Klorvand i svømmebassiner: Kan det give allergi?
I denne artikel kan du lære, hvordan klorvand i svømmebassiner kan forårsage visse allergier, og hvordan du forebygger og behandler dem, så du kan nyde din sommer i fulde drag.
Klorvand i svømmebassiner kan forårsage luftvejsallergier
For mange mennesker bringer lugten af klorvand i svømmebassiner dem tilbage til glade tider i vandet, sjov med familien eller måske svømmeundervisning i skolen. Men der er andre, som måske forbinder det med vejrtrækningsproblemer og allergier.
Selvom klorvandet er til for hygiejnens skyld, så er det også en meget stærk og potentiel skadelig ting for vores helbred.
Klorvand i svømmebassiner kan forårsage allergi hos både børn og voksne. Når det kommer til helt små spædbørn, kan det øge deres risiko for at få luftvejssygdomme såsom astma.
Konsekvenserne er som regel de samme med både indendørs og udendørs svømmebassiner. Sandsynligheden for at blive syg afhænger af, hvor meget tid du tilbringer i bassinet, hvor ofte du er der, og af hvor meget vand du eventuelt indtager.
Jo yngre børnene er, desto større sårbarhed har de for at udvikle allergiske reaktioner over for klorvandet. Et af de første symptomer er irritation i øjne og næse. Der kan også forekomme hosten, opkast eller vejrtrækningsproblemer.
Klorvand i svømmebassiner kan forårsage hudallergier
Når det er varmt udenfor, tænker vi ofte på at gøre hvad som helst for at køle os ned. Og hvis vi er heldige nok at have et svømmebassin derhjemme eller hos en ven, så føler vi os som de heldigste mennesker i verden.
Men at dykke ned i klorvandet kan give nogle uønskede effekter på vores hud. Det er fordi, at kloren i vandet, der bruges til at holde vandet rent, kan udtørre vores hud og dermed gøre den meget følsom overfor allergiske reaktioner.
De dele af kroppen, der bliver ramt mest, er øjnene, næsen og vores kønsorganer. At vores øjne bliver røde efter mange timer i vandet er et tydeligt tegn på, hvad klorvand i svømmebassiner gør ved huden og resten af kroppen.
Klor øger tørheden i huden, især hvis vi er i vandet hver dag. Det er vigtigt at forstå, at huden er beskyttet af et lag, som bliver minimeret og endda helt fjernet, hvis det udsættes for kemiske produkter. Det sker dog mest for folk med i forvejen følsom eller tynd hud.
Og ikke kun det – klor påvirker også dine negle og dit hår, især hvis du er lyshåret. Men er klor det eneste stof, der bør bebrejdes?
Faktisk er der andre rensende produkter i svømmebassiner, som kan være skadelige for vores helbred. Det er produkter som kobbersulfat, jern og andre metaller.
Hvordan undgår man allergiske reaktioner overfor klor?
Eftersom klorvand i svømmebassiner bliver brugt til at desinficere og reducere mængden af visse bakterier – såsom E. coli – og samtidig holder vandet i en god tilstand over lang tid, så må vi ændre vores vaner. På den måde undgår vi bedst at udvikle allergi:
- Bliv ikke i vandet i mere end én time i træk.
- Brug svømmebriller, ørepropper eller næseklemmer samt en badehætte til dit hår.
- Tag et grundigt bad, så snart du er oppe af bassinet. Sørg også for at vaske dit badetøj grundigt.
- Undgå at sluge vand fra bassinet.
- Kombiner svømmebassiner med havnebade, strandbadning eller søbadning.
- Find svømmehaller og -bassiner, der ikke er overfyldte, eller undgå de travle timer.
- Spørg personalet om deres rengøringsmetoder.
- Til bassinet derhjemme kan du bruge lettere klorprodukter.
Det er sandt, at klorvand i svømmebassiner kan forårsage allergier hos nogle mennesker. Men hvis du bruger produktet ordentligt, kan du nyde en sommer i bassinet uden problemer.