Kan forældre tjekke børns sociale medier?

Den uophørlige digitale aktivitet definerer den verden, vi lever i nu, og de sociale medier udgør en vis risiko for børn. Kan forældre tjekke deres børns sociale medier for at beskytte dem? 
Kan forældre tjekke børns sociale medier?
Ana Couñago

Bedømt og godkendt af psykolog Ana Couñago.

Sidste ændring: 19 oktober, 2019

Kan forældre tjekke deres børns sociale medier med eller uden deres samtykke? I denne artikel hjælper vi dig med at reflektere mere over, hvilken type kontrol, forældre bør udøve med hensyn til deres børns brug af internettet.

De sociale medier er blevet et socialt fænomen i hele verden. Det er på sådan et niveau, at det har ændret måden, vi kommunikerer på, og selv måden vi lever på. Dette kan være en kæmpe hovedpine for forældre.

Det er uden tvivl naturligt for børn og teenagere at føle behovet for at høre til i et virtuelt samfund, som deres venner er en del af. Det er også almindeligt for deres forældre at give dem lov til det.

Men forælderkontrol er fundamentalt, når det kommer til brugen af teknologi og de sociale medier, på grund af den risiko, de udgør.  

Dette er ikke altid en nem opgave, og det kan uden tvivl skabe konflikter mellem forældre og børn. De fleste teenagere er ikke okay med, at deres forældre tjekker deres sociale medier eller SMS-beskeder. 

Sådan kontrollerer du børns sociale medier

Når forældre “trænger ind” på deres børns sociale medier, vil det muligvis skabe konflikt. Dette er som regel kontraproduktivt, når forældre forsøger at forbyde børns brug af internettet.

Børn kan nemt finde på måder, hvorpå de kan omgå forældrenes regler, og de vil blot ende med at oprette en ny profil eller ændre deres privatlivsindstillinger.

Børns sociale medier bør til en vis grad kontrolleres af forældrene

Det er også vigtigt at huske, at det ikke er alt ved de sociale medier, der er negativt. Det er en gode måde for børn at lære, hvordan man socialiserer og danner en venskabsgruppe. Det bedste vil være, hvis du kontrollerer dine børns sociale medier, men at du ikke begrænser aktiviteten.

Det er vigtigt at etablere visse grænser, så du ved, hvor dine børn bruger deres tid på nettet.

Det hele afhænger af dit barns alder. Når børn begynder at bruge de sociale medier, er det en god idé at oprette visse tidspunkter og tidsbegrænsninger. Det er også vigtigt at vejlede dem og forklare dem om farerne, der eksisterer på nettet.

Det vil for eksempel være godt, hvis forældrene er blandt børnenes kontakter på de sociale medier. Man kan eksempelvis følge hinanden eller være venner på de forskellige sider. 

Ideelt set skal man finde en balance, hvor børn føler, at de kan dele deres internetbrug med deres forældre. Derved vil de med tiden blive mere og mere ansvarlige med, hvordan de bruger deres sociale medier.

Forældre skal samtidig respektere deres børns privatliv og etablere visse progressive retningslinjer.

Børns ret til privatliv

I henhold til artikel 16 i FN’s konvention om børns rettigheder: “Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i hans eller hendes privatliv, familieliv, hjemmeliv eller korrespondance eller udsættes for ulovlige angreb på hans eller hendes ære og omdømme.”

Mange betragter dette som et forbud for forældre, når det kommer til at tjekke deres børns sociale medier. Imidlertid er det aktuelle spørgsmål meget bredere. Loven omhandler betydningen af læringen om medier og integrationen af digital teknologi i børn og teenageres hverdag.

Notifikationer fra de sociale medier

Det står klart, at det praktisk talt er umuligt at forbyde og kontrollere børns brug af de sociale medier. Før eller siden vil de finde en vej uden om disse restriktioner. 

Forældre skal fokusere på at styrke deres kompetencer. Generelt set er de nødt til at fungere som formidlere i deres børns brug af de sociale medier.

Har forældre ret til at tjekke børns sociale medier uden samtykke?

De fleste teenagere har en tendens til at skabe afstand mellem dem selv og deres forældre i ungdomsårene. I stedet søger de tryghed hos deres venner. Dette kan ofte skabe bekymringer hos forældrene. De begynder måske at mistænke, at deres børn har problemer.

I disse tilfælde er forældrene ansvarlige for plejen og beskyttelsen af deres børn. Det betyder, at forældre har ret til at bruge strategier til at undersøge deres børns privatliv for at finde ud af, hvad der foregår, så de er i stand til at gribe ind.

Forældres handlinger kan betragtes som lovligt begrundet, så længe de gør det med deres børns bedste interesse i tankerne. Dette inkluderer at tjekke børns sociale medier, privatbeskeder mv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.