6 tips til at sætte grænser for teenagere

Ved at sætte grænser for teenagere får de ressourcer til at løse vanskelige situationer på den bedst mulige måde. Det sikrer også en bedre sameksistens.
6 tips til at sætte grænser for teenagere
Maria Fátima Seppi Vinuales

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fátima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 21 september, 2022

Du tror måske, at ordene “grænser” og “teenagere” ikke går hånd i hånd, og du forestiller dig måske, at du er involveret i en konstant kamp med dit barn. Men ungdomsårene er ikke alt, hvad de siger, og det er heller ikke en umulig opgave at sætte grænser for teenagere.

Formålet med at sætte grænser for teenagere er ikke straf eller konflikt, men det modsatte. Det handler om at kunne indikere, at handlinger har konsekvenser, simpelthen fordi vi lever sammen med andre mennesker, som også har rettigheder. Så grænser bør være orienteret mod værdier, mod det, der bidrager, og ikke mod det, der hindrer.

Denne fase er en tid præget af visse konflikter, som er forventelige og typiske for alderen, da der er visse udfordringer, som unge mennesker står over for. Men meget af den måde, de udvikler sig på, har at gøre med de grænser, som de allerede har lært siden barndommen.

Derfor er det bedste at gøre at opstille regler roligt, uden at miste besindelsen, og fra en tidlig alder. På den måde undgår du ikke kun mange konflikter, men du kan også skabe et godt tillidsgrundlag. Lad os tage et kig på nogle tips.

6 tips til at sætte grænser for teenagere

Sætte grænser, siden hvornår? Siden altid. Grænser bør sættes i en tidlig alder af mange grunde. En af dem har at gøre med de hjerneforbindelser, der styrkes eller svækkes, hver gang en adfærd gentages eller undgås. Det er sundt at sætte grænser, fordi vi lærer de unge at respektere andres rettigheder og at håndhæve deres egne.

Nogle anbefalinger til at sætte grænser for unge er følgende:

1. Sæt grænser på det rigtige tidspunkt

Når muligheden byder sig, skal du sætte en grænse. Vent ikke på, at situationen køler af, for så er det svært at forstå meningen. Dette betyder ikke, at det er i orden at handle på grund af dårlig opførsel eller vrede, men henviser til den timing, hvor vi angiver, hvad der er rigtigt eller forkert ved en given handling.

En far og sin teenagedatter

Det er vigtigt at forklare de unge, hvad der er rigtigt og forkert, ligesom de bør lære at respektere andre. Under alle omstændigheder er det vigtigt at gøre det roligt og undgå at handle i vrede.

2. Vær konsekvent

Man kan ikke lave regler, som så bliver brudt eller ændret næste dag. Der er visse handlinger, som ikke er til forhandling og altid bør håndhæves. Når der laves regler, som det er tilladt at bryde, sender vi blandede budskaber. På samme måde skal vi som voksne være de første til at respektere disse regler.

3. Forklar, at reglerne har en mening

Regler bliver ikke lavet tilfældigt (eller det bør de i hvert fald ikke). De regler, vi opstiller, skal lette sameksistensen, undgå farer og bidrage til at gøre os til bedre mennesker. Det vil sige, at det drejer sig om at gøre de værdier, der ligger bag den ønskede eller uønskede adfærd, eksplicitte.

4. Gør det med selvtillid

Når vi sætter grænser, er det vigtigt at gøre det fast, at kommunikere tillid til, at vi ved, hvad vi gør, og at det har et godt formål. Men husk på, at fasthed ikke betyder vold, råben eller ydmygelse. Disse typer handlinger vil ikke fremme positiv og selvsikker læring.

5. Giv enkle instruktioner og undgå tvetydige budskaber

Når vi sætter grænser, skal vi være tydelige med hensyn til, hvad vores børn skal gøre, og hvad vi forventer af dem. Et andet punkt at tage hensyn til er, at begge forældre skal være enige om, hvad der er vigtigt for den unges uddannelse, og at der ikke må være nogen modsætninger.

6. Skift negative vendinger ud med positive

Hjernen forstår bedre, når vi viser den vej, den skal følge, i stedet for at fortælle den, hvilken vej den skal undgå. Derfor er det bedst at udtrykke os gennem bekræftelser. Vi kan f.eks. sige “jeg foretrækker, at du gør sådan og sådan” i stedet for “gør ikke sådan”.

Far og søn smiler til hinanden

Hvad får vi ud af at sætte grænser for teenagere?

Når vi sætter grænser, lærer de unge at respektere andre, selvregulere sig selv og stoppe negativ adfærd tidligt. På den måde undgår vi adfærdsproblemer i fremtiden. Desuden giver det at sætte regler dem ressourcer til at løse situationer på den bedst mulige måde.

Lær at styre dine egne følelser, når du vil sætte grænser for teenagere

Der er en vis frygt, som er logisk og forventelig hos forældre, når det drejer sig om at sætte grænser for teenagere. Hvad er den bedste måde at gribe det an på? Hvornår er det nok, og hvornår er vi gået for langt? For at opdrage med respekt har vi også brug for et øjebliks refleksion og for at lære at genkende og håndtere vores egne følelser.

Vi lever med vores egne problemer i hverdagen, og det kan virke meget alvorligt at komme hjem og modtage en seddel fra dit barns skole. Men hvis du tænker over det med et køligere hoved og taler med dit barn, kan du måske forstå årsagen til deres adfærd og finde grunden til, at det ikke vil ske igen.

I ungdomsårene sætter de unge stor pris på kommunikation og ægte interesse for at forstå, hvad der sker med dem.

Derudover er det også vigtigt at tydeliggøre de forventninger, vi har til vores barn. Mange gange reagerer vi imod dem på grund af en forestilling, der er bygget op om dem, som ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Afslutningsvis vil det at være ærlig omkring disse forventninger være et godt udgangspunkt for at forstå, hvad der ligger bag vores handlinger, og hvad vi skal forbedre. Når alt kommer til alt, er børneopdragelse også en læring af ens egne grænser.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Bilbao, Alvaro (2015) El cerebro del niño explicado a los padres. Plataforma Actual.
  • Goleman, Daniel. El cerebro y la inteligencia emocional: nuevos descubrimientos. B de Books, 2015.
  • Seitun, Maritchu (2013), Capacitación emocional para la familia, Grijalbo.
  • Gaete, Verónica. (2015). Desarrollo psicosocial del adolescente. Revista chilena de pediatría86(6), 436-443. https://dx.doi.org/10.1016/j.rchipe.2015.07.005

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.