Udvikling af rumlig bevidsthed hos børn

Udviklingen af børns rumlige bevidsthed har betydning for deres placering i det miljø, de lever i, og for deres læring.

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 31 oktober, 2022

Udviklingen af rumlig bevidsthed hos børn påvirker deres placering i det miljø, de befinder sig i, og deres læring i skolen og i livet. Afhængigt af deres alder forbedres evnen til at etablere disse referencer.

Efterhånden som rumlig bevidsthed udvikles, begynder barnet at danne sig en idé om sin egen krop. Det betyder, at de danner sig et mentalt billede af deres krop i forhold til omgivelserne. Ud fra denne repræsentation vil kendskabet til verden udvikle sig.

I begyndelsen vil barnet have sin egen krop som reference, og lidt efter lidt vil de nå frem til de abstraktioner, der kendetegner voksentænkning.

Udviklingen af rumlig bevidsthed hos børn

Børns rumlige bevidsthed udvikler sig parallelt med resten af deres tænkning.

Op til 2 år

• Begrebet rum er reduceret til de muligheder, de har for at bevæge sig. Rummet er det, de ser.
• De har deres egen krop som deres vigtigste reference.
• Selv om de opfatter rumlige relationer mellem ting, kan de stadig ikke internalisere dem. Derfor “forsvinder” tingene for dem, når de ikke er til stede i deres visuelle rum.

Rumlig bevidsthed for børn i alderen 2 til 6 år

• Børn udvikler en stadig begrænset opfattelse af rummet. De forstår det specifikke rum i deres hus, hos de slægtninge, som de ofte besøger, og i deres institution. Det er rum, som de har følelsesmæssige relationer til. Deres rum er “her”.
• De forstår enkle rumlige relationer: F.eks.top-bund, forfra-bagud. Disse relationer er grundlæggende for udviklingen af rumlig bevidsthed hos børn.
• Deres opfattelse af afstand er meget unik. For dem er afstanden mellem to genstande kortere, hvis der er en tredje genstand mellem dem.
• De kan ikke forstå begreber som område, by eller land. Måske vil de huske navnet på den by eller det land, de bor i, men det vil for dem kun være en etiket uden indhold.

Fra 6 til 11 år

• Deres lokaliseringsevne skrider fremad. Lidt efter lidt frigør de sig fra deres egocentricitet, hvilket gør det muligt at gøre fremskridt med objektiv observation. De er i stand til at opfatte et sted, selv om de ikke har været i kontakt med det før. De forstår “det hinsides”, der henviser til ukendte steder.
• Lidt efter lidt tilegner de sig begrebet lokalt og nationalt medium. Deres opfattelse af rummet udvider sig.
• Med objektiv observation er de i stand til at analysere og repræsentere rummet. De kan f.eks. tegne en række træer med perspektiv. Det største vil repræsentere det nærmeste, det mindste det fjerneste. Ændringerne i størrelse vil vise deres idé om rumlige afstande.
• De tilegner sig begrebet geografisk rum. De er i stand til at lokalisere et kendt sted på et kort og forstå, hvad et kort repræsenterer.
• Efterhånden som de vokser, konsolideres deres begreb om rum. De formår at orientere sig og ikke fare vild ved hjælp af eksterne referencer, f.eks. en bygning eller et skilt på deres vej.

Rumlig bevidsthed fra 12-årsalderen

• Puberteten er en fase med vigtige ændringer, ikke kun fysiske, men også begrebsmæssige. Ungdommens tænkning bevæger sig med abstraktioner og ikke længere med billeder af håndgribelige ting. Deres opfattelse af rummet afhænger ikke længere af det konkrete, men af konceptualiseringer.
• Begrebet om rum når sin fuldkomne udvikling og tillader mentale repræsentationer af dimensioner, der ikke kan verificeres med sanseorganerne. Børn formår at forstå astronomiske begreber som f.eks. afstandene mellem planeter eller stjerner.

Hvordan man fremmer udviklingen af rumlig bevidsthed hos børn

Psyko-pædagogikken bekræfter, at udviklingen af rumforståelse hos børn er en forudsætning for læring generelt. Det har en meget direkte indvirkning på læse- og skrivefærdigheder og matematik.

Derfor er det vigtigt, at forældre og lærere bliver facilitatorer for at stimulere og fremme denne udvikling.

Processen

I den tidlige barndom skal man arbejde med det “levede rum” gennem direkte erfaring. Det er vigtigt at give børnene mulighed for at udforske de fysiske rum, de befinder sig i. Det indebærer, at man lader dem kravle, sidde på jorden og løbe rundt.

Man skal også tilbyde barnet lege, hvor begreberne højre-venstre, forfra-bagud, før-efter, op-ned, inde-ude, nær-fjern og begyndelse-ende stimuleres.

Udflugter og gåture er gode muligheder for at fremme udviklingen af rumopfattelsen.

Selv om psyko-pædagogikken præsenterer generaliseringer, der kan tages som parametre, må man aldrig glemme, at hvert barn er unik, og det er sådan, de skal behandles.