Sådan snakker man med unge om sex
Der er ikke grund til panik, når børn stiller spørgsmål omkring sex. At snakke med unge om sex inden puberteten vil hjælpe dem med at få en sundere vision af seksualitet. Denne artikel har til formål at hjælpe forældre med denne vigtige samtale.
Definitionen af seksualitet
Better Health Channel angiver, at “seksualitet omhandler dine seksuelle følelser, tanker og adfærd over for andre mennesker. Du kan finde andre mennesker fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt tiltrækkende, og alle disse ting er en del af din seksualitet.”
Med andre ord er seksualitet måden, hvorpå individer udtrykker, kommunikerer, føler, giver og modtage nydelse. Dette kan være gennem ord eller gennem kroppens fem sanser.
Måden, hvorpå en person udtrykker og nyder sin seksualitet, er unik for hvert individ. Det afhænger af personens personlighed og kulturelle sammenhæng.
Det er familiens ansvar at snakke med unge om sex
Ifølge mange eksperter skal forældrene være de primære personer, der snakker med unge om seksualitet. Dette gælder også, selvom skolen på et tidspunkt tilbyder seksualundervisning.
Det er ikke kun skolens ansvar. Det er også familiens ansvar. Seksualundervisning skal fokusere på at lære de unge, hvordan de udtrykker deres seksualitet på en sund måde.
Men før, det kan ske, skal der ifølge Mercedes Reymundo (børnelæge) Maria Teresa Peinado (familielæge) være dialog. Forældre skal aldrig forsøge at undgå de spørgsmål, som deres børn stiller dem om sex.
“Hvis vi undgår at svare, eller hvis vi svare med løgne, så skal vi ikke brokke os, når børn stopper med at have tillid til deres forældre, og når de ikke gider at lytte til dem i ungdomsårene.”
-Maria Teresa Peinado og Mercedes Reymundo-
Tips til at snakke med unge om sex på en sund måde
- Start samtalen på en naturlig og ærlig måde. Hvis man taler om sex i en tidlig alder, vil det bane vej til fremtidige samtaler, hvor børnene er midt i ungdommen. Det er også vigtigt, at man hjælper dem med at opnå et positivt og sundt syn på sex.
- Du skal ikke tale med dem om ting, som de ikke behøver at vide endnu. Det betyder, at du først skal lytte til dit barn, så du er klar over, hvad det er, hun har brug for at vide. Det hjælper dig også med at vurdere, hvor meget hun allerede ved, og hvad enten disse oplysninger er korrekte eller ej.
- Lær dem, at seksualitet er noget naturligt. Tal for eksempel om onani på en naturlig måde, og lær dem, at det ikke er noget, man skal skamme sig over. Forklar dem, at dette er en privat aktivitet, som mange mennesker vælger at gøre frivilligt. Du skal også forklare, hvad det er.
Flere nyttige tips
- Tal med de unge om sex på en respektfuld måde. Børn skal lære at udtrykke deres seksualitet på en måde, der gør dem glad, men som samtidig viser respekt for andre. Lær dem, at sex er en intim aktivitet, men som er en del af en persons privatliv.
- Dine børn skal føle sig tilpas ved at tale med dig om seksualitet. Derved ved de, at de kan komme til dig, når de er i tvivl, og at de ikke behøver at skamme sig.
- Begge forældre skal være involveret i seksualundervisningen. De bør begge være en del af samtalerne om seksualitet. Samtidig skal de unge forstå, at det er en god ting at tale om dette emne.
Det er yderst vigtigt at tale med unge om sex og seksualitet, inden de kommer i puberteten. Derved vil de ikke bare lære om sundhed og respekt i skolen, men også derhjemme. Skab derfor tillidsfulde omgivelser, hvor dine børn føler, at de åbent kan udtrykke sig selv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hernández, G. y Jaramillo, C. (2006). La educación sexual de niñas y niños de seis a doce años. Guía para madres, padres y profesorado de Educación Primaria. Ministerio de Educación y Ciencia y Ministerio de Trabajo y Asuntos Sociales. CIDE.
- Peinado, M.T. y Reymundo, M. (s.f.). Consejos para padres sobre educación sexual. Consejos de Salud. Spapex. Recuperado de: https://www.spapex.es/psi/educacion_sexual.pdf