Stress og tandskæren hos børn

Forholdet mellem stress og tandskæren hos børn er tydeligt. Vi fortæller dig, hvorfor det sker, og hvordan du hjælper børn, der skærer tænder.
Stress og tandskæren hos børn

Sidste ændring: 04 august, 2021

Stress og tandskæren hos børn har en forbindelse, der i dag er ubestridelig. Selvom stresstilstande ikke er de eneste årsager til denne lidelse, siger flere og flere specialister inden for området, at barndommens overanstrengelser har konsekvenser for mundhygiejne.

Stress er ikke kun et problem for voksne. Desuden udtrykkes det ikke udelukkende i den fysiske sfære. Der er specialister, der selv mener, at tandskæren bør klassificeres som et psykologisk problem, når det er tilfældet.

Som vi har sagt, er stress ikke den eneste årsag til tandskæren hos børn, men vi kan heller ikke undervurdere det. Derfor vil vi i det følgende afsnit se, hvad situationen indebærer, hvordan du kan opdage det, og hvad du skal gøre, hvis dit barn skærer tænder på grund af angst og nervøsitet.

Stress er ikke den eneste årsag til tandskæren hos børn

En kvindelig tandlæge, der behandler en ung dreng

At definere tandskæren hos børn som stadier af stress og angst ville være utilstrækkeligt. Det er, fordi vi ved, at årsagerne til denne lidelse varierer, og der er tre hovedtyper:

  • Oral: Tandskærens oprindelse er til stede i tænderne selv. Dette har været den klassiske etiopatogenese, som tandlæger altid har peget på. Når et barn lider af forkert bid, eller hvis deres tandsæt ikke er i den position, de skal være i, er det mere sandsynligt, at de skærer tænderne om natten. En specifik tilgang er ikke altid nødvendig for denne årsag.
  • Søvnafhængig: Tandskæren er et søvnfænomen. Børn skærer tændernes overflader mod hinanden, mens de sover, så det er logisk at tro, at en ændring af deres natrytme kan være årsagen til problemet.
  • Psykologisk: Her finder vi stress. Et barn, der udsættes for krav, der ikke er i overensstemmelse med deres alder, eller som gennemgår perioder med eksistentiel krise (flytning, skilsmisse hos deres forældre, skoleskift) er i stand til at udvikle tandskæren eller øge tandskæren, som de allerede havde før. Handlingen synes at være en form for reaktion på spændinger – endnu et fysisk symptom oven på andre mere klassiske symptomer på stress, såsom hjertebanken eller åndenød.

Forskning i forholdet mellem stress og tandskæren hos børn

Forbindelsen mellem stress og tandskæren hos børn er ikke ny inden for videnskabelig forskning. Undersøgelser har længe vist, at angst og nervøsitet spiller en overvejende rolle i lidelsen.

Vi har allerede gjort det klart, at dette ikke er den eneste årsag, men det kan ikke overses. Især hvis barnet er i en situation, der berettiger muligheden for at blive stresset.

Allerede i 1920’erne bemærkede eksperter, at tandskæren kunne være en neurotisk vane, det vil sige, at en gentagen måde at handle på stammer fra en neurose. Derfor blev situationen klassificeret inden for psykologi.

For mental sundhedsvidenskab er det ingen nyhed, at munden er en måde at aflade følelser på. Voksnes og børns bekymringer finder i dette fysiske rum en måde at udtrykke sig på.

Det er så meget, at mere forskning i samme emne fastslog, at der er et direkte og proportionelt forhold mellem graden af tandskæren og intensiteten af stress. Børn, der er mere stressede og har en travl livsstil, skærer tænder mere end andre.

Hvad betyder alt dette? At vi ikke kan se på et barn med tandskæren som en person med en oral sygdom, der ikke har noget at gøre med andre områder af deres liv. Børn er hele mennesker, der skal vurderes ud fra deres biologiske, sociale og psykologiske virkeligheder.

Hvordan ved jeg, om mit barn skærer tænder?

De tydelige tegn på tandskæren hos børn, uanset om det er forårsaget af stress eller orale årsager, er de samme. Det første tegn er den lyd, forældrene hører om natten. Vanen er mest almindelig mellem 6-10 år. Dette falder sammen med tandudskiftning, hvilket også forklarer den højere forekomst på dette tidspunkt i livet.

Samtidig tilføjes nogle tegn, når fænomenet vedvarer i flere måneder. Frem for alt er der smerter i områderne omkring munden, såsom kæben og ørerne.

