde af intestinal malabsorption hos børn
I tilfælde af alvorlig diarré og nedsat ernæringstilstand kan barnet have brug for enteral ernæring. Det sker gennem en lille slange, der føres direkte ind i mavesækken eller en del af tyndtarmen.
På den måde vil næringsstofferne blive leveret uafbrudt gennem en mekanisk proces. I andre tilfælde er det nødvendigt at tilføre næringsstoffer direkte til tarmen, og der anvendes specielle formler, som forbindes direkte til venen.
Andre vigtige anbefalinger
Andre vigtige anbefalinger i tilfælde af malabsorption i tarmen er følgende:
- For børn i førskole- og skolealderen foreslås mindre, men hyppigere indtag.
- Undgå fødevarer og krydderier, der irriterer tarmslimhinden. For eksempel krydret mad, kaffe, chokolade, snacks med for meget farve og dem, der giver luft i maven, såsom kål og bælgfrugter.
- Tilbered kogt eller dampet mad. Andre madlavningsteknikker kan tilføjes senere.
- Undgå sukkerholdige produkter som f.eks. sodavand, industrialiseret juice, slik og andre søde sager.
- Følg en progressiv diæt. Den bør udvides lidt efter lidt, indtil man har opnået en varieret kost. Du bør vente 2 eller 3 dage med at prøve en ny fødevare. Afhængigt af tolerance og hvordan tarmen tilpasser sig, kan andre fødevarer introduceres.
Behandlingen bør styres af lægen
Vi har nævnt en række generelle anbefalinger, som du kan anvende. Du må dog ikke glemme, at behandlingen af intestinal malabsorption bør ordineres af en læge, mens ernæringsdelen bør styres af en ernæringsekspert.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Castro, María, Arias, Idabelis, Barboza, Fabiola, Duque, Darfel Lorena, & Villalobos, D«aniel. (2016). Usos clínicos de los probióticos: malabsorción de lactosa, cólico del lactante, enfermedad inflamatoria intestinal, enterocolitis necrotizante, Helycobacter pylori. Archivos Venezolanos de Puericultura y Pediatría, 79(1), 022-028. Recuperado en 13 de febrero de 2023, de http://ve.scielo.org/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0004-06492016000100006&lng=es&tlng=es.
- Feferbaum, R, Miuki Abe Jacob, C, Zamberlan P, Fuchs Tarlovky V. (2010). Fórmulas elementales y semi-elementales en pediatría. Revista Mexicana de Pediatría, 77, 4, 164-171.
- Guarino A, De Marco G. Persistent diarrea. En:Walker WA, Goulet O, Kleinman RE, Sherman PM, Shneider BL, Sanderson IR, eds. Pediatric Gastrointestinal Disease. 4th ed. Hamilton: BC Decker; 2004. p. 180-93
- Sociedad Española de Pediatría Extrahospitalaria y Atención Primaria. (2011). Programa de Formación Continuada en Pediatría Extrahospitalaria. Pediatría Integral. Volumen XV, 2, Curso V. Disponible en: https://www.pediatriaintegral.es/wp-content/uploads/2012/03/Pediatria-Integral-XV-2.pdf