5 didaktiske ressourcer til førskolebørn til brug derhjemme
Uddannelse hos små børn er meget vigtig, fordi de på dette tidspunkt er klar til at absorbere næsten al viden. Men for at planlægge pædagogiske aktiviteter ved hjælp af didaktiske ressourcer til førskolebørn skal man huske på, at de små har brug for motivation til at være aktive i disse opgaver.
Det betyder, at de skal være udformet i overensstemmelse med deres alder og være meget attraktive.
Vi ved selvfølgelig, at lærerne har den nødvendige uddannelse til at vide, hvordan man arbejder med børn, men når børn begynder i skole, bør de allerede have modtaget en vis uddannelse derhjemme. Så denne periode tjener til at forberede dem på deres fremtidige skolestart, og derfor kan viden om nogle værktøjer være meget nyttig.
5 didaktiske ressourcer til førskolebørn, som du kan bruge derhjemme
Vi kan hjælpe vores børn meget, hvis vi implementerer nogle af de værktøjer, der bruges i skolen, da det vil give dem en vis fordel, når de er sammen med deres lærere. Hjemmefra kan vi hjælpe dem med at identificere farver og former og også med at udvikle deres motoriske færdigheder og forholde sig til begreberne i førskolealderen.
For at bidrage til deres pædagogiske udvikling anbefaler vi, at du tager mindst følgende fem didaktiske ressourcer til dig, som vi tilbyder nedenstående. Husk, at det er enkle aktiviteter, og det vigtigste er, at dine børn er motiverede, så de nyder det, mens de lærer.
1. Puslespil
Denne ressource er grundlæggende og nem at udføre derhjemme. Desuden er puslespil enkle at bruge og lette at forklare børnene. Alt efter barnets udviklingstrin kan dette redskab laves ud fra et hvilket som helst billede, men det skal være lille, og brikkerne skal være store og få. Tre til seks brikker er fint.
For at anvende dette middel kan man opfordre barnet til at danne et billede ud fra brikkerne og opfordre barnet til at forestille sig noget, men man kan også opfordre barnet til at danne den figur, der er som reference. Det er bedst at bruge enkle billeder, der er lette for barnet at genkende, og som har lyse farver og veldefinerede kanter.
2. Klassificering af farver og former: Didaktiske ressourcer til førskolebørn
For at klassificere figurer efter form eller farve skal man have grundlæggende viden; Det virker simpelt for voksne, men for et barn kan det være en udfordring. Så hvis vi lærer dem dette derhjemme, har de fået en meget nyttig færdighed til deres skoletid. Du kan gøre det på forskellige måder, men farvede geometriske figurer er tilrådeligt.
Du kan købe færdige spil. Men hvis du laver dem hjemme med dine børn, får du også undervisningstid sammen med børnene. Lav fem til ti geometriske figurer i forskellige farver. De kan være store stykker karton. For eksempel to cirkler, en blå og en rød. De andre figurer skal have andre farver.
For at anvende denne ressource skal barnet klassificere figurerne. Det kan være efter form, farve eller mængden af hver enkelt figur. Du kan også bede barnet om at opstille dem i rækkefølge. Det er nyttigt for at udvikle sproglige og matematiske færdigheder.
3. Terninger
Terninger er en alsidig ressource, der er nem at bruge og er underholdende for børn. De kan købes eller laves, og afhængigt af deres egenskaber kan de bruges til at undervise i sprog, til at lære om forbindelsen mellem farver og tal osv. De bidrager også til barnets motoriske udvikling.
Det skal være terninger af en størrelse, der passer til barnets hånd, men som er lette at se. Der findes forskellige typer terninger: De kan have prikker, former, teksturer, farver og bogstaver, som varierer på hver side af den samme terning.
Formålet med denne ressource er, at børnene skal lære at associere sprog med de elementer, de opfatter. Efterhånden som de udvikler deres motoriske færdigheder, når de kaster terningen, kan de genkende, når den lander på en rød eller et sekstal eller et bestemt bogstav eller en bestemt form osv.
4. Dominobrikker
Dette undervisningsmateriale er meget alsidigt, og ligesom terninger giver det barnet mulighed for at begynde at associere mange elementer af sproget, deres omgivelser og matematiske færdigheder. Aktiviteten består i at matche billeder, der er ens, hvad enten det drejer sig om tekstur, form, farve eller antal.
Der findes dominobrikker med billeder af frugter, geometriske figurer, sjove figurer eller bare farver. Anvendelsen af dette materiale fokuserer på genkendelsen af brikkerne, og deres størrelse skal være i overensstemmelse med barnets motoriske udvikling.
5. Montessori-terninger
Montessorimetoden er et pædagogisk element, der er designet til at fremme børns udvikling i forskellige stadier. Specialisterne baserer anvendelsen af dette system på, at læring kommer af observation, eksperimentering og tilpasning af den daglige kontekst.
Montessori-terningerne, der er baseret på denne filosofi, er også didaktiske ressourcer til førskolebørn og varierer alt efter barnets udviklingstrin.
I dette tilfælde er det en terning, hvor hver side præsenterer en anden aktivitet for at fremme finmotoriske færdigheder: Det kan være at binde, lukke, knappe, åbne, lynlåse osv. De giver også færdigheder, så barnet kan fungere bedre i hverdagen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Albarracín, A., & Peña, V. A. (2019). El Dominó como Estrategia de Aprendizaje para el desarrollo del Pensamiento Lógico Matemático en el Nivel de Preescolar de una Institución Pública de Bucaramanga [Tesis de maestría, Universidad Autónoma de Bucaramanga]. Archivo digital. Disponible en: https://repository.unab.edu.co/handle/20.500.12749/6958
- Bello, E. Y. (2021). Aprendo en casa: creamos y elaboramos objetos con material reciclado a través del juego. [Tesis de grado, Universidad Nacional de Trujillo]. Archivo digital. Disponible en: https://dspace.unitru.edu.pe/handle/UNITRU/17181
- Casadiego, A., Avendaño, K., Chávarro, G., et al. (2020). Criterios de clasificación en niños de preescolar utilizando bloques lógicos. Revista latinoamericana de investigación en matemática educativa, 23(3), 311-330. https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=7676663
- Gasteiger, H., & Moeller, K. (2021). Fostering early numerical competencies by playing conventional board games. Journal of Experimental Child Psychology, 204, 1-15. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022096520305142?via%3Dihub
- Levine, S. C., Ratliff, K. R., Huttenlocher, J. & Cannon, J. (2012). Early puzzle play: a predictor of preschoolers’ spatial transformation skill. Developmental psychology, 48(2), 530-542. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3289766/
- Martín, D. (2022). La metodología de María Montessori [Tesis de grado, Universidad de Valladolid]. Archivo digital. Disponible en: https://uvadoc.uva.es/handle/10324/57869
- Peñaflor, G. (2020). El juego como coadyuvante para la mejorar en el desempeño de las actividades de la vida diaria en el alumno con debilidad visual y discapacidad asociada de un multigrado II [Trabajo de grado, Benemérita y Centenaria Escuela Normal del Estado de San Luis Potosí]. Archivo digital. Disponible en: https://repositorio.beceneslp.edu.mx/jspui/handle/20.500.12584/605
- Zamora, G. C. (2020). Uso del rompecabezas en el aprendizaje de los niños de nivel inicial [Trabajo de grado, Universidad Nacional de Tumbes]. Archivo digital. Disponible en: https://repositorio.untumbes.edu.pe/handle/20.500.12874/2109