Tandlægen vil genkende eksistensen af tandskæren ved at observere slid på tandoverfladerne. Dette sker normalt, når forældrene tager deres barn med til tandlægen, fordi de hører overdreven tandskæren.

Det er også muligt for forældre at søge konsultation med en anden specialist, f.eks. en ørelæge, på grund af otalgi (ørepine). Eller også hos en børnelæge, efter at have bemærket konstant hovedpine.

Mulige behandlinger for tandskæren hos børn forårsaget af stress

En tandlæge behandler en ung pige

Hvis oprindelsen til barnets tandskæren er vurderet til at være stress og ikke en anden årsag, bør der planlægges en følelsesmæssig tilgang. I dette tilfælde kan konsultation med en psykolog være en måde at behandle situationen på med passende professionel støtte.

Under alle omstændigheder er der vaner, der er i stand til at reducere stress derhjemme. Blandt dem kan vi nævne følgende:

  • Reducer aktiviteterne før sengetid.
  • Vend dig til at lave afslappende aktiviteter ved sengetid, f.eks. at læse en historie.
  • Tillad ikke skærme i sengen.
  • Skab rum til at tale med barnet om, hvad der foregår, eller hvordan de har det. Tillad dem at udtrykke sig selv, fortælle om deres problemer og aflaste sig selv.

Det er nødvendigt at konsultere en tandlæge

Selvom det kan se ud til, at tandskæren hos børn er noget, der kan forventes, er det tilrådeligt at foretage de tilsvarende konsultationer med en tandlæge. Udover de anbefalede tjek efter alder, er det en god idé at bede om en tid, hvis du bemærker, at barnet skærer tænder.

Som forældre er det også vigtigt at være opmærksom på tegn, der kan indikere stress. Disse vil ikke altid være indlysende symptomer, og der vil heller ikke være et mærkbart udtryk. Når du er i tvivl, er det bedste at tale med dine børn.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Balladares Morán, Laura Angélica, Scarleth Esperanza Blandón Moreno, and Laíz Fernanda Medina Arostegui. Bruxismo infantil asociado a estrés en niños de 3-6 años que asisten al preescolar” El Bambino” y el CDI” La Sonrisa” en el período agosto-noviembre en el año 2013. Diss. 2014.
  • Firmani, Mónica, et al. “Bruxismo de sueño en niños y adolescentes.” Revista chilena de pediatría 86.5 (2015): 373-379.
  • Hernández Reyes, Bismar, et al. “Bruxismo: panorámica actual.” Revista Archivo Médico de Camagüey 21.1 (2017): 913-930.
  • Cruz Fierro, Norma, and Mónica T. González-Ramírez. “ESTRÉS PERCIBIDO Y FACTORES ASOCIADOS AL BRUXISMO. REPORTE DE CASO DE UNA FAMILIA.” Ajayu Órgano de Difusión Científica del Departamento de Psicología UCBSP 15.2 (2017): 133-152.
  • Cruz-Fierro, Norma, Mónica T. González-Ramírez, and Minerva TJ Vanegas-Farfano. “Modelo estructural para explicar el bruxismo desde la teoría transaccional del estrés.” Ansiedad y Estrés 24.2-3 (2018): 53-59.
  • Rodríguez-Robledo, Emilio R., et al. “Prevalencia de bruxismo y trastornos temporomandibulares asociados en una población de escolares de San Luis Potosí, México.” International journal of odontostomatology 12.4 (2018): 382-387.
  • Iriarte Álvarez, Naiara. Correlación entre el bruxismo, los trastornos temporomandibulares y la oclusión dental. MS thesis. 2020.
  • Annet, Moreno González, and Mora Pérez Clotilde de la Caridad. “BRUXISMO INFANTIL: CONCEPTO, ETIOLOGÍA, PREVALENCIA, EPIDEMILOGÍA, DIAGNÓSTICO Y TRATAMIENTO. 2020.” Estomatologia2020. 2020.
  • Sato, Sadao, et al. “Bruxism and stress relief.” Novel trends in brain science. Springer, Tokyo, 2008. 183-200. https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-4-431-73242-6_11
  • Ferreira-Bacci, Adriana do Vale, Carmen Lúcia Cardoso Cardoso, and Kranya Victoria Díaz-Serrano. “Behavioral problems and emotional stress in children with bruxism.” Brazilian dental journal 23.3 (2012): 246-251. https://www.scielo.br/scielo.php?pid=S0103-64402012000300011&script=sci_arttext

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